Som økonom er jeg optaget af, at budgettet overholdes. Samtidig med, at der fortsat er luft til udvikling af velfærd for unge og ældre. Frederiksberg skal fortsat være en attraktiv by med fokus på trivsel og fællesskaber. Derfor skal der investeres i sports- og idrætsfaciliteter, og halkapaciteten skal optimeres i et samarbejde med de eksisterende haller i kommunen, samt gymnastiksale på skoler mv. Trafiksikkerheden skal prioriteres i de områder, hvor der færdes mange cyklister og fodgængere, samt på de store indfaldsveje. Frederiksberg skal fortsat være et grønt åndehul, der tager højde for biodiversitet og klimasikring, der tænkes sammen med omegnskommunernes grønne områder og planer. Endelig skal der sørges for moderne skoler, pasningsordninger og plejehjem af høj kvalitet.