Jeg stiller op for at gøre Region Østdanmark mere nær, tryg og menneskelig. Jeg er en ung, konservativ stemme med løsninger, der mærkes i hverdagen: læge tæt på, hurtigere ambulancer og mindre bureaukrati – mere tid til patienter. Det betyder flere praktiserende læger og regionsklinikker dér, hvor manglen er størst, stærke sundhedshuse og klog inddragelse af private, når det nedbringer ventetid. Vi samler det mest avancerede, hvor kvaliteten er højest, men holder udredning og kontroller tæt på borgeren. Jeg kæmper for unge: stop tvangsfordeling til gymnasier og styrk unges psykiatri med kortere ventetid, grundig udredning og tryg overgang til voksenpsykiatrien. For børn og familier: trygge fødsler med planlagt kapacitet og lokale backups, bedre fertilitetsbehandling – og nej til kønsskiftebehandling for mindreårige. For ældre: mere patienttid, faste kontaktpersoner og stærk palliation med flere hospicepladser. Og plads til både krop og sjæl: kirkerum på alle hospitaler.