MERE LUFT I PRIVATØKONOMIEN Manges privatøkonomi er presset på grund af de stigende priser. Både skatter og afgifter bør sænkes, så der bliver skabt mere luft i den enkeltes og familiernes privatøkonomi. BEDRE VILKÅR FOR IVÆRKSÆTTERE OG VIRKSOMHEDER Jeg ønsker et samfund, hvor det er muligt med hårdt arbejde at få en bedre tilværelse og nå sine drømme. Bureaukrati, regler og et for komplekst skattesystem gør det unødigt svært for særligt iværksættere og små virksomheder i dagens Danmark. VERDENS BEDSTE SUNDHEDSVÆSEN Som Venstres sundhedsordfører har jeg de seneste år arbejdet med at reformere og forbedre vores sundhedsvæsen. Ventelisterne er blevet kortere og patienternes rettigheder er blevet styrket. Der skal dog gøres mere. Blandt andet skal der sikres bedre adgang til nye innovative behandlinger, og vi skal have endnu stærkere patientrettigheder.