Stem på mig, hvis du kan se dig selv i, at København skal gå forrest i den grønne omstilling! Jeg foreslår tre konkrete tiltag, der kan skabe en by i balance. Først en permanent klimafond på armslængde fra politik, så vi sikrer et trecifret millionbeløb hvert år til grønne investeringer – uden at klimaet bliver gidsel i årlige budgetforhandlinger. Kun sådan kan vi handle konsekvent og nå målet om CO₂-neutralitet i 2030! Dernæst skal vi rense indre bys søerne. Med åbning af gamle åløb, bedre vandgennemstrømning og opsamling af renset regnvand, kan de både fungere som “byens lunger” op gåture og som en vigtig klimasikring mod fremtidens voldsomme skybrud. Endelig skal vi skabe flere boliger i de bygninger, vi allerede har. Ved at omdanne uudnyttede loftarealer kan vi få op mod 10.000 nye hjem, især til unge, uden at bygge nyt. Det er grønnere, billigere og en konkret måde at holde priserne nede på. Disse tre greb kan sikre et København, der er grønnere, klogere og stærker