Stem på mig, fordi jeg vil arbejde for et Aarhus, hvor familier trives, og fællesskaber styrkes. Jeg vil sikre flere grønne områder og samlingspunkter for børn og voksne, gode sportsfaciliteter – særligt i Aarhus C og Aarhus Ø – med let adgang via cykelstier og offentlig transport. Jeg vil gøre det lettere at drive foreninger, butikker og servicevirksomheder gennem enklere administration og sagsbehandling. Jeg vil prioritere realistiske løsninger på byens udfordringer, herunder parkeringsmuligheder, trafik og tryghed, uden at gå på kompromis med kvaliteten af velfærden. Jeg tror på ansvarlige investeringer, hvor borgernes penge bruges effektivt, og hvor vi kombinerer handlekraft med omtanke for både mennesker og byens identitet.