Gå til indhold
Del kandidaten
Dino Selimović
Konsulent - Faglig Hotline
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg tror på at vækst er nøglen til at løse mange af de udfordringer vi har på velfærdsområdet. Når vores virksomheder vækster og vi dermed skaber nye jobs indenfor kommunegrænsen, så skaber det også et overskud i skattekroner, som gør at der er råd til at investere i vores skoler, børnehaver og plejehjem. Når vi som kommune både kan tilbyde attraktive jobmuligheder, god kernevelfærd og ikke mindst livlige kulturtilbud så kommer befolkningstilvæksten også. For at vi har en attraktiv kommune man ønsker at bosætte sig i, er det også vigtigt at vi tilbyder vores borgere sikkerhed og derfor skal vi sørge for at prioritere klimasikring, så borgere i Esbjerg Kommune kan føle sig trygge i eget hjem samtidigt med at vi prioriterer den grønne omstilling.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Esbjerg Kommune
2019-nu · Kommunalvalgskandidat
2019 · Kandidat til Europa-Parlamentet
2017 · Kommulvalgskandidat
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · MUSIKHUSET ESBJERG A/S
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Det Konservative Folkepartis vælgerforening i Esbjerg
1
Esbjerg Kommune skal i højere grad end i dag bruge penge på kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne, herunder Ribe
Dino Selimović uddyber:
Vi skal huske at Esbjerg Kommune ikke kun er Esbjerg og derfor er det vigtigt at vi også husker byerne udenfor Esbjerg.
2
Esbjerg Kommune skal øge investeringerne i renovering af folkeskoler, også selvom det kan betyde færre midler til andre områder som sportshaller.
Dino Selimović uddyber:
Vi har et efterslæb på knap 400 mio. kr. og har indtil videre kun fundet omkring 150 mio. kr. til investering i skoleområdet. Det siger selv at det er vigtigt at prioritere.
3
Kommunen bør forbedre busbetjeningen i landsbyerne, selvom det kan betyde færre afgange på nogle bybuslinjer i Esbjerg,
Dino Selimović uddyber:
Desværre bliver busnettet brugt mindre og mindre og det er særligt slemt i de små byer derfor er jeg tilfreds med at vi fokuserer på at der findes hovedruter og regionale ruter, så det er muligt at komme rundt mellem de større byer i kommunen men det bliver svært at finde en samlet løsning.
4
Esbjerg Kommune bør give plads til flere store energiprojekter som batteriparker og havvind, selvom de kan medføre gener for naboer.
Dino Selimović uddyber:
Man bør fokusere på at lave de her projekter uden at genere borgerne.
5
Esbjerg Kommune bør prioritere nem og billig parkering i Esbjerg, Ribe og Bramming midtby, selvom det kan ske på bekostning af grønne områder og cykelstier.
Dino Selimović uddyber:
Nem og billig parkering handler ikke om at det skal være på bekostning af grønne områder eller cykelstier men om at udnytte allerede eksisterende infrastruktur. Vi har også besluttet at lave p-reglerne om, så der fremover kommer ro omkring p-reglerne.
6
Esbjerg Kommune bør prioritere store kulturarrangementer og events som Suset, Festugen, Fantasyfestival og sportsevents, selvom det kan være forbundet med høje udgifter.
Dino Selimović uddyber:
Det er vigtigt at brande Esbjerg, så vi får nemmere ved at tiltrække nye borgere til byen og kommunen
7
Esbjerg Kommune bør prioritere bedre mad og flere aktiviteter på plejecentre, selvom det kan betyde færre midler til indsatser for voksne med handicap.
Dino Selimović uddyber:
Man kan sagtens gøre noget for begge borgergrupper.
8
Esbjerg Kommune bør afsætte flere penge til klimatilpasning og tiltag, der forebygger oversvømmelser.
Dino Selimović uddyber:
Det er utroligt vigtigt at vi gør mere for at klimasikre mod klimahændelser
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Dino Selimović uddyber:
Vi skal altid se på om vi først kan finde pengene i det eksisterende budget før vi hæver kommuneskatten.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Dino Selimović uddyber:
Det er klart muligt at finde flere penge i kommunens budgetter som kan spares væk
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Dino Selimović uddyber:
Jeg mener at det er vigtigt at tiltrække borgere fra alle samfundslag til byrådsarbejdet. Sandheden er bare at langt de fleste kan få langt mere økonomisk gevinst ved blot at fokusere på sit primære arbejde frem for at bruge tid med det politiske arbejde
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Dino Selimović uddyber:
Vi skal hjælpe begge grupper børn og på hver sin måde. Vi kan ikke hjælpe en gruppe for at det skal gå udover den anden gruppe.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Dino Selimović uddyber:
Vi skal forsætte fokus med at få ansat mere pædagogisk personale i daginstitutionerne.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Dino Selimović uddyber:
Hvor det er muligt og der er råd til det skal vi prioritere at gøre klasserne mindre
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Dino Selimović uddyber:
Begge dele er afgørende for at kunne levere en god service i ældreplejen i fremtiden med tanke på det stigende antal ældre i fremtiden
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Dino Selimović uddyber:
Private tilbud kan bidrage med rigtig mange gode alternative tilbud.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Dino Selimović uddyber:
I visse tilfælde kan det blive nødvendigt for at få ressourcerne til at slå til.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Dino Selimović uddyber:
Genoptræning er et vigtigt element i forhold til at sikre livskvalitet for den enkelte borger så de fx kan komme tilbage på arbejde hurtigst muligt eller så skal bruge mindre plejeomsorg.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Dino Selimović uddyber:
Nej. Det er vigtigt at det er nemt at komme ind til bymidten med bil.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Dino Selimović uddyber:
Byfortætning kan skabe nogle spændende boligområder som i øvrigt kan gøres på en klimavenlig måde.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Dino Selimović uddyber:
Jeg mener ikke at der er behov for at udvide med flere solceller eller vindmøller end de planer som vi allerede har i pipeline i dag.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Dino Selimović uddyber:
Det er vigtigt at vi bygger bæredygtigt
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Dino Selimović uddyber:
Vækst er netop forudsætningen for at vi har råd til både skoler, vejer og daginstitutioner.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Dino Selimović uddyber:
Det er vigtigt at vi sikrer udvikling men det er også vigtigt at vi kigger på det enkelte projekt.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Dino Selimović uddyber:
Jeg mener at vi har forsøgt at lytte og tilrette de ting som borgerne finder generende i fht. udvikling i kommunen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Dino Selimović uddyber:
Det skal ikke være kommunens opgave at boykotte nogen men at sørge for kernevelfærd og den bedst mulige service for borgerne.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Dino Selimović uddyber:
Kunst og kultur er en vigtig del af vores lokale identitet og det er vigigt at kommunen støtter op om dette
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Dino Selimović uddyber:
Det kommer jo helt an på det enkelte individ og derfor kan jeg ikke svare andet på spørgsmålet end hverken eller..