En liberal - social - konservativ profil, der har en holistisk tilgang til livet. Hvilket også er min tilgang til politik - det handler om at se helheden. Som indfødt Koldingborger har jeg et ønske om mere frihed til den enkelte og mindre central styring. Vi skal nedbringe antallet af personer i den kommunale sektor, der ikke har funktion i den primære sektor. Mindre ansatte til at administrere og skabe unødigt bureaukrati. Der er et stor besparelses-potentiale i administrationsomkostninger, der kan anvende til andre formål såsom: Nedsættelse af kommuneskatten for at tiltrække den rette sammensætning af ressourcer og virksomheder. At bruge flere penge på vores Folkeskoler, Ældrepleje og de trafikale udfordringer som kommunen har brug for. Kort sagt, skal vi spare og bruge penge på samme tidspunkt, men vigtigst af alt er, at vi investere de rigtige steder og skaber udvikling.