Klimakrisen kræver handling nu. Som stor kommune i den rige del af verden har vi et ansvar for at handle og gå forrest - også på vores transportvaner. Transportsektoren er en af de største udledere af CO2, som især kommer fra benzin- og dieselbiler. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan begrænse udledningen herfra. SF bakker op om den grønne mobilitetsplan, hvor der for nuværende ikke er planer om at lave forbud mod fossile biler i bymidten. Men ser vi ind i en fremtid, hvor vi ikke når vores målsætninger, er vi nødt til at finde alternative løsninger, der reducerer udledningerne fra transportsektoren. Her kan en nulemmisionszone i midtbyen være en del af løsningen. Det skal dog stadig være muligt for eks. handicapbiler at køre i midtbyen.

Vi skal prioritere fremkommeligheden for den kollektive transport. Med busbanerne giver vi den kollektive transport en forlomme, hvilket gør busserne hurtigere og mere punktlige. Det fremmer det bæredygtige transportvalg. Lige nu ser vi en vækst på 2000 ekstra biler årligt i Odense. Det er der ikke plads til på vejene og det skaber forurening og trængsel. Ved at skabe forbedringer for den kollektive transport, som fx busbaner, kan vi få flere til at vælge bussen i stedet for bilen. Dermed kan vi reducere antallet af biler på vejen over tid – hvilket forbedrer trafikflowet for alle, også dem, der stadig er afhængig af bilen.

Vi skal styrke den kollektive transport i Odense, så det bliver et reelt alternativ til bilen. Letbanens etape 2 binder byen bedre sammen og sikre at flere kan lade bilen stå og tage den kollektive transport. Letbanens etape 2 hænger tæt sammen med infrastrukturplanen for Vollsmose, hvo bydelen skal åbnes op for resten af byen. Her er letbanen en central del af omdannelsen.

Odense skal være for alle og vi skal sikre blandede boliger. Byudvikling i både forstæder og i midtbyen sikrer, at forskellige livssituationer og præferencer imødekommes. Flere skal bo i midtbyen, men det er vigtigt at huske de mindre lokalsamfund i omegnen af byen. Vi skal skabe grobund for at man kan bosætte sig i Odense uanset behov og skabe en god blanding af etageejendomme, rækkehuse parcelhuse, seniorboliger og bofællesskaber. Og så er det vigtigste at vi sikre at alle kan få en bolig, der er til at betale ved at stille krav om flere almene boliger i Odense.

Frivillige kan en hel masse og skaber allerede i dag stor værdi i vores ældrepleje og mange andre steder i velfærdssamfundet. Men de må aldrig erstatte lønnet medarbejdere eller være løsningen på personalemangel. Frivillige skal tænkes ind som et supplement med en klar opgavefordeling mellem hvad frivillige kan og skal og hvad der er opgaver for lønnede medarbejdere.

Vi skal hjælpe flere ind i fællesskaberne og det gælder også arbejdsmarkedet. Alt for mange står i dag uden for arbejdsmarkedet af forskellig årsag, og for de fleste gælder det, at der er andre udfordringer end ledighed. Det kan være sygdom, psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse og der også en gruppe med anden etnisk baggrund end dansk som er uden for arbejdsmarkedet. Fælles for dem er at de har behov for en ekstra håndrækning for at komme i job. Det kræver en jobrettet indsats, hånholdt støtte og stærkere koordinering på tværs af social- sundheds- og bekæftigelsesindsatser. Og så skal vi turde stille krav til virksomhederne om at tage et større ansvar og skabe flere job på få timer til dem, der ikke kan arbejde fuld tid, men stadig har meget at bidrage med på en arbejdsplads.

Odense skal fortsat være en levende by, der er centrum for både sport, koncerter og andre kulturbegivenheder. Kultur- og sportsbegivenheder samler os på tværs, skaber fællesskab og styrker det sammenholdet i Odense. Det er med til at gøre Odense til et attraktivt sted at bo og besøge.

Teknologier som SMR gør fremtiden for atomkraft mere fleksibel og sikker og med tiden kan en form for atomkraft blive aktuel. Men jeg mener ikke, at atomkraft er en praktisk eller realistisk løsning for Danmark lige nu. Det tager for lang tid at etablere atomkraft. Et typisk atomkraftværk tager mindst 10–15 år at bygge – og det er uden forsinkelser, som er almindelige ved nybyggede værker. Vi har brug for at reducere vores CO2-udledning nu – ikke om 15+ år. Atomkraft er ekstremt dyrt. Samtidig falder prisen på sol og vind konstant, og vi har allerede stærke kompetencer og infrastruktur til at udbygge de teknologier. Hvorfor investere milliarder i noget nyt og uprøvet, når vi allerede har fungerende grønne løsninger? Så er der spørgsmålet om affald. Selv moderne teknologier har ikke fundet den gyldne løsning til hvordan vi sikkert håndterer det radioaktive affald i tusindvis af år. Det bør vi ikke overlade til fremtidens generationer at løse, især ikke når vi har andre muligheder.

Rigtig mange steder mærker man effekterne af mange års besparelser på velfærden, og der mange steder, hvor vi kunne gøre mere for at sikre at vores skoler, daginstitioner, ældrepleje mv. har den rette kvalitet.

Vi skal investere i velfærd! Pengene er så meget bedre brugt på at sikre et løft af kvaliteten til vores børn, unge, ældre, socialt udsatte og personer med handicap.

Jeg tror ikke det er økonomien, der afholder folk fra at stille op. Selvfølgelig skal man kompenseres for den tid, man bruger på det politiske arbejde. Men jeg synes det er et passende niveau i dag.

Et samfund bør dømmes på, hvordan vi behandler de svageste. Selvom Danmark er et relativt lige samfund, vokser børn op under vidt forskellige vilkår socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt. Jeg tror på at vi skal give børn lige muligheder for udfolde deres potentiale, uanset hvilken baggrund de kommer med. For at sikre, at alle børn har lige muligheder for at klare sig godt, er det nødvendigt at give mere støtte til dem, der har størst behov. Børn vælger ikke selv deres vilkår. Derfor har vi et særligt ansvar for at kompensere for de vilkår.

Vi skal investere i vores børns udvikling og trivsel! Der skal være nok uddannet personale til børnene. Det er helt afgørende for at sikre kvaliteten i vores dagtilbud. Derfor skal minimumsnormeringerne gælde på institutionsniveau!

Vi skal investere i vores folkeskole. Fordi vores børn fortjener de bedste vilkår for læring og trivsel. Vi skal have færre børn i klasserne, og flere timer med to lærere eller en lærer og en pædagog samt øget mulighed for holddeling, så der skabes bedre forudsætninger for den enkelte elevs læring og trivsel.

Jeg kan ikke lide begrebet varme hænder. Jeg foretrækker lønnede medarbejdere eller faglært arbejdskraft. Fordi det ikke kun er hænder. Det er hele mennesker og dygtige medarbejdere, der arbejder med de ældre. Jeg ser ikke teknologien som en modsætning til medarbejderne, men som et redskab, de kan benytte i dagligdagen. Der vil altid være opgaver, som teknologien ikke kan løse; relationsarbejdet, tryghedsskabelse, omsorg og menneskelig kontakt. Opgaver, der er afgørende for de ældres trivsel og hvor medarbejderne er uundværlige. Derfor skal vi investerer i flere medarbejdere og i flere faglærte medarbejdere.

Det offentlige løser vores velfærdsopgaver bedst. Nogle private aktører gør det godt, men det private leverer ikke nødvendigvis bedre kvalitet end kommunen selv kan levere uden at skulle have profit. Vi skal prioritere midlerne til den fælles kommunale velfærd. Friplejehjem drevet af fx nonprofitorganisationer kan være et godt alternativ, men private aktører skal ikke kunne tjene penge, der skulle være gået til velfærden.

Robotstøvsugere kan være en værdifuld teknologi i ældreplejen, men det er afgørende, at de ikke betragtes som en standardløsning, der skal implementeres ensartet. I stedet bør der altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete behov, helbredstilstand og personlige præferencer. For nogle ældre kan robotstøvsugere være en stor hjælp, der sikrer et renere og mere trygt hjemmemiljø, især hvis de har fysiske begrænsninger, der gør det svært at klare rengøringen selv. For andre kan teknologien virke frustrerende eller endda skabe utryghed, hvis de oplever problemer med robotten, eller hvis den reducerer den menneskelige kontakt, som ofte er en vigtig del af plejen. Det må altid bero på en individuel og konkret vurdering.

Vi skal skabe levende byrum, hvor der er plads til mennesker, ikke gennemkørende trafik.

Klimakrisen kræver handling nu. Som stor kommune i den rige del af verden har vi et ansvar for at handle og gå forrest - også i vores byggeri. Det bliver måske lidt dyrere på kort sigt, men på den lange bane bliver konsekvenserne af klimaforandringerne også dyre. Spørgsmålet er om vi vil sende regningen videre til næste generation. Det vil jeg ikke.

Ikke alt skal handle om vækst, optimering, effektivisering. Jeg er mere optaget af, hvordan vi skaber de gode liv for flere. Det handler ikke kun om hvor mange vi er, og hvor meget vi tjener. Det handler også om hvor glade, trygge og tilfredse vi er. Om vi får alle med i fællesskabet og lever på en måde som vores klode kan holde til.

Vi skal give mere plads til den vilde natur! Naturen har trænge kår, vi står midt i en biodiversitetskrise og mange arter er i tilbagegang eller forsvundet helt. Derfor skal vi passe rigtig godt på den natur, vi har tilbage og samtidig skabe nye naturområder i kommunen. Naturområder er desuden med til at beskytte vores drikkevand, som også er truet.

Kommunen skak som udgangspunkt ikke varetage udenrigspolitiske hensyn, men ifølge Ankestyrelsen kan det fraviges i særlige tilfælde, fx hvis der er tale om forhold, der har bred opbakning i Folketinget. Folketinget har i tidligere vedtagelser i 2014 og 2021 udtrykt, at offentlige myndigheder ikke bør understøtte økonomisk aktivitet i israelske bosættelser. FN-domstolen har slået fast, at Israels besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlige, at besættelsen skal afsluttes og at de ulovlige bosættelser i de besatte områder skal rømmes. Odense Kommune skal derfor indføre total stop for indkøb af produkter fra de ulovlige israelske bosættelser.

I den offentlige debat bliver flygtninge og indvandrere alt for ofte fremstillet som en belastning for samfundet. Det er et unuanceret billede, der ignorerer de mange positive bidrag, mennesker med anden baggrund end dansk hver dag yder til vores fælles samfund. De negative historier får lov at fylde. Og de positive hører vi sjældent om. Der er også en væsentlig forskel på om du er kommet til landet som indvandrer eller som flygtning. Et land, som Danmark, der bygger på værdier som frihed, demokrati og solidaritet har en forpligtigelse i at tage imod mennesker, der er på flugt. . Når vi tager imod mennesker på flugt, giver vi dem ikke bare beskyttelse, vi får også ofte taknemmelige, engagerede borgere, der ønsker at bidrage. I stedet for at tale om "os og dem", burde vi fokusere på det fælles "vi". Et samfund bliver stærkere af at inkludere, ikke af at ekskludere.