Borgernes retssikkerhed er meget udfordret i en kommunal virkelighed, hvor afgørelser kun er rigtige i omkring 6 ud af 10 tilfælde. Derfor har Vejle Kommune ansat en Borgerrådgiver, som skal hjælpe med at sikre at borgerne får rigtig og retfærdig hjælp. Desværre er arbejdsbyrden alt for stor for en enkelt person og jeg vil gerne være med til at sikre, at der ansættes endnu en. Derudover vil jeg enormt gerne have initiativretten i byrådet til at løbe med de forslag borgerrådgiveren kommer med til grundlæggende systematiske forbedringer af forvaltningens praksis. Lige nu bliver de fantastiske forslag blot "taget til efterretning" og arkiveret.