Jeg har altid været politisk engageret via det lokale foreningsliv, hvor man vælges direkte af borgerne – og derfor ved jeg, hvad ægte borgerinddragelse kræver. Jeg brænder for lokal udvikling, borgernes stemme og fair løsninger, og vil sikre, at naboer til VE-anlæg og energitunge virksomheder behandles ordentligt. Jeg stiller op for NÆRdemokraterne for at forkorte afstanden mellem lokalt engagement og byrådets beslutninger. Jeg vil være den stemme, der sikrer, at lokale ønsker når helt ind i byrådssalen. Samtidig vil jeg arbejde for et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser, vækst og finansierer velfærd, skoler og investeringer i hele kommunen. Mit mål er et stærkere, mere lyttende og sammenhængende Varde, hvor både borgere og erhvervsliv bliver taget med i udviklingen. Sæt kryds ved Kandidat nr. 4 Liste N – for lokal udvikling, borgernes stemme, fair løsninger og et stærkt erhvervsliv i Varde Kommune.