Skanderborg Kommune har en flot politisk ambition om at være selvforsynende med CO2-fri el i 2030. Et mål, vi som klimaansvarlig kommune skal holde fast i. Det betyder, at vi i løbet af de næste år skal have udpeget de nødvendige arealer - selvfølgelig på steder, hvor det giver mindst mulig gene for naboerne og med beplantning rundt om solcellerne. Vindmøller vil være bedst, da de leverer 24/7. Vi skal vækste knapt så hurtigt som hidtil i Skanderborg Kommune . Vi skal bygge grønt, renovere mere og genbrug byggematerialer. Vores byer skal have grønne åndehuller og vi skal stille skrappe krav til klima og kvalitet i nybyggeri. Det betyder bl.a. knap så mange nye kæmpevillaer hvert år, men mere blandet byggeri, hvilket også vil sikre en god sammenhængskraft i byerne. Det er vigtig med tæt og tidlig dialog borgerne, når vi skal bygge huse og VE-anlæg, men også når vi skal finde gode løsninger til velfærd, skole og pasning. Vi skal blive ved med at afprøve nye dialogformer