Gå til indhold
Del kandidaten
Christina Sylvest-noer
Projektleder i en NGO
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg genopstiller, fordi jeg fortsat vil være en stærk stemme for byens børn, unge og familier. Som børne- og undervisningsordfører ved jeg, hvor vigtigt det er at prioritere vores yngste, så de får den bedste start på livet. Jeg kommer selv med en baggrund, hvor jeg ved, at ikke alle lever på solsiden, og derfor skal vi ikke kun lytte til dem, der råber højest, men også til dem, der ikke har overskud til at bede om hjælp. Politik skal laves i øjenhøjde, med respekt for dem, det handler om, og med kvalificeret inddragelse af fagfolk og interesseorganisationer. Vi skal turde drømme stort og tænke visionært – for børn og unge fortjener de bedste muligheder. Samtidig skal vi sikre, at hverdagens små beslutninger fungerer i praksis, så børn, familier og personale oplever tryghed og nærvær. Som lokalpolitiker ser jeg rigtige menneskers rigtige problemer, og det er herfra, jeg henter drivkraften til at kæmpe videre for hele byen.

Politisk karriere
2022-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Frederiksberg Kommune
2022-2025 · Næstformand i Børneudvalget
Tillidsposter
2021-nu · Næstformand · FOLA - Forældrenes Landsorganisation
2024-nu · Skolebestyrelsesmedlem · Skolen på Bülowsvej
2018-2024 · Bestyrelsesmedlem · Forældrebestyrelse, Kommunalt Dagtilbud Frederiksberg
2019-2021 · Medstifter og lokal tovholder · Forældrebevægelsen HvorErDerEnVoksen
1
Der skal bygges flere almene boliger på Frederiksberg for at holde kommunen attraktiv for unge og modvirke, at den bliver til en rigmandskommune
Christina Sylvest-noer uddyber:
Frederiksberg skal være en grøn blandet by med plads til alle. Flere almene lejeboliger sikrer, at børn og unge kan blive boende i kommunen, og at familier i opbrud også har et hjem. På den måde kan pædagoger, butikspersonale og bankdirektører bo side om side, og byen forbliver levende, inkluderende og mangfoldig. Samtidig kan nye byggerier tænkes grønt og bæredygtigt, så vi skaber boligområder, der både er gode for mennesker og miljø. Det er en mærkesag for mig – som enlig mor har jeg selv kæmpet med det frederiksbergske boligmarked og ventelisterne til en almen bolig, der er til at betale. Jeg ved derfor, hvor vigtigt det er, at alle har lige adgang til et trygt og overkommeligt hjem.
2
Frederiksberg Kommune skal bruge flere penge på forebyggelse – selvom det kan betyde færre penge til drift af hjemmepleje og plejehjem lige nu
Christina Sylvest-noer uddyber:
Som medlem af Ældre- og omsorgsudvalget ved jeg, at mange borgere først flytter på plejehjem, når de har et stort plejebehov. Den omsorg og det nærvær, de har brug for der, kan ikke effektiviseres – menneskelige behov kan ikke gøres hurtigere eller billigere. Teknologien kan hjælpe os godt på vej, men den kan ikke erstatte nærværet. Forebyggelse er både godt og vigtigt og kan ske på mange måder, men jeg har svært ved at se, at det kan bruges som undskyldning for besparelser hos vores ældre. Forebyggelsen og hjælpen er dog afgørende og skal prioriteres, så vores ældre får den støtte, de har brug for.
3
Frederiksberg skal satse på flere private frem for flere kommunale plejehjemspladser
Christina Sylvest-noer uddyber:
Alle ældre skal have samme adgang til god pleje og omsorg, uanset hvilken type plejehjem de bor på. Derfor skal de kommunale plejehjem være konkurrencedygtige med de private, så ingen borgere stilles ringere. Når kvaliteten er sikret, giver valgfrihed mening – den enkelte skal kunne vælge det tilbud, der passer bedst. Friplejehjem kan være et supplement, men borgernes velfærd og tryghed skal altid stå først. Det kræver også dygtige medarbejdere med ordentlige rammer, for god pleje kommer af mennesker, der har tid og mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt.
4
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned
Christina Sylvest-noer uddyber:
Jeg mener, at kvalitet og pris skal følges ad. Vores børn og unge har brug for SFO- og klubtilbud af høj kvalitet – steder hvor der er tid til nærvær, omsorg og hvor relationer kan vokse. Det er ikke nok, at der blot er et tilbud; det skal være et trygt sted, hvor børn kan udvikle sig og blive set. Derfor har jeg arbejdet for bedre normeringer i SFO og klub, og det er lykkedes at få med i budget 2026. Mange forældre siger, at de gerne vil betale mere, men kun hvis kvaliteten følger med. Ellers rammer det blot familierne økonomisk – og de er i forvejen pressede. Derfor skal vi investere i stærke fritidstilbud, og samtidig fastholde fripladstilskuddet, så alle børn får lige adgang til gode muligheder, uanset familiens økonomi.
5
Frederiksberg Kommune bør prioritere flere cykelstier og sikre skoleveje frem for at udvide biltrafikken
Christina Sylvest-noer uddyber:
Hvis vi vil understøtte den grønne omstilling, skal det være let, trygt og attraktivt at bevæge sig rundt i byen – til fods, på cykel og med offentlig transport. Derfor skal vi have flere cykelstier til dagtilbud, skoler og på veje til og fra idræts- og fritidslivet. Den kollektive trafik skal have gode vilkår, være billig og tilgængelig for alle aldersgrupper. Samtidig skal vi huske, at mange stadig har brug for bil i hverdagen – for børnefamilier, ældre og folk med fleksible arbejdstider. Derfor skal der fortsat være parkeringspladser, så folk ikke bruger halve til hele timer på at lede efter en plads. Grøn omstilling handler ikke om at straffe bilejere, men om at gøre det nemmere og mere attraktivt at vælge bæredygtige transportformer – samtidig med, at hverdagen fungerer for alle.
6
Renovering af eksisterende og opførelse af nye idrætsanlæg skal i højere grad prioriteres – selvom det kan betyde færre penge til for eksempel børne- og ældreområderne
Christina Sylvest-noer uddyber:
Pengene i kommunen ligger i to poser: én til anlæg som bygninger, og én til drift som pædagogernes løn. Når vi bruger flere anlægspenge på idrætsfaciliteter, kan det betyde, at renovering af dagtilbud og skoler må vente. Jeg mener ikke, det ene skal udelukke det andet – vi kan tænke nyt og bygge på tværs. Som da vi lavede Generationernes Hus - har har vi kombineret plejehjem med klubhus. På samme måde kunne man bygge en daginstitution sammen med et idrætsanlæg, så lokalerne får dobbeltfunktion og pladsen udnyttes bedre. Gode rammer i dagtilbud og skoler styrker børns læring og trivsel, ligesom idrætslivet giver plads til leg, bevægelse og fællesskab
7
En anlæggelse af en ny plads på toppen af Frederiksberg Bakke skal topprioriteres blandt øvrige anlæggelsesprojekter
Christina Sylvest-noer uddyber:
Idéen om pladsen på Frederiksberg Bakke kommer ikke fra mig. Som børne- og undervisningsordfører besøger jeg ofte skoler og dagtilbud, som virkelig har brug for bedre og mere stimulerende lærings- og lege-miljøer, bedre indeklima og flere muligheder for udfoldelse. Mange af de kommunale bygninger trænger også til renovering. Det efterslæb bør prioriteres højere end en ny plads på Frederiksberg Bakke. Jeg synes, det giver mere mening at investere i større og bedre idrætsanlæg, hvor børn og unge kan lege, bevæge sig og udvikle sig hver dag.
8
Tuborg Labyrinten skal nedlægges, så de 3.000 kvadratmeter kan omdannes til park, legeplads eller et andet rekreativt formål
Christina Sylvest-noer uddyber:
Området er fredet i lokalplanen, og det er vigtigt, at vi passer på vores grønne områder – de er byens lunger og steder, hvor folk kan trække vejret og samle energi. Samtidig kunne varemærket for Turborg i min optik omdannes til et endnu bedre rekreativt område. Tænk et sted med små stier, hvor man kan gå en rolig tur, læse en bog under træerne eller lege med børnene på græsplænerne. Et sted, hvor man kan slå sig ned på en bænk og mærke vinden i håret, eller hvor der er rum til fællesskab og nærvær mellem byens borgere. På den måde bliver det et område, som både skaber ro og liv, og som alle kan bruge på deres egen måde.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Kommunen skal have de penge, der skal til for at sikre en stærk og tryg velfærd for alle. Skatten sættes kun op, når det er nødvendigt, og altid inden for service- og anlægslofterne. Derfor sættes skatten ned i 2026, men når det kræves for velfærden, er det rigtigt at hæve den.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Kommunen skal have de penge, der skal til for at sikre en stærk og tryg velfærd for alle. Skatten sættes kun op, når det er nødvendigt, og altid inden for service- og anlægslofterne. Derfor sættes skatten ned i 2026, men når det kræves for velfærden, er det rigtigt at hæve den.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Jeg har personligt valgt at frikøbe mig, fordi jeg ikke mener, at lokalpolitik kan drives på hobbybasis. Dialogen med borgerne, læsning af sager, forberedelser, undersøgelser samt besøg og tæt kontakt med faggrupper og organisationer kræver tid – og som småbørnsmor ved jeg, hvor kostbar den tid er. For mig er det et grundlæggende princip, at lokalpolitik skal være tilgængelig for alle, uanset civilstand eller arbejdssituation. Derfor er vederlag og muligheden for frikøb vigtige, så også mennesker uden økonomisk råderum eller fleksible jobs kan engagere sig og bidrage til demokratiet. Jeg mener dog, at det er noget, der skal besluttes i KL på baggrund af de anbefalinger, de har lavet til kommunerne. På den måde sikrer vi en fair og ensartet ramme på tværs af landet, så det ikke afhænger af den enkelte kommunes økonomi eller vilkårlighed, om man kan deltage i lokalpolitik på lige fod.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Børn skal have det tilbud, der er rigtigt for dem – det kan ikke diskuteres, og det må aldrig reduceres til et spørgsmål om økonomi. Hvert enkelt barn har krav på den støtte og de rammer, der giver ro, tryghed og mulighed for at vokse både fagligt og menneskeligt. Når vi begynder at stille almenområdet og specialområdet op imod hinanden, som om det var et nulsumsspil, mister vi blikket for det vigtigste: barnets tarv. Den tankegang er både ødelæggende og nedgørende. Alle børn er forskellige, men alle børn fortjener at blive mødt med respekt, omsorg og ambitioner på deres vegne. Jeg mener, at folkeskolen skal kunne mere for flere – og det kræver ressourcer. Ressourcer til at skabe nærvær i klasserne, til at give plads til forskelligheder og til at sikre, at børn ikke bare klarer sig igennem, men faktisk trives, lærer og bidrager til fællesskabet.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Børn har brug for nærvær, omsorg, leg og glæde ved at udforske verden – og for støtte, der hjælper dem til at trives. Vi har afsat over 4 millioner til bedre normeringer i dagtilbud, men jeg vil gøre endnu mere, især for småbørn. Jeg har arbejdet hårdt på en strategi, der udvikler kvaliteten, styrker rekrutteringen af pædagoger og sikrer gennemsigtighed i opgørelsen af normeringerne. Pengene går til det almene område, mens specialtilbud holdes udenfor, og hævet børnehavealder giver børn ro til at gro. Min drøm er, at alle børn får stærke, glade minder fra deres tid i børnehaven, at forældrene kan have ro i maven, og at pædagogerne kan have en mindre hektisk arbejdsdag.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Vi har prioriteret at give alle skoler penge til, at der maksimalt skal være 24 elever i hver klasse. Det betyder, at der følger ekstra midler med til at oprette en ny klasse – eller ansætte en ekstra lærer – hvis der er flere end 24 elever. Hvordan det organiseres, er skolens egen beslutning, men pengene skal være der. Jeg tror på – og ved fra min egen erfaring som folkeskolelærer – hvor vigtigt det er, at der er tid til at se hver enkelt elev, hjælpe dem både fagligt og socialt og støtte dem godt på vej. Vores skoler er fyldt med liv, men også gamle bygninger, hvor rammerne betyder meget: store elever fylder mere, og mindre børn kan have et højere toneleje. Derfor handler det både om at give plads i klasserne og om at skabe rammer, der gør hverdagen tryg og god – for børnene, for lærerne og for fællesskabet i skolen.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Man kan ikke effektivisere sig ud af menneskelige behov. Det nærvær og den omsorg, vores ældre har brug for, kan ikke gøres hurtigere eller billigere. Teknologi kan dog hjælpe med praktiske opgaver – for eksempel ved at pakke medicin automatisk – så vi kan frigive tid til det, der virkelig betyder noget: personlig pleje, nærvær og støtte. På den måde kan vi prioritere ressourcerne smartere og sikre, at vores ældre får den hjælp, de har brug for, samtidig med at personalet kan arbejde mere overskueligt og fokuseret.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Offentlige opgaver skal først og fremmest løses af stærke offentlige institutioner med kvalificerede medarbejdere, så alle borgere sikres lige adgang. Samarbejde med private kan give fleksibilitet, men det skal ske på konkurrencedygtige vilkår og altid med fokus på høj kvalitet og lighed for borgerne.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Vi kan ikke effektivisere på menneskelige behov. Det nærvær og den omsorg, vores ældre har brug for, skal altid imødekommes. Men teknologi kan understøtte arbejdet og frigive tid, så flere ressourcer kan gå til personlig pleje frem for fx rengøring. En robotstøvsuger kan i mange hjem overtage noget af det praktiske, men vi skal selvfølgelig tage hensyn. Hos borgere med rystelser, hvor der ofte spildes, eller blandt folkepensionister, som ikke har råd til at tilkøbe rengøring, kan manuel hjælp fortsat være nødvendig. Ved at bruge teknologien klogt, kan vi skabe mere tid til det, der virkelig betyder noget – omsorg og nærvær.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Når flere opgaver lægges ud til kommunerne, og borgerne udskrives tidligere fra hospital efter sygdom eller operationer, er det vigtigt, at pengene følger med. Kommunerne skal have de nødvendige midler, så borgerne får den genoptræning, de har brug for. Vi er i tæt dialog med både regionerne, regeringen og KL for at sikre, at ressourcerne følger med opgaverne.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Jeg tror på, at vi skal tænke langt mere i dobbeltfunktioner, når det gælder vores byrum. Gader og pladser skal ikke kun være steder, vi skynder os igennem, men også rum hvor vi kan mødes, finde ro og skabe fællesskab. Derfor bakker jeg op om forsøgsprojekter med lukkede veje, hvor der skabes plads til leg, ophold og naboskab. Men det er helt afgørende, at det sker i tæt dialog med borgerne og med respekt for erhvervslivet, så hverdagen fortsat hænger sammen. Jeg tror på, at vi kan skabe mere ro og balance i byen gennem kloge trafikomlægninger, ensretninger og enkelte bilfrie dage, hvor byen får lov til at ånde. Når biler, cykler og mennesker får bedre rammer i samspil med hinanden, får vi en by, hvor både børn, unge og ældre kan færdes trygt, og hvor byens rum kan bruges til mere end blot transport – nemlig til fællesskab, glæde og liv.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Naturhensyn og nye boliger udelukker ikke hinanden. Vi skal tænke kreativt – som dobbeltfunktioner, grønne tage og åbne taghaver – så vi både kan bevare naturen og skabe plads til flere boliger.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Flere anlæg til vedvarende energi som solceller skal opsættes, hvor det er muligt. Den grønne omstilling er vigtig, og vi har et ansvar for at passe på jorden og det, vi giver videre til kommende generationer.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Det er vigtigt, at vi hele tiden gør en indsats for at mindske vores CO₂-aftryk – også når der bygges privat. Frederiksberg har en udviklingsplan for alle områder, hvor vi bl.a. arbejder med bedre “klimaskærme” på bygninger, så vi bruger mindre energi og passer bedre på miljøet. Vi skal huske, at vi kun har én jord, som vi låner af vores børn og kommende generationer. Derfor skal bæredygtighed tænkes ind i hverdagen – både når vi bygger nyt, renoverer og træffer valg i det små.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Christina Sylvest-noer uddyber:
På Frederiksberg er der nu engang kun den plads, der er. Derfor skal vi være kloge på, hvordan vi bruger den. Vi skal sikre, at byen forbliver grøn og fuld af små åndehuller, hvor vi kan trække vejret og finde ro. Samtidig skal vi fastholde, at Frederiksberg er en blandet by med plads til alle – uanset baggrund og indkomst. Det kræver, at vi passer på vores serviceniveau: at forældre kan regne med pasningsgaranti, at der er plads på en god lokal skole, og at vi alle har albuerum i byrummet til fællesskab, leg og bevægelse. Det handler om at skabe en by, hvor hverdagen fungerer, hvor børn og unge trives, og hvor voksne og ældre oplever, at der også er plads til dem.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Christina Sylvest-noer uddyber:
De grønne områder på Frederiksberg er byens åndehuller. Her kan man trække vejret, lade børnene lege, finde ro og fordybelse eller bare mærke naturen midt i byen. Grønne områder giver mental trivsel, styrker sundhed og skaber rum, hvor både krop og sind kan hvile. Samtidig er det vigtigt, at Frederiksberg forbliver en blandet by. Det kan vi gøre uden at inddrage eller ødelægge de grønne områder – fx ved at understøtte flyttekæder og udnytte loftrum og eksisterende bygninger bedre, så byen forbliver inkluderende, mangfoldig og levende for alle.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Jeg oplever, at vi har skabt bedre dialogiske rum, især på børne- og undervisningsområdet, hvor jeg er ordfører og næstformand. Samtidig har vi åbnet dialogen om budgettet mere op og tidligere, så borgere og interessenter kan blive hørt. Vi afholder flere borgermøder og høringer i udviklingen af vores by og inddrager faglige råd, civilsamfundsorganisationer og andre aktører. Vi kan dog altid gøre mere for at styrke dialogen, sikre endnu bedre brugerinddragelse og have forståelse for, at de borgere, der deltager, ofte gør det med et særligt overskud og engagement. Det er vigtigt at værdsætte den tid og indsats, de lægger i fællesskabet.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Som kommune driver vi ikke udenrigspolitik, og det skal vi heller ikke. Men jeg mener samtidig, at vi skal tage ansvar for, hvordan vi investerer borgernes penge. Derfor ønsker jeg ikke, at vi investerer i våbenproduktion. Kommunens midler skal gå til at skabe tryghed og velfærd for borgerne – ikke til at understøtte våbenindustri.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Vi støtter det lokale kunst- og kulturliv på mange måder – både økonomisk og ved aktivt at bruge lokale kunstnere. Det så vi fx, da dronningen besøgte Frederiksberg under sit sommertogt, hvor lokale kunstnere bidrog til fejringen. Det samme gælder til velkomstarrangementer for nye borgere, seniorkoncerter og ved uddelingen af Frederiksbergs kulturpris. Vi bakker også op om vores lokale teatre, som spiller en vigtig rolle i byens liv. Men jeg mener, vi kan gøre endnu mere for at give plads til de mange talenter, der findes her. Vi kan fx skabe flere atelierer, øvelokaler og rammer, hvor kunstnere kan udvikle sig. På den måde sikrer vi, at kulturen ikke bare er noget, vi forbruger, men noget, vi aktivt dyrker og giver videre til kommende generationer.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Christina Sylvest-noer uddyber:
Vi skal hjælpe mennesker i nød – det er en grundværdi i vores fællesskab. Når man er på flugt eller i mistrivsel, er det helt naturligt, at man har brug for støtte for at komme videre. Derfor skal vi hjælpe, så folk får mulighed for at finde fodfæste og udvikle sig positivt. Men fællesskabet bygger også på, at alle bidrager, når de kan. Det handler ikke om at skubbe nogen væk, men om at give en hånd til at komme på benene – og samtidig have en forventning om, at man selv griber muligheden. Hjælp og ansvar går hånd i hånd, og netop dér ligger styrken i vores sammenhængskraft.