Er du enig med Claus Houden?

Del kandidaten

Claus Houden

Rådmand & Bestyrelsesformand, Nordatlantisk Hus

Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Stem på mig, fordi jeg ikke nøjes med at deltage – jeg tager initiativ. I byrådet har jeg været med til at sikre nye haller i forstæderne, flere erhvervsgrunde, en målrettet indsats mod bander og kriminelle familier, styrket demenspleje, et opgør med opioider, udvikling af folkeskolen, fokuseret hjælp til vores veteraner samt flere cykelstier og kunstgræsbaner. Men jeg følger ikke bare strømmen. Jeg har bl.a. taget initiativ til placeringen af det nye Sundhedsinnovationscenter ved SDU, idéudviklingen af taxi-droner, et Klimaformidlingscenter ved Nordatlantisk Hus og en øget støtte til FilmFyn. Jeg arbejder for at bringe ny teknologi – herunder AI – i spil og skabe stærke partnerskaber mellem kommune, erhvervsliv og fonde. Og ja – jeg stemte nej til prisstigninger på fjernvarmen. Mit mål er klart: at styrke Odense som en by, hvor erhverv, kultur, fritid, klima og velfærd går hånd i hånd. Det kræver samarbejde, vækst og mod til at tænke nyt – og det er præcis det, jeg står for

Politisk karriere

2014-nu · Byrådsmedlem · Odense Kommune

2021-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Odense Kommune

2022-2023 · Næstformand, Ældre- og Handicapudvalget

2017-2022 · Medlem af By- og Kulturudvalget

I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.

Claus Houden uddyber:

Lige nu stiger salget af el-biler markant bl.a. på baggrund af gunstige købsvilkår. Derfor udfases benzin- og dieselbiler de næste år helt naturligt. Som jeg ser udviklingen er der ikke grund at blande sig yderligere lokalt i dette. Tiltag af den karakter bør ske via Christiansborg. Vi skal huske på at bilen for rigtigt mange, løser mange behov, herunder at være transportmiddel til og fra arbejde og at ikke alle har den nødvendige økonomi til at udskifte på så relativ kort sigt.

Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.

Claus Houden uddyber:

Busbanerne på Sdr. Boulevard er nærmest blevet et skole eksempel på hvorfor man ikke skal lave busbaner; mere kødannelse, længere transporttid i busserne (!) mere CO2 udledning pga. kø kørsel ..

Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.

Claus Houden uddyber:

Letbanens etape 2 vil koste 1.200.000.000 kr. (!) og varigt belaste kommunekassen. I stedet bør vi etablere moderne og mere bæredygtige elbusser og bruge pengene på skoler, plejehjem, kultur og idrætsfaciliteter - områder som er til gavn for hele byen og ikke kun en bydel i Nord Øst. Det gælder også for en anden rute, spørgsmålet her mangler en vigtig oplysning, prisen! Det betyder rigtigt meget for beslutningen når det er borgerne som skal betale og hvor der er andre områder som det som nævnt er bedre at investere i.

Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.

Claus Houden uddyber:

Odense har et skønt centrum, grønne områder og en havn som er ved at blive udviklet fra gammel industrihavn til et område med boliger, erhverv, kultur og fritidsfaciliteter. F.eks. Nordatlantisk Hus hvor vi pt. er ved videreudvikle et Klimacenter og samtidigt rummer alt det nordatlantiske fra Færøerne, Island og Grønland. Byens vindue mod nord. Et sted hvor mange også fra forstæderne tager til i det samspil som netop gør byen spændende. Den udvikling udelukker ikke, at forstæderne skal styrkes både med idrætsfaciliteter, haller, skoler og daginstitutioner. I dette års forlig satte vi jo netop penge af til haller og har løbende styrket skolerne i lokalområderne med ekstra midler. Derfor, at udvikle bymidten skal derfor ske samtidigt med at lokalområderne får deres egen forankring, men samtidigt også har et attraktivt sted at tage ind til. Det giver en stærk symbiose som også vil få flere til at flytte til vores by :)

Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.

Claus Houden uddyber:

Vores skoledistrikter er overordnet set meget velfungerende. En ny skole i centrum og med det antal børn vi har, vil betyde, at skolerne som ligger op til centrum vil skulle afgive elever og dermed vil deres eksistens blive truet., f.eks. Vestre Skole, Hunderup, Munkebjerg og Aaløkkeskolen. Det er ikke den rette vej, mere at udvikle skolerne omkring centrum !

Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.

Claus Houden uddyber:

Frivillige initiativer skal styrkes, så civilsamfundet kan spille en større rolle i at skabe livskvalitet for byens ældre. Vi har verdens bedst uddannede sosuassistenter, og derfor skal de tage sig af kerneopgaverne og have fokus på kvaliteten, mens de frivillige spiller en værdifuld rolle i at skabe et socialt miljø for de ældre.

Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.

Claus Houden uddyber:

Jeg har arbejdet på, at få sat dette højt på dagsordenen og regeringen har nu meldt ud at de tildelte pensioner skal revurderes. Hvordan selve lovforslaget kommer til at se ud ved vi endnu ikke, men signalet er klart, at ingen skal placeres uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet.

Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.

Claus Houden uddyber:

Turisme og store events skal drive både vækst og fællesskab. Jeg arbejder på at løfte Odense endnu et niveau, så vi kan skabe flere arbejdspladser, flere gæster og en by, der er spændende at besøge – og fantastisk at bo i !

Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.

Claus Houden uddyber:

Vi er meget åbne overfor at støtte undersøgelsen af mulighederne for at komme længere, end vi er i dag. Herunder at påvirke ændringen af lovgivningen mod atomkraft, som vi kender den i dag. Venstre var de første i Odense Byråd, der talte for ovenstående og vi vil fortsætte indsatsen for at få afdækket hvordan det store potentiale i atomkraft kan omsættes til dansk virkelighed.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Claus Houden uddyber:

Idealet for mig er ikke at hæve skatterne, men jeg vil arbejde på at Odense får flere arbejdspladser og flere skatteydere, at vi får virksomheder og borgere som vil bosætte sig og betale deres skat. I dette års budgetforlig fik vi uden at hæve skatterne bl.a. nye haller, øget indsats mod kriminelle familier, opgør med opioid misbrug, nye erhvervsgrunde, øget fokus på demenspleje og udvikling af folkeskolerne.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Claus Houden uddyber:

Vi lever i et velfærdssamfund basseret på ret og pligt, og skatten udligner forskelle som ellers ville kunne give nærmest dystopiske samfund, hvor det at kunne færdes frit måske ikke længere var en mulighed. Derfor skal skatten ikke blot skrues op men holdes i det niveau vores budgetter kræver og en sænkning vil derfor først være realistisk hvis indtægterne stiger, som vi f.eks. ser det i Københavns kommune

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Claus Houden uddyber:

Det er helt ok med den nuværende vederlagsordning. Der er dog en skævhed for almindelige byrådsmedlemmer, at de ikke modtager et pensionstillæg, som man kender fra det øvrige arbejdsmarked, for rådmænd og borgmestre.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Claus Houden uddyber:

Flere børn frygter i dag at gå i skole pga. andres adfærd. Det er uacceptabelt! Alle skal føle sig trygge i folkeskolen. Derfor ønsker jeg et permanent special tilbud til elever, der ikke kan rummes i den almindelige skole. De har brug for fagligt stærke voksne og målrettet støtte, ikke delte frikvarterer med dem, de har gjort ondt på. Vi vil styrke PPR og sikre en tryg folkeskole for alle børn ! Men, det skal ikke ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Claus Houden uddyber:

Hvis der fortsat utilfredshed med normeringerne i daginstitutionerne, at nogle peger på, at der stadig er for få voksne til for mange børn, og at de lovede minimumsnormeringer ofte ikke mærkes i hverdagen, ja så er det et signal, vi skal tage alvorligt – og noget, vi skal se nærmere på, når vi vil sikre kvalitet og tryghed for både børn og medarbejdere.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Claus Houden uddyber:

Trivsel i skoleklassen hænger blandt meget andet sammen med antallet af børn i klassen. Derfor bør antallet i hver enkelt klasse nedbringes, det skylder vi børnene og de lærere, der hver dag skal bruge mange timer sammen. Trivsel og dannelse går hånd i hånd!

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Claus Houden uddyber:

Det er ikke et enten-eller, men et både-og ! Flere varme hænder er nødvendige, fordi nærvær, empati og menneskelig kontakt aldrig kan erstattes af teknologi. Det er den relation, der skaber tryghed, motivation og kvalitet i mødet mellem borger og medarbejder. Men velfærdsteknologi, herunder AI er samtidig en afgørende del af løsningen. Den kan tage de tunge, gentagne og tidskrævende opgaver – så medarbejderne får mere tid til det menneskelige. Teknologi kan styrke selvhjulpenhed, frigøre ressourcer og sikre, at færre hænder når længere. Teknologien skal ikke erstatte varme hænder – den skal frigøre dem til det, der varmer mest!

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Claus Houden uddyber:

Mere konkurrence fra private og selvejende aktører kan være en styrke, fordi det skaber mangfoldighed, udvikling og kvalitet i ældreplejen. Når flere typer plejehjem og leverandører får mulighed for at byde ind, giver det borgerne et reelt valg – og konkurrence på kvalitet frem for på pris. Jeg arbejder for flere selvejende plejehjem, hvor beboere og pårørende har større indflydelse på hverdagen. Her kan man skabe rammer, der føles mere hjemlige og fleksible – med frisklavet mad, kendte ansigter, og aktiviteter som frisør, træning, wellness og indkøb lige i nærheden. Samtidig skal vores kommunale plejehjem gå forrest og understøtte det frie valg, så alle ældre – uanset økonomi – kan leve et værdigt og aktivt liv. Konkurrence kan således være et middel til at løfte hele området, fordi det inspirerer til nytænkning og sætter borgerens behov i centrum.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Claus Houden uddyber:

Det er helt rimeligt, at en robotstøvsuger tager sig af støvsugningen – og ikke en hjemmehjælper. Det vigtigste er jo ikke, hvem der kører støvsugeren, men at den ældre får både hjælp og menneskelig kontakt! Robotten klarer en praktisk, fysisk tung opgave effektivt og ensartet, så medarbejderen kan bruge tiden på det, der virkelig betyder noget: samvær, tryghed og den personlige samtale. Teknologien frigør tid til nærvær i stedet for rutinearbejde. Samtidig sikrer det, at hjælpen bliver mere stabil, og at ressourcerne bruges klogt i en tid, hvor der mangler hænder. En robotstøvsuger er derfor ikke et udtryk for mindre omsorg – tværtimod for mere menneskelig omsorg, hvor teknologien tager det slid, og mennesket tager sig af mennesket.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Claus Houden uddyber:

Det betaler sig – både menneskeligt og økonomisk. Når mennesker rammes af sygdom eller skade, kan målrettet genoptræning være forskellen på at komme tilbage til et aktivt liv – eller ende i varig afhængighed af hjælp. Hver borger, der genvinder sin funktionsevne, sparer samfundet for langvarig pleje, sygedagpenge og tabt arbejdskraft. Derfor er det ikke bare udgift, men en investering i livskvalitet, selvstændighed og arbejdsdeltagelse. Forebyggelse er vigtigt – men når skaden er sket, er genoptræning den mest effektive vej tilbage til et godt liv.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Claus Houden uddyber:

Bymidten er i dag blevet et levende byrum – fri for gennemkørende trafik og fyldt med gågader, torve og opholdsrum. Det giver luft, liv og oplevelser. Men netop derfor er næste opgave klar: Vi skal sikre, at byen ikke bliver utilgængelig, men at man fortsat kan komme tæt på – også med bil og gode parkeringsmuligheder. Livet i centrum kræver både puls og adgang.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Claus Houden uddyber:

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Claus Houden uddyber:

Vi er på rette vej i omstilling til en fossil fri fremtid i Danmark. Derfor skal vi i Odense også tage vores del af opgaven, men fordi vi er en bykommune med relativt små frie arealer skal vi ikke genere naboerne til disse anlæg, men tænke alternativ placering af eks. solceller på tage i store industriområder, som Novo gør i Tietgen Byen.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Claus Houden uddyber:

Selvom et lavt CO₂-aftryk gør et byggeri dyrere her og nu, er det stadig en win-win. Det betaler sig over tid med lavere drift og energiforbrug, styrker danske grønne virksomheder og sender et klart signal om ansvar. Kort sagt: lidt dyrere nu – langt klogere senere.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Claus Houden uddyber:

Der er gode grunde til at have fuldt fokus på vækst – også selvom det betyder mere trafik og et midlertidigt pres på skoler og institutioner. For vækst skaber grundlaget for vores velfærd. Når flere borgere og virksomheder vælger at slå sig ned i kommunen, vokser skatteindtægterne, og det giver os flere midler til netop at udbygge daginstitutioner, skoler og infrastruktur. Samtidig er det ofte presset, der driver udviklingen. Når byen vokser, bliver vi nødt til at tænke nyt, bygge moderne og finde smartere løsninger. Det skaber innovation både teknologisk og organisatorisk – og fører til bedre byplanlægning og mere bæredygtige løsninger. Et levende bysamfund kræver dynamik. Vækst tiltrækker arbejdskraft, investeringer og nye idéer. Det gør byen mere attraktiv for både borgere og virksomheder – og sikrer de arbejdspladser, der finansierer fremtidens velfærd. Vækst er derfor ikke problemet, men forudsætningen for, at vi kan løse problemerne.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Claus Houden uddyber:

Der kan og skal være plads til både natur og udvikling. Beskyttelsen af grønne områder er vigtig – men den må ikke stå i vejen for den vækst og de arbejdspladser, der skal sikre vores velfærd fremover. Lad os tage eksemplet med området vest for Odense, hvor E20 motorvejen allerede sætter en tydelig ramme. Her er der tale om et landskab med visse naturværdier, men også et område, hvor støj og trafik gør det uegnet til almindeligt fritidsliv. Derfor giver det god mening, at vi netop her planlægger for nye erhvervsområder. Med klog planlægning kan vi skabe en balanceret løsning og bruge det kuperede terræn til støjvolde og beplantning, skærme de rekreative dele og samtidig give plads til de virksomheder, der skal drive Odense og Fyn fremad. Kort sagt: vi skal ikke vælge mellem natur og udvikling – vi skal forme løsninger, hvor begge styrker hinanden.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Claus Houden uddyber:

Politikerne i Odense er generelt er gode til at lytte til borgerne og vil gerne have input med i lokal- og kommuneplaner. Men jeg oplever også, at det nogle gange kan være svært at omsætte borgernes idéer til virkelighed, fordi regler, lovgivning og planlægningsprocedurer sætter snævre rammer. Det betyder ikke, at embedsværket ikke vil det gode – men at de er bundet af lovgivning og faglige krav, som vi så må forsøge at balancere med borgernes ønsker. Derfor handler det om dialog og samarbejde, hvor vi får brudt de tekniske barrierer ned og finder løsninger, der både holder juridisk – og giver mening for dem, der bor i byen.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Claus Houden uddyber:

Vi skal ikke bedrive udenrigspolitik i Odense Byråd !

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Claus Houden uddyber:

Når vi vælger bopæl, handler det ikke kun om job og kærlighed – kultur og fritidstilbud vejer tungt. I Odense skaber kulturen livskvalitet, fællesskab og tiltrækningskraft. Som i Babettes gæstebud, hvor generøsitet forvandler hverdagen, lever engagementet videre i byens mange ildsjæle. De skaber både oplevelser, fællesskab og vækst. Men vi kan mere: Investering i kultur er ikke luksus, men en nødvendighed, der styrker trivsel, forebygger sygdom og gør os sundere og gladere. Odense har potentialet til at blive endnu mere kreativ og eventyrlig – en by, hvor lokale værdier møder internationale ambitioner. Når vi tør investere og dele ud, vælger flere at kalde Odense deres hjem. Kultur er kort sagt en motor for både liv og vækst – og en nøgle til et stærkere fællesskab.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Claus Houden uddyber:

Flygtninge og indvandrere er en klar ressource som bidrager med arbejdskraft, nye perspektiver og kulturel energi. Vi har brug for at de hjælper med at dække mangel på hænder i sundhed, erhverv og service, og de bringer innovation, iværksætteri og international erfaring ind i vores fællesskab. Økonomien, velfærden og sammenhængskraften styrkes – når vi giver dem mulighed for at bidrage!