Min faglige baggrund, som dyrlæge og forsker, giver mig et godt afsæt til at få en indgående forståelse for de emner man behandler i regionen. Jeg vil på den måde også potentielt kunne identificere faldgruber og sorte huller ifht. nødvendig information. Jeg forsker selv i infektionssygdomme, og her er det værd at bemærke at 2/3 af alle infektioner er zoonoser - altså de kan overføres ml. dyr og mennesker. Jeg vil tage alle emner alvorligt og vurdere dem flittigt og samvittighedsfuldt. Jeg ønsker særligt at gøre en forskel til det bedre for: - Miljø og klima - Psykiatrien - Lige adgang til kompetent lægebehandling uanset hvor man bor, og uanset ens sociale status.