Der er økonomi i lidt højere byggeri - 3-5 etager fremfor 1,5. Det giver en byfortætning, som er til glæde for byens butikker. Butikker, som vi alle gerne vil ha adgang til. Samtidig øger det andelen af lejligheder, hvilket gør at vi har mulighed for at flytte ind til den lokale by, når vi ikke længere skal bo i et af de parcelhuse, som de fleste af os bor i. Det gælder både, når vi som unge flytter hjemmefra. Og når vi er gamle og ikke orker haven mere. Sågar når vi blir skilt, og gerne vil blive nær børnenes skole. Det gir simpelthen en mere blandet boligmasse, som bedre kan opfylde vores behov.

Spørgsmålet er misforstået. Mere end misforstået; det er noget sludder. Det koster ikke mere at bruge ressourcer på klimaområdet, end vi vinder (sparer). Derfor er en krone brugt på klima - helt generelt - ikke noget der går ud over andre velfærdsområder. Ofte gir klima- og miljøtiltag øjet tryghed og velvære oven i hatten. Og gir dermed ekstra velfærd.

El biler er efterhånden så almindelige, at det ikke længere giver mening at fremme deres udbredelse. Det sker uden parkeringsincitamenter. En bil er en bil. Uanset om det er Høplipøbs nye el luxusvogn. Eller gamle Marens udslidte Volvo fra 1967. Begge skal føle sig velkomne.

De mindre byer og landsbyer er vidunderlige levesteder for mange mennesker. At vokse op her er en gave. Vi skal planlægge for at der fortsat er et befolkningsgrundlag til at skoler, den lokale købmand, forsamlingshuset, idrætsanlæg osv. kan fungere godt. At også fremtidige generationer kan trives på landet og i de små byer.

Det har jeg simpelthen ikke forstand på. Da min egen dreng - han er 9 år nu - gik i børnehave, var antallet af pædagoger og medhjælpere ganske passende.

Beklager. Det er der bare ikke plads til. Den kommunale udligning trækker så hårdt i Skanderborg Kommune, at vi ikke kan sænke kommuneskatten. Men vi kan holde skatten i ro. Og vi kan gøre kommunen et endnu bedre sted at bo.

Vi har brug for stærke gode og villige mennesker med overskud i byrådet. Vi har ikke brug for levebrødspolitikere.

Da min egen dreng - han er 9 år nu - gik i børnehave, var antallet af pædagoger og medhjælpere ganske passende.

Ressourcerne i Folkeskolen er bedre brugt på støttefunktioner - læsevejleder, konflikt- og vredeskurser, pædagoger sammen med lærere i de små klasser osv. - end de er på at sætte klassernes størrelse ned.

Jeg ville gerne være enig i at der skal flere varme hænder i ældreplejen. Men vi kan ikke skaffe dem. I stedet må vi prøve at erstatte varme hænder hvor de mest varmer tastaturer og hinanden med hænder, som varmer de ældre det handler om.

Det har jeg simpelthen ikke forstand på.

Men: Det må være muligt for en borger at have robotstøvsuger eller tilkøbe privat rengøringshjælp, så hjemmeplejen kan hjælpe med noget andet.

Jeg tror faktisk at den nuværende balance er ganske fornuftig.

I Skanderborg Kommune kan det kun være relevant for Skanderborg By. Det har borgere og politikere i Skanderborg by forhåbentlig forstand på. Jeg har ikke...

Det er et forfejlet spørgsmål. Vi skal gøre begge dele. Og med omtanke.

Det er et forfejlet spørgsmål, hvor man sætter VE-anlæg i konflikt med boliger. Virkeligheden er heldigvis mere nuanceret. Mange af de steder hvor landbrugsjord skal tages ud af drift - Af hensyn til vandmiljø og klima - kan der snildt placeres VE-anlæg. Uden at det går ud over boliger. Det medfører naturligvis mindre landbrug. Og dermed færre af de arbejdspladser i landbruget, som er så svære at besætte. Det er med andre ord godt for det tilbageværende landbrug. Godt for vandmiljøet. Godt for elforbrugerne (lavere priser på el). Godt for klimaet. Og sidst, men ikke mindst, godt for boligerne på landet, som ikke længere ligger midt i et overgødsket landskab, men som nu har øget adgang til lækker natur.

C02-aftryk fra byggeri styres bedst gennem landsdækkende lovgivning, herunder afgifter. Inden for de rammer må Kommunen agere frit. Målsætningen om CO2-neutralitet nås langt bedre gennem andre tiltag.

Vækst er en luksus man kan nyde godt af eller blive kvalt i. Vi skal styre væksten i bosætning, så den understøtter de skoler, institutioner mv. vi har, og gerne vil bevare. Det er nemmere sagt end gjort. Desuagtet går det faktisk en del bedre med det, end det har gjort. Især er det vigtigt at udvikle bykernerne i centerbyerne, og bosætningen i landsbyerne. At handelslivet og skolerne kan trives.

Når først et grønt område er bebygget kan man ikke vende udviklingen og gå tilbage. Derfor er det vigtigt at beskytte grønne områder. Forstået som rekreative områder og særlig værdifuld natur. Til gengæld er der intet til hinder for at omdanne landbrugsjord til andre formål. Vi behøver kun en brøkdel af de nuværende landbrugsareal for at brødføde os.

Det fleste planer besluttes reelt inden offentlighedsfasen. Hvorfor høringer ofte får karakter af formsag. Samtidig er de fleste indsigelser og input fra borgere netop indsigelser. Og oftest af typen "ikke i min baghave". Det er træls for enhver som læser det, og fører sjældent til meget. Til gengæld er der sket en ændring i Skanderborg Kommune over de sidste 2 valgperioder, så det nu er nemmere at komme i positiv dialog med kommunen om planer man ønsker at sætte i søen. Det er her borgere først og fremmest kan yde indflydelse; med positive initiativer.

Som kommune skal vi ikke blande os i international politik. I tillæg er det helt misforstået at en boykot af Israel hjælper på noget som helst. Palestinensernes økonomi er helt afhængig af Israels økonomi. Hvis vi svækker Israel, svækker vi også dets naboer. I den konflikt er der brug for en løsning hvor alle ønsker at opføre sig ordentligt. Og når krybben er tom bides hestene. Det er barnelærdom på landet. Det er også barnelærdom at man ikke slår ihjel, voldtager, piner, tager gidsler og stjæler naboens jord.

Sikke et tåbeligt udsagn! Det kan kun skabe splid. Borgerne i lokalsamfundet kan være albinoer, rødhårede, langhårede, skallede, tykke eller tynde. Og, nå ja, velduftende eller det modsatte. De kan også være charmerende og dejlige. Og de kan være frastødende. I tillæg kan vi være barnefødte i området (på Sydfyn, hvor jeg er vokset op, betyder ægte barnefødt at alle 4 af ens bedsteforældre er født i området) eller vi kan være indvandrede. Jeg var indvandret. Begge mine forældre var fra København (lokal betegnelse for hele Storkøbenhavn). Derfor var jeg fremmed. Her i Skovby var mit første kaldenavn "Københavneren". Det næste var "Sjællænderen". Nogen havde opdaget at jeg rodede i jorden, og flyttede mig derfor ud af byen. Men havde ikke luret fynboen i mig. Det næste navn jeg fik var "Niels' langhårde ven i Skovby Nord". Alle kender Niels. Han er nemlig ægte barnefødt i Skovby. Nu går jeg ved mit navn. Christoffer, slet og ret. Det gør det så meget nemmere at hjælpe hinanden.