Der er stor forskel på kystbyer og byerne omkring Højfyn, hvor jeg selv bor. Jeg mener man bør initiere borgermøder og spørgeskemaundersøgelser, der munder ud i en "ønskeliste" over kommunens kommunale initiativer. Turup ønsker én type udvikling, Aarup noget andet og Glamsbjerg noget helt tredje. Visse steder er hovedgaderne blomstrende, andre er der brug for en kærlig hånd. Lokale, borgerdrevne initiativer skal understøttes af kommunen i videst muligt omfang, da det i høj grad er borgerne, der har fingeren på pulsen i eget nærområde.

Vi skal af flere årsager sikre flere cykelstier i kommunen. 1: Vores børn kommer sikkert af sted til og fra skole og fritidsaktiviteter. 2: Der er en sundhedsmæssig gevinst ved at tage cyklen frem for bilen - og det skal vi naturligvis bidrage til at gøre muligt. 3: 1/3 borgere i Danmark kan ikke køre bil. De skal kunne transportere sig på anden vis. I øjeblikket kører busserne i begrænset omfang, og cyklisme vil være et godt alternativ indtil busserne får en rimelig drift igen. 4: Det skal kort nævnes, at det ene ikke udelukker det andet. Man kan godt prioritere begge dele, men i et mere begrænset omfang end det kunne være ønskeligt.

Borgmesteren er ikke for magtfuld. Jeg har indtrykket af at borgmesteren favner bredt, og det kommer bl.a. til udtryk ved at Enhedslisten har været med i budgetforlig mange gange under hans borgmestertjans.

Tilflytningen er faldet de senere år, og der skal gøres noget mere ved bl.a. dagtilbud, skoleområdet og infrastrukturen før at der for alvor kan blive tale om en kommune, der er værd at markedsføre. Der er boliger nok at købe, byggegrunde er der massere af- så hvorfor ikke markedsføre kommunen noget mere, når vi får styr på ovenstående?

Det her er lidt en falsk modsætning. Vi kan godt hjælpe både langtidsledige og de særligt sårbare på en og samme tid. Vi bør igangsætte initiativer mod ensomhed for både langtidsledige og ældre. Det skal være trygt og nemt tilgængeligt at komme af sted til fællesskabende aktiviteter. Samtidig skal der ikke foregå en "jagt" på de langtidsledige. De er pressede nok i forvejen af ledigheden. Sårbare unge skal naturligvis prioriteres. Vi skal få fat i dem inden de forlader folkeskolen og tilbyde dem en gratis plads i foreningslivet. Det styrker deres omgangskreds og giver dem et tilhørsforhold, der kan hjælpe dem i overgangen fra ung til voksen.

Der er sket små forbedringer over de sidste få år i takt med at kommunen har fået flere midler at fordele. Desværre er det langt fra nok. Et ønskescenarie er at Assens Kommune nærmer sig et landsgennemsnit. I øjeblikket er Assens ifølge FOA en af bundskraberne ift. antal kr. brugt pr. ældre over 80 år.

Assens er ikke den eneste by med turistattraktioner. Assens er ikke den eneste by med et handelsliv, der skal fremtidssikres. Politikerne skal prioritere hele kommunen som en turistvenlig kommune, der har meget forskelligt at byde på - fra det gamle havneområde i Assens by til terrariet og istidsområdet i Vissenbjerg og naturområder rundt omkring i kommunen. Flest mulige lokalområder kan være så attraktive, at nye tilflyttere får lyst til at bosætte sig .

Det vil selvfølgelig være dejligt med et højere serviceniveau, men skatten skal ikke stige. Desværre betyder en højere kommuneskat, at borgerne skal til lommerne, og de er efterhånden ved at være tomme flere steder. Kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere, pensionister osv. har ikke råd til en skattestigning, og det vil være socialt skævt at sætte skatten op. Vi skal tiltrække nye borgere, der kan være med til at hæve skattegrundlaget. Det må være vejen frem.

Der skal ikke spares en krone i vores kommune, hvis det betyder at skatten sænkes. Det er en forkert vej at gå!

Man skal stille op for at gøre en forskel. Ikke for pengenes skyld.

Hjælp til særligt udfordrede børn skal ikke ske på bekostning af andre børn. Jeg ved at børn i særlige udfordringer er dyrere at arbejde med end øvrige elever. Arbejdet med disse børn kræver uddannet personale til målgruppen, bedre vilkår for PPR og generelt flere voksne omkring vores børn fra en tidlig alder.

Minimumsnormeringerne er indført ved lov på kommuneniveau. Jeg ønsker at se det indført på institutionsniveau, så vi sikrer os at der altid er uddannet personale omkring vores børn. I skolerne bør der være flere midler til 2 voksne i klasserne. Som lærer ved jeg hvor svært det er at nå at give opmærksomhed til alle 25 elever i en klasse. Når de voksne har mulighed for at snakke med eleverne om det faglige, at de forstår det bedre. Det er når der er voksne nok omkring vores børn, at de trives bedre. Når der er for få voksne, skældes der mere ud. Det trives hverken børn eller voksne i.

For mange elever i klasserne betyder mere uro, flere konflikter, dårligere trivsel og mindre tid til den enkelte elev. Det er umuligt at nå 25 elever på 45 minutter! Vi skal have små klasser og gerne med flere voksne.

Vi skal have flere ansatte i ældreplejen. Der skal være velfærdsteknologi til at understøtte de ansatte, der skal være hos de ældre samtidig med at teknologien kan være behjælpelig. Teknologien kan ikke erstatte det, de ældre har behov for: Nærhed og omsorg.

Vi skal sikre os en ligeværdig og god service for alle ældre. Det skal ikke afhænge af størrelsen på pengepungen om man får en god pleje. Vi skal til gengæld sikre at der er midler nok i hjemmeplejen til at sikre den gode service.

Det er op til den ældre at ønske dette. Støvsugning med en robotstøvsuger skal foregå mens hjemmehjælperen er til stede og kan hjælpe med andet, drage omsorg, tale med den ældre osv.

Vi skal satse på forebyggelse. Det giver færre syge. De sygdomstilfælde der måtte komme, skal naturligvis have en god genoptræning. Jeg kan ikke følge logikken i at man fører pengene fra forebyggelse til genoptræning. Begge dele kan prioriteres.

Det ville være dejligt for handlende og turister at kunne færdes uden trafik i bymidterne. Men i og med at det går ud over butikkerne, kan det være til mere gene en gavn. Derfor er jeg ikke helt enig i dette.

Der er mindre byer rundt omkring i kommunen, der kunne have gavn af at der bygges til der. Det vil tiltrække nye erhvervsdrivende, nye tilflyttere osv. På den måde sikrer vi også at centerbyerne bibeholder den nuværende tæthed, hvor trængslen ikke er for voldsom, udviklingen er nogenlunde stabil og de grønne områder i og omkring byerne ikke ryddes for at bygge nyt.

Selvfølgelig skal vi have mere vindenergi og solenergi. Det er dejligt at vi har fået bedre mulighed for at opsætte solceller på kommunale bygninger! Jeg ved at der kan være gener forbundet med disse anlæg, og det skal genere færrest mulige borgere. Jeg ønsker at de områder hvor anlæggene placeres, får medejerskab, så profitten går til at udvikle lokalområdet.

Vi står i en buldrende klimakrise, og der har vi alle et medansvar. Klima skal tænkes ind i alle løsninger, også selvom det gør tingene en smule dyrere og langsommere.

Der skal ikke være mere pres på hverken skoler eller daginstitutioner. De er pressede nok i forvejen. Hvad med at vi går væk fra snakken om "vækst for enhver pris"? Vores jord har ikke uendelige ressourcer, skolerne kan ikke klare mere pres og der løbes ufatteligt stærkt i daginstitutionerne.

Vores grønne områder bør beskyttes. Vores biodiversitet er under massivt pres, og der bør prioriteres mere til at beskytte naturen.

Jeg ved ikke hvor god kommunen er til det. Men det er meget vigtigt, at kommunen er det! Borgerne skal altid høres og deres stemme vægtes. Det kan godt være at der er valg hvert 4. år, hvor man kan skifte politikerne ud, men politikere er ikke altid klog på alle lokalområder. Derfor skal borgerne høres oftere.

Kommunen vælger selv sine samarbejdspartnere, investeringsporteføljer osv. Jeg bad for nyligt om at få et overblik over kommunens investeringer i firmaer, der tjener penge i ulovlige bosættelser i Palæstina. Ifølge Danwatch har Assens Kommune over 200.000 kroner investeret i firmaer på FNs liste over firmaer, der opererer på besat område. Assens Kommune driver ikke udenrigspolitik. Men der er et medansvar ift. at opretholde menneskerettighederne, og derfor bør Assens Kommune boykotte firmaer, der åbenlyst er imod beskyttelse af menneskerettigheder. Vi skal ikke boykotte varer fra Israel. Det virker diskriminerende. Vi skal boykotte firmaer som tjener penge på ulovlige bosættelser.

Kultur skal være allemandseje. Det skal kommunen være med til at facilitere, bl.a. ved at skolerne kan få nemmere mulighed for at transportere elever til kulturtilbud.

Jo mere kultur vi bliver disponeret for, des bedre forståelse og tolerance har vi for hinanden. Derudover ved vi at der mangler MANGE ansatte i den offentlige sektor, og der kan flygtninge og indvandrere være med til at lette presset lidt. Det kræver dog at vi i kommunen er gode til at få nytilkomne hurtigt i gang med at lære dansk og hurtigt i gang med at arbejde (eller starte i praktikforløb). Noget af det sværeste for voksne tilflyttere er at få danske venner. Det skal afhjælpes ved bl.a. tilknytning til arbejdsmarkedet og tilbud om gratis/nedsat kontingent i foreningslivet.