Jeg er ingeniør og politiker – optaget af løsninger, der virker. Mange beslutninger bliver truffet på mavefornemmelser og ender i unødigt bureaukrati. Danmark og EU har brug for vækst, innovation og udvikling. Det kræver politikere, der forstår både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Den erfaring har jeg efter mere end 15 år i begge verdener. De bedste velfærdsløsninger opstår ofte tæt på borgerne. Lærere, pædagoger og plejepersonale ved, hvad der virker i hverdagen. Derfor skal kommunerne have større frihed til at finde løsninger – men også klare mål for kvalitet og resultater. Nordsjælland har et stort potentiale, men en urimelig udligningsordning bremser udviklingen. Vi skal også styrke Danmarks sikkerhed. Forsvaret har brug for en klar plan, hvor investeringer giver reel militær styrke, og hvor vi fastholder dygtige soldater. Danmarks styrke ligger samtidig i stærke partnerskaber, i EU og med vores allierede. Derfor skal Danmark være med til at drive EU fremad.