Gå til indhold
Del kandidaten
David Schack Trappaud Rønne
Freelance Grafiker
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg gik ind i politik for at gøre en forskel. For at kunne se mine børn i øjnene og vide, at jeg gjorde hvad jeg kunne for deres fremtid. Vi har langt igen, hvis vi skal sikre klodens og vores egen fremtid. Det kræver forandringer i hvordan vi bor, lever, rejser og forbruger. Tanken om fortsat vækst og galoperende forbrug har spillet fallit. Forbrug og livskvalitet er ikke det samme – selv om de højlydte reklamer påstår det. Vi kan øge livskvalliteten, trygheden, velfærden. I en fremtid hvor vi veksler vores produktivitet til fritid frem for forbrug. En fremtid med kortere arbejdsdage og længere ferier. Hvor vi bruger mere tid på de aktiviteter, der giver os glæde. Hvor længere ferier gør, at der f.eks. er tid til at tage toget – og bedre tid til større oplevelser med mindre klimaaftryk. Jeg tror på en fremtid, der sætter mennesker, klode og klima over gold profitjagt – hvis vi tør gribe chancen i dag. I morgen kan det være for sent. Og det bliver svært at forklare vores børn.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2018-nu · Folketingskandidat
2023-nu · Medlem af Hovedbestyrelsen
Tillidsposter
2020-nu · Medlem af Skatteankenævnet for København og Bornholm
Erhvervskarriere
2016-nu · Designer · Freelance
2005-nu · Web Designer · NOVASOL A/S
2005 · Skuespiller · Solopgang
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
I øjeblikket afsættes der voldsom summer til oprustning uden, at der egentlig findes et reelt overblik over hvilke konkrete udfordringer forsvaret står overfor - eller hvilke anskaffelser der derfor er behov for. Den ene eller den anden faste procent er ren symbolpolitik som ikke forholder sig til de faktiske udfordringer.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Det koster ikke staten en bøjet femøre hvis man ruller regeringens skattelettelser til de rigeste tilbage
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Teknokratisk løgn forklædt som “nødvendighed”: at fordi vi lever længere, skal alle arbejde længere. Levealder og nedslidning er ulige. Akademikeren får flere gode år, mens de varme og kloge hænder er nedslidt de sidste mange år af deres arbejdsliv. Når produktiviteten stiger, kan vi vælge at veksle den til mere fritid og en værdig alderdom. Vi har råd hvis vi ikke skal forgylde de rigeste.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Danmark skal gøre det lettere at stå på egne ben, ikke holde fast i en kolonial arv forklædt som “rigsfællesskab”. Selvstændighed betyder, at beslutninger om ressourcer, arbejdspladser, natur og kultur tages lokalt, i stedet for at den reelle magt samles i København. Det kræver en fair overgang med stærke velfærdsgarantier og respekt for demokratiske valg, også hvis de udfordrer danske interesser.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Atomkraft er ikke grønt når man ser på hele livscyklussen: A-kraftværker er massivt klimaskadelige i opførsel, uran skal udvindes, forarbejdes og transporteres med betydelige energi- og miljøomkostninger. I stedet bør omstillingen bygge på vedvarende energi, energieffektivisering samt offentlig planlagt udbygning af elnet og lagring.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Midten er den største løgn i politik. Den lyder neutral, men er udelukkende en bevægelse mod højre styret af "nødvendighed". Hvor kampen mod ulighed, boligformuer og velfærdskriser udvandes til ligegyldighed og panderynker. Når samfundet er skævt, er “balance” ikke retfærdighed, men stilstand. Der er brug for en tydelig kurs, der flytter magt og ressourcer fra top til bund.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Vi skal som et af verdens rigeste lande naturligvis leve op til de internationale forpligtelser som vi har skrevet under på. Dermed også FN's flygtningekonvention. Derfor er det også fuldstændigt utænkeligt, at vi skulle lade asylansøgere, som er dansk ansvar, opholde sig under højst usikre forhold i lande som f.eks. Libyen.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Alt for længe er handling blevet udskudt med snak. Vi er de sidste mennesker, som har muligheden for at forhindre en helt uoverstigelig klimakatastrofe. Det er vores simple pligt at gøre alt, hvad der står i vores magt for at forhindre den
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Såkaldte "sociale" medier er i vidt omfang det stik modsatte. De er ukontrolable sotre huller af misinformation, som det kræver en høj hrad af modenhed og erfarring at navigere i. Dog synes jeg at grænsen bør følge den kriminelle lavalder.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Det skal altid ske på vilkår, der beskytter både de danske og de udenlandske lønmodtagere – ikke appetitten på billig arbejdskraft. Det må aldrig blive en bagdør til løndumping, for så er det os alle, der betaler prisen. Derfor skal adgang kobles til overenskomstmæssig løn, reelle kontrolmekanismer og hårde sanktioner ved snyd. Arbejder du i her, skal du have en løn, som du kan leve af her.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Tidlig og langsigtet hjælp er ikke bare det menneskelig og sundhedsfagligt rigtige - det er i sidste ende også det, der er samfundsøkonomisk mest rentabelt. Jo før et menneske hjælpes korrekt, jo færre negative følgevirkninger for bode pårørende og det omgivende samfund
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Al receptpligtig medicin (og tandlæge) bør være skattefinansieret for at sikre lige adgang til behandling.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Der er overhængende risiko for, at personer direkte eller indirekte presses til at vælge at modtage aktiv dødshjælp - enten fordi de fæler at de ligger famillie til last eller fordi de ikke modtger den omsorg og pleje som kan give dem et værdigt liv. Derfor må fokus altid være på at sikre den enkeltes ret til et værdigt liv.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
...medmindre der er tale om et øget bundfradrag, der modsvares af en øget top/formue-skat
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Ulighed handler ikke bare om købekraft - det flytter også magt til toppen. Når toppen trækker fra, køber den indflydelse over politik, medier og boligmarked. Så “alle bliver rigere” ender med, at du og jeg får krummerne, mens de rigeste får styringen. Resultatet er mindre tryghed, dårligere velfærd og dyrere bolig og hverdag.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Moms på mad rammer skævt, fordi det er en flad skat på noget, man ikke kan vælge fra. For en almindelig familie fylder fødevarer langt mere i budgettet end for topindkomster, så lavere moms på basisvarer er ren omfordeling nedefra og op. Det skal kobles med kontrol, så lettelsen faktisk ender i kurven og ikke som profit til dagligvarekæderne.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Der er en lang rækkke af sektorer hvor der burde være flere offentlige ansatte: sygepleje, SoSu-assistenter, pædagoger, skats medarbejdere, lærere. De offentligt ansatte udgør rygraden i vores velfærdssamfund.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
EU er funderet på et klart liberalistisk grundlag og der er krav om enstemmighed for at gennemføre forandringer. Derfor er det stort set umuligt ændre den førte politik, så den tilgodeser lønmodtagerne og klimaet, frem for industri lobbyerne og finanssektoren.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Det er i ethvert demokratisk lands interesse at imperialistiske bøllemetoder ikke belønnes. Derfor er det, for en småstat som vores, en klar prioritet at støtte Ukraines selvforsvarskrig. Vores klare materielle, moralske og økonomiske støtte til Ukraine tydeliggør samtidig den afgående regerings enorme hykleri i forhold til at støtte den palæstinensiske frihedskamp
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Et ordenligt måltid mad er en forudsætning for at være velfungerende i løbet af skoledagen. Samtidig reducere det presset på familierne og fjerner en ulighedsmarkør, at de ikke skal forberede skolemad.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
De nuværende klassestørrelser er åbenlyst for store til at skabe den nødvendige læring og trivsel, men det socialdemokratiske udspil er endnu engang resultatet af politisk kæphest og ønsket om at købe befolkningen med et udspil, der på overfladen virker sympatisk. Der er desværre endnu en gang tale om et topstyret politisk forslag, der ikke er blevet til i samarbejde med de centrale faggrupper og kommuner.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Virksomhederne er dem, der har allerstørst gavn af velfungerende infrastruktur og veluddannet og kompetent arbejdskraft. Derfor er det helt nødvendigt at de udviser socialt ansvar og bidrager til samfundet via selskabsskatten.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Det er ikke bare uværdigt for Danmark, som et af verdens rigeste lande, at have fattigdom – det er også meget dårlig økonomi. Hele samfundet bliver i sidste ende fattigere når mennesker lever i fattigdom, da det voldsomt begrænser deres mulighed for at bryde med social arv. Alt for længe er der blevet skåret i ydelser og hjælp til samfundets svageste, mens de rigeste er blevet rigere.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Lokale hensyn skal naturligvis tages seriøst, men vi kan ikke gøre et lokalt “nej” til en veto-ret, der ender med at koste almindelige mennesker formuer. Klimaforandringerne rammer allerede Danmark med skybrud, storme og stormflod. I stedet skal de lokale gevinster ved den grønne omstilling gøres tydelige gennem lavere elregning og investeringer i fælles goder.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Lokale hensyn skal naturligvis tages seriøst, men vi kan ikke gøre et lokalt “nej” til en veto-ret, der ender med at koste almindelige mennesker formuer. Klimaforandringerne rammer allerede Danmark med skybrud, storme og stormflod. I stedet skal de lokale gevinster ved den grønne omstilling gøres tydelige gennem lavere elregning og investeringer i fælles goder.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Som et af verdens mest opdyrkede lande er det nødvendigt at vi tager alle tiltag til at styrke biodiversiteten.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Menneskerettighederne er det værn, der skal forhindre, at de sorteste kapitler i historien gentager sig. Det er dem, der holder lyden af støvletramp på afstand. Det er uendeligt skæmmende, at der er politikere på den såkaldte “midte”, der ønsker på den måde at gradbøje det enkelte menneskes værdi - kriminel eller ej. Hvad der i dag kan bøjes lidt vil med tiden kunne bøjes meget. FØJ.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Statsborgerskab bør være en ret, der simpelthen optjenes efter ti års lovligt ophold. Har du dit liv her, fortjener du at kunne deltage fuldgyldigt i samfundet. Den form for sindelagskontrol som højrefløjen så brændende ønsker sig undergraver netop den frihed og retssikkerhed, demokratiet bygger på. Det trækker grimme historiske spor.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
En værdig alderdom må aldrig være afhængig af den enkeltes netværk eller famillie. Ordentlig pleje kræver kloge hænder. Det vigtigste er, at ældre faktisk får den pleje og værdighed, de har krav på.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
David Schack Trappaud Rønne uddyber:
Vidende og veluddannede mennesker er et ubetinget gode. Viden er det, der gør et samfund friere og rigere når den bruges til fælles løsninger og ikke kun til privat profit. Når vi mangler varme/kloge hænder, er svaret ikke færre kandidater, men bedre løn, normeringer og arbejdsmiljø i omsorgsfagene. Vi skal udnytte kompetencerne bedre og løfte velfærden, ikke skære i viden.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.