Jeg stiller op for Liberal Alliance, fordi Tårnby fortjener en kommune med frihed, effektivitet og sund fornuft i centrum. Jeg har boet hele mit liv på Amager og kender Tårnby ud og ind – både styrkerne og hvor vi kan gøre det bedre. Som IT-leder i erhvervslivet ved jeg, hvad der skal til for at skabe resultater: klare mål, ansvar og respekt for borgernes penge. Jeg vil have en mere effektiv kommune, hvor vi bruger data og teknologi til at levere bedre service for færre midler – og hvor borgerne oplever frihed frem for kontrol. Vi skal turde prioritere, fjerne unødvendigt bureaukrati og skabe plads til dem, der tager ansvar for eget liv. Jeg tror på, at Tårnby kan drives klogere og mere moderne – med lavere skat, mindre spild og større tillid til borgerne.