Jeg vil passe på Danmark i EU. Det er altså ikke for titlens skyld, at jeg stiller op. Jeg stiller op for at tale vores fællesskab i EU op, og generelt mener jeg, at sundhed og forskning bør fylde langt mere i EU-debatten, end det er tilfældet i dag. Jeg tror virkelig, at der er meget at vinde ved at styrke forskning på tværs af EU. Vi bør prioritere at bruge ny teknologi og kunstig intelligens til, at fremme behandlingen af patienter med højt specialiserede sygdomme. Det er i de nære og frivillige fællesskaber, at vi kan være noget for hinanden. Og så vil jeg være ligegyldighedens værste fjende. Det fokus vil jeg tage med mig til Europa-Parlamentet, og understreger med et glimt i øjet,og at jeg trods Parkinsons ikke kommer til at ryste på hånden, når det gælder EU-samarbejdet.