Det skal gøres både billigere og nemmere at parkere. Mere detailhandel giver flere arbejdspladser og flere penge i kommunekassen. Den lokale bymidte skal have et løft. Hvis vi vil have folk til at handle og færdes i byen skal vi gøre det nemt at parkerer.

Tanken om at bygge nyt er altid fristende og interessant. Men at vi skal bruge op mod 160 millioner på en helt ny el-færge, er jeg ikke enige i. Den færge vi har nu kan vi forlænge levetiden på, for en brøkdel af de 160 millioner. Visse politikere i Svendborg mener at den nye færge vil have et mindre klimaaftryk, men fakta er bare, at tidshorisonten for det er alt for lang og usikker. Klimaaftrykket afhænger af driftsikkerheden. Prøv at se på hvordan el-færgen mellem Søby og Fynshav sejler. Den sejler på en reduceret sejlplan og skal have skiftet batterier for 50 millioner. Den nye el-færgen til Drejø og Skarø, kan potentielt set udvikle sig til at blive færgernes svar på GO- Collectives Svendborgbane og den historie kender vi vidst alle sammen. Det kan pendlerne til og fra Skarø og Drejø simpelhen ikke være tjent med.

Så vidt jeg ved, har Svendborg en af de hurtigste byggesagsbehandlingstider på Fyn. Så umiddelbart ser jeg ingen grund til at skubbe nogen i første række. Man kan dog undre sig over, om den hurtige sagsbehandlingstid skyldes, at der ikke er så mange der søger byggetilladelser. Hvis det er tilfældet, er det jo et tegn på manglende vækst i kommunen.

Som udgangspunkt er det center en god ide. Det skaber en øget handel i vores by. Så længe de butikker der kommer der, ikke er butikker der tager handel fra de niche- og specielbutikker der ligger i vores bymidte. Centeret skal bygges med respekt for de omgivelser det ligger i. De lokale borgere fra området skal inddrages, informeres og høres før der tages et spadestik. Vi lever af at være en attraktiv kommune i vækst, men det er vigtigt at vi husker hvorfor vi er attraktive. Jeg tror vi er en attraktiv kommune at flytte til p.g.a det vi er nu, ikke nødvendigvis det vi er ved at blive til.

Nej, vi skal favne hele kommunen. Der skal også være udvikling i yderområderne. En ny offentlig institution kan lige så godt etableres på Tåsinge, eller i Skårup fremfor i midtbyen. Der skal dog bare tænkes transport med ind i planerne, hvis et sådan eksempel skal komme til sin ret.

Udvikling af Svendborg er godt. Så længe det gøres i samspil med det erhverv der allerede er tilstede. Men tiden er også inde, til at vi har fokus på de områder vi har hvor der kan drives erhverv. Skal der bygges boliger på den grund ved Ørbækvej, så er det i hvert fald vigtigt at det bliver gjort, med al respekt for det nuværende erhvervsområde, der ligger på den anden side af vejen. De skal ikke bremses i deres udvikling, eller blive bedt om at flytte fordi de genere de nye boliger. Kommunen skal gøre det mere lønsomt og virksomt, at drive virksomhed. Svendborg har en høj kommuneskat. Det gør det mindre attraktivt. Vi skal favne alle typer virksomheder. Både den lille erhvervsdrivende og de store. Har den lille erhvervsdrivende lyst til at vokse sig større skal det ikke besværliggøres af unødvendigt bureaukrati. Flere virksomheder giver flere arbejdspladser og flere penge i kommunekassen.

I Svendborg bruger vi 10 % mindre end landsgennemsnittet på skoleelever. Vi skal op på niveau med resten af landet. Mange af vores skoler i kommunen er nedslidte. Dem skal vi have sat i stand. Dog må vi huske at det gode lærringsmiljø, ikke kun kommer af et nyt og renoveret klasselokale. Det kommer af kvalitativ undervisning, kompetente lærer, pædagoger og en god skoleledelse. Jeg synes vi skal bruge penge på at beholde alle årgange på den samme skole, i hele deres folkeskoleforløb. Det vil højne trivsel blandt elever og bibeholde det gode samarbejde der er forældrene imellem.

Vi skal ikke bruge 40 mio. på et sådan prestige projekt, når der er så mange andre ting i kommunen der halter. Lad os i stedet bruge pengene på kernevelfærd, der gavner den enkelte borger. Den bæk som der er planer om at fritlægge, er en bæk der løber sammen med en anden bæk, der til tider er forurenet og har et urent vandmiljø. Hvorfor skal vi dog lade den fritlægge og lade den løbe ned til vores dejlige havnefront?

Jeg mener ikke at der er nogen grund til at kræve højere kommuneskatter. Svendborg ligger i top 10, over de kommuner med den højeste skatteprocent i Danmark. Jeg synes det ville være uansvarligt at sætte den højere op. I stedet vil jeg hellere kigge på, om de penge vi allerede indkræver kan bruges mere økonomisk forsvarligt og fornuftigt. Sætter vi skatten op, vil det formegentligt også slå bunden fuldstændigt ud af vores i forvejen pressede erhvervs- og handelsliv.   

Skattenprocenten skal ned. De penge vi for ind og bruger, skal vi have mere ud af. Vi skal sikre os at vi, får fuld valuta for pengene når det kommer til vores serviceudgifter. Vores serviceudgifter som udgøre over 3 milliarder af vores samlede budget på godt 5 milliarder, bruges til at dække udgifter til ældreplejen, skoler, dagtilbud osv. Her skal vi tilsikre os, at der ikke sidder ansatte og er bebyrdet af at lave opgaver der er ikke tjener et formål. Opgaver kan samles og processer kan rationaliseres. Ved at gøre dette, tror jeg godt man kan finde nogle penge, så der ikke behøver at spares for at sætte skatten ned.

Interesse kommer ikke ved en økonomisk gulerod. Men selvfølgelig skal der være en betaling, for det stykke arbejde man ligger i det. Jeg er som nyopstillede kandidat ikke blevet fristet af økonomi, men af lysten til at være med til at gøre en forskel. Jeg har i mere end 20 år, været ansat som deltidsbrandmand. Det er heller ikke en guldgruppe, men dedikation og engagement er det der driver værket. Den samme tilgang mener jeg man skal have til politik når man er lokal folkevalgt politiker.

Folkeskolen skal være en skole for alle. Men det skal også være en skole for dem der kan. Vi skal afsætte penge til at lave nogle flere specialskoler, så børn med specielle behov ikke behøver at føle sig specielle men bare som de børn de er. Det vil højne kvaliteten for både særligt udfordrede og ikke særligt udfordrede børn.

I Svendborg ligger vi over landsgennemsnittet. Vi har flere voksne pr barn end andre kommuner. Dermed er det ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre. De små poder der går i vores daginstitutioner, skal have en god start på livet. Det får de bl.a. ved at der er det rette antal voksne til rådighed. Men som så meget andet, er det det vigtigste at de ansatte der et i institutionerne, er mennesker der har lysten til at arbejde med mennesker.

Jeg er far til 3 børn på 9, 15 og 20 år. Det er politikernes opgave at være med til at skabe de rammer børn og unge trives i. De sidste mange år har de rammer ikke været gode nok. Jeg mener ikke at klassens størrelse som udgangspunkt skal ned. Vi skal bare sørger for at vi har de rigtige elever i de rigtige klasser. Med det mener jeg at vi skal oprette, nogle klasser eller skoletilbud, til børn med særlige behov. Det vil jeg mene i sig selv, vil højne kvaliteten og skabe et godt lærringsmiljø for både elev og lærer. Vi skal skabe en folkeskole i balance.

Det er ikke nok kun at ansætte flere "varme hænder". Vi skal ansætte mennesker der gider mennesker. Velfærdsteknologi kan være en god ting. Så længe der ikke gås på kompromis med kvaliteten i arbejdet. Teknologi kan give mere tid til den nære velfærd og direkte pleje. Udover teknologi er der også et potentiale i at jobsøgende, ledige og andre personer uden for arbejdsmarkedet, kunne varetage arbejde i ældreplejen. De kunne varetage de opgaver der ikke berøre den direkte pleje af de ældre.

Privatisering kan i mange tilfælde højne kvaliteten. Konkurrence kan under ordnede forhold give bedre kvalitet, til en lavere pris. Den enkelte borger skal have ret til et valg, som sætter mennesket før systemet.

Den ældres hjem, den ældres beslutning. Dog ville flere teknologiske hjælpemidler i sidste ende give mere tid til den enkelte borger.

En borger der genoptrænes og kommer tilbage på rette vej hurtigt, mindsker den økonomiske byrde. Dertil kommer det medmenneskelige aspekt, "Vi kan ikke være det bekendt hvis vi ikke hjælper." Omvendt har forebyggelse mindst lige så stor betydning. Som ansat i redningsberedskabet ved jeg at de ulykker der aldrig opstår er de ulykker der er nemmest at komme sig over. Så det er svært at prioritere det ene over det andet. Det er ikke et "enten eller", det er et "både og".

Mennesker i byen skaber handel. Hvis der skal være handel i bymidten, er vi nød til at gøre det let og tilgængeligt, at parkere i eller tæt på centrum. Parkering centralt i Svendborg er til tider en stor udfordring. Mange beboere i den nære bymidte oplever, at handlende og arbejdende parkere til gene for deres ejendom. Et eksempel på dette er områderne der grænser op til sygehuset, omkring Sankt Jørgens vej. Her er alle sidevejene fuldt med biler, kun få af dem har et faktisk ærinde på den vej de holder på. Vi burde bygge et eller flere P-huse, omkring eller tæt på bymidten. Mange andre større provinsbyer har P-huse, hvor er vores?

Vi skal bruge og bygge i hele kommunen. Det skaber en kommune i balance, hvis vi udvider bygrænserne. Vi skal dog huske at, ikke alle typer af boliger eller erhverv egner sig til at ligge hvor som helst.

Som udgangspunkt nej. Vi skal have solceller der hvor de er mindst til gene. Placer dem på de støjvægge der er langs vores motorveje og på tagene af kommunale bygninger. Vindmøller skal ud på havet. Skulle det ved sjældne lejligheder være nødvendigt at placere VE-anlæg tæt på beboelse, skal områdets beboere inddrages i processen fra start. Der skal gives en økonomisk kompensation der bruges lokalt i det berørte område.

Vi skal i videst mulig omfang forsøge at reducere CO2-aftrykket, også når vi bygger kommunalt. Når man siger CO2-aftryk, siger man også betonbyggeri. Vi skal her i kommunen til at se lidt ud over vores, til tider meget ensformige måde at bygge på. Her tænker jeg specifikt på den måde vi bygger på ved havnen. Noget byggeri med lidt maritimt islæt, frem for betonklodser ville klæde området. Det kunne være en bæredygtig tanke at bygge i f.eks træ. Vi kan sagtens her i Svendborg, hvis vi fra politiskhold giver plads og lov. Kommunen skal tænke lokalt når der laves udbud på kommunale projekter. Vinder en lokal entreprenør udbuddet, kommer der penge retur i kommunekassen igen. Det er lokalt og genialt.

Vækst er essentielt for udviklingen af vores kommune. Skolerne, daginstitutionerne og trafik skal vi nok løse sammen.

Det har jeg umiddelbart ikke indtrykket af. Der bygges som aldrig før på havnen. Det var måske på tide at der blev prioriteret lidt mere med natur i højsædet fremover.

Min personlige erfaring: Jeg har gemmen de sidste 1,5 år forsøgt at overbevise lokalpolitikerne om at det beredskab vi har i dag kun er blevet dyrere og ringere. For 1 år siden var jeg som menig mand og brandmand med 20 års erfaring, til møde på Borgmesterens kontor. Der krængede jeg min sjæl ud, viste data og statistik i mit forsøg på at fortælle hvilken fejl han og resten af politikerne ville begå ved at afskaffe 1 af vores 2 tankvogne. Utallige byrådsmøder hvor jeg som menig mand forsøgte at få de folkevalgte til at indse, at endnu en forringelse af beredskabet ville være endnu et skridt i den forkerte retning. Tankvognen er nu væk, og prisen for beredskabet er steget 2 mio. Nu er jeg kandidat til kommunalvalget. Min og mine brandkollegaers viden blev ikke taget til efterretning. Borgmesteren som har den afgørrende stemme i denne sag, valgte at høre på de "professionelle" og det mener han ikke er dem der slukker brandene i Svendborg, men en økonomisk tung administration i Odense.

Vores kommune skal følge de retningslinjer der er udsteddet nationalt. Vi kan ikke begynde at opfinde vores egne aktivistiske regler uagtet om vi er enige med Israel eller ej. Diskussionen omkring ret og uret i Israel og Palæstina konflikten høre ikke til i lokalpolitik, da vi som udgangspunkt ikke kan påvirke den.

Det er vigtigt at investere i kulturlivet i kommunen. Men vi er nød til at tænke mere på kernevelfærd i fremtiden. Vi lever lidt over evne i øjeblikket. Hvis der ikke skrues lidt ned for forbruget, vil det på et tidspunkt give en økonomisk øretæve. Kunst og kultur er betagende. ligeså "betagende" kan det være at der på mange andre områder mangler penge. Investeringer på kultur-, idræt- og fritidsområdet, ville være bedre givet ud ved at investere i vores fritidstilbud til unge. Alt for mange unge mangler et tilbud efter skole. Vores ungdoms og musikskole har ventelister. Mistrivsel blandt unge er på sit højeste. Det kan et fritidstilbud ændre på.

I vores kommune er 40 % af ikke vestlige flygtninge og indvandre, i den arbejdsdygtige alder ikke i arbejde. Vi skal bringe flygtninge og indvandrere ind som en ressource i vores arbejdsstyrke og i vores lokalsamfund. Alle skal bidrage med det de kan, til det samfund vi lever i.