Gå til indhold
Del kandidaten
Erik Uldall Hansen
Projektkoordinator i idrætssektoren
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

For at få en velfungerende kommune, skal man kigge på hele pakken, erhvervsliv, arbejdsstyrke, infrastruktur, land og by, uddannelser, gode institutioner, kultur og fritidstilbud, kernevelfærd, det hele spiller en rolle. Vi er i front med den grønne udvikling og det skal vi være stolte af, den position må ikke sættes over styr for den er en donkraft for erhvervsudviklingen. En af de næste store udfordringer bliver at få flere borgere til kommunen og her skal vi være åbne og tage imod dem der vil os. Vi kommer til at mangle arbejdskraft i både det private og det offentlige og den opgave skal vi tage på os og løse for der bliver mangel på hænder til at sikre fremtidens kernevelfærd og til at bygge vores huse. Det gode liv er til for alle og vi er meget bevidste om at alle borgere har en plads og spiller en vigtig rolle i en velfungerende kommune – om du er landmand, SOSU eller spejderleder, så er du en tand i tandhjulet - det skal vi understøtte og styrke hvis vi skal lykkes.

Politisk karriere
2022-nu · 1. viceborgmester · Aabenraa Kommune
2022-nu · Næstformand Økonomiudvalget
2022-nu · Formand - Udvalget for Bæredygtig udvikling
2019-nu · Gruppeformand Socialdemokratiets byrådsgruppe
2014-nu · Byrådsmedlem · Aabenraa Kommune
2025-nu · Formand Grøn Trepart - Kruså/Hvidå
Tillidsposter
2022-nu · Formand Udvalget for Bæredygtig udvikling · Aabenraa kommune
Erhvervskarriere
2018-nu · Projektkoordinator · Aabenraa Kommune
Uddannelse
Erhvervsuddannelse · Smed
1
Planerne om et byggeri i det midlertidige byrum i Nørreport skal fortsætte
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi har behov for 1400 boliger i Aabenraa de kommende år og det er etage boliger i Aabenraa by der er mangel på. Det kræver at vi udnytter den plads vi har skabt både i Nørreport, nord for Kilen og alle de andre steder hvor der kan bygges. Projektet i Nørreport kan sagtens kombineres med en park, der kan tilføjes alle de andre eventsteder der er i byen - Genforeningsparken, Genforeningshaven, Nørretorv, Mutter Staldboms plads, Storetorv, Markedspladsen, Ringriderpladsen, Havnen, Sønderstrand, Stadion, Aktiv Torv, Søndertorv, Banegården. Der er masser af pladser i Aabenraa hvor der afvikles events, så det er der ikke mangel på. Det er boliger vi mangler. Boliger til de kommende borgere, så vi ikke mister dem til de andre sønderjyske kommuner, for de har boligerne.
2
Aabenraa Kommune skal hæve niveauet for en værdig ældrepleje
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi skal altid forsøge at optimere ældreplejen og yde det bedste vi kan til vores ældre borgere. De har i mange år ydet til samfundet og når de ikke længere kan selv, er det tiden til at betale tilbage til dem.
3
Kommunen bør koncentrere dens tilskud på færre og større events i stedet for at give tilskud til mange mindre events
Erik Uldall Hansen uddyber:
Der skal være plads til både de store og de mindre events. Og som udgangspunkt skal events være bæredygtige i sig selv og ikke være afhængige af kommunal medfinansiering. Der kan dog gives et tilskud til en opstart af nye events.
4
Aabenraa Kommune skal fortsætte planerne om at bruge 40 millioner kroner på at bygge et nyt stort museum på Kilen, som samlet koster omkring 200 millioner kroner.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Placering og finansiering af et nyt museum, har stået på i mere end 25 år og nu har vi endelig en placering og en kommunal medfinansiering. Jeg kan ikke se mening i at vi skal genstarte den proces.
5
Aabenraa skal afsætte flere penge til grøn energi i fremtiden
Erik Uldall Hansen uddyber:
Aabenraa kommune er førende inden for den grønne omstilling. Vi har taget lederskab i Danmark og den strategi skal vi fortsætte fordi, at det er den vej erhvervsudviklingen går. Der kommer mange flere grønne virksomheder og vi skal skabe et grønt erhvervsområde hvor virksomhederne kan udnytte synergier omkring sektorkobling og videns dele med hindanden. Hvis Aabenraa kan bevare sin førerposition, så vil det uden tvivl tiltrække ny arbejdskraft og skabe bosætning i kommunen og det har vi også behov for.
6
Der skal bruges penge på at udvikle gågaden, da der er for mange tomme butikslokaler
7
Politikerne skal have fokus på at udvikle tilbud som uddannelse, boliger og kulturtilbud til de unge
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi skal inddrage de unge meget mere. Kun de ved hvad der skal til for at Aabenraa bliver en spændende studieby og de ved hvilke boliger der passer til deres behov. Så samarbejde med de unge er meget vigtigt.
8
Diskussionen om hotel-og lejlighedsbyggeriet Hvalen ved fjorden viste, at Aabenraa skal få lavet en helhedsplan for, hvordan byen skal udvikle sig
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi har "Fremtidens Aabenraa" der er en fin plan og som vi har arbejdet efter i næsten 14 år. Den gælder for midtbyen og skal gerne køre i mindst 10 år mere. Vi skal dog have lavet en højhuspolitik, så investorer ved hvilke muligheder der er for at bygge i Aabenraa.
9
Aabenraa mangler et samlingspunkt, og politikerne bør prioritere udviklingen af sådan et i de næste fire år
Erik Uldall Hansen uddyber:
Jeg synes vi har mange gode samlingspunkter i Aabenraa. Jeg er dog enig i, at vi altid skal udvikle på dem vi har og gøre dem tidssvarende og lækre.
10
Aabenraa Kommune er den dyreste kommune i Sønderjylland, når man skal have passet sit barn i daginstitution. Politikerne bør derfor prioritere at få sat prisen ned
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi skal satse på kvalitet frem for at være billige. Fremtidens borgere ønsker at de trygt kan aflevere deres børn i en daginstitution og det kræver personale til at tage sig af børnene.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Erik Uldall Hansen uddyber:
En velfungerende kommune skal have et højt serviceniveau. Jeg er dog ikke enig i, at det skal betyde en højere skat. Skatten skal holdes på det nuværende niveau, for ellers taber vi terræn i kampen om nye borgere (Der betaler skat) og virksomheder der betyder arbejdspladser.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Hvervet som politikker skal være drevet af ambitioner om at gøre en forskel for vores borgere, ikke for at tjene nogen penge. Men jeg er enig i, at der skal være en kompensation for de mange timer det tager at være politikker og det skal matche hindanden.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Erik Uldall Hansen uddyber:
De elever der har behov for et særligt tilbud, de skal have det. Lige nu er der for mange der falder imellem to stole og ender med overbelastnings lidelser. Det er ikke godt nok for alle børn har ret til et godt skoleliv og ret til trivsel i skolen.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Vi skal op på minimumsnormering og det er vi ikke nu.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Hvis det kan lade sig gøre uden at spare er det fint. Men hvem skal betale for det, er det de ældre?
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Personligt foretrækker jeg flere (varme) hænder, men virkeligheden er, at der er mangel på dem og at det i fremtiden bliver en stor udfordring at skaffe de nødvendige hænder. Velfærdsteknologien skal frigøre hænder til de vigtige opgaver og løse nogen af de opgaver der giver mening og giver en bedre hverdag for den ældre.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Den kommunale ældrepleje er meget effektiv og god og det er ikke på grund af det private tilbud, hvilket der selvfølgelig også skal være plads til.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Der kan laves en investeringsstrategi omkring genoptræning, for det betaler sig at have en effektiv genoptræning. Det bør dog ikke gå ud over forebyggelse.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Der arbejdes konkret på at området omkring HP Hansens Gade og Madevej skal være mere fredelig. Det kræver at Gasværksvej omlægges og det arbejde er i gang og bør fortsætte.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Aabenraa har svært ved at udvikle sig, da vi er omkranset af skov og vand. En fortætning er helt essentiel for byens udvikling, men der bliver også behov for nye udstykninger til parcelhuse. Det er dog givet at tung erhverv ikke skal være i midtbyen - der skal der være boliger.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Al planlægning for solceller og vindmøller skal ske i dialog med de berørte borgere. Det er vigtigt at flest muligt kan se sig selv i den grønne omstilling. Det er også igennem dialogen at det mulige bliver synligt.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Det er bygningsreglementet der bestemmer CO2 aftrykket ved byggeri og ikke kommunen.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Erik Uldall Hansen uddyber:
Det ville da være dejligt hvis vi fik nogen flere børn til vores skoler og institutioner. Lige nu mangler vi ca 1000 børn og så er det da langt at foretrække at der kommer lidt mere pres på.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Det kan jeg ikke få øje på.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Der bliver brugt mange, såvel politiske og forvaltningskræfter på inddragelse og høringer. Så ja, det er min overbevisning at det er vi gode til.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Jeg tror ikke vi med lov i hånden kan gennemføre en sådan aktion. Vi kan dog investere vores penge uden om krigsmateriel, men det betyder så også og vi ikke vil investere i Danmarks egen materiel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Ja vi skal støtte livet så vi ikke mister det. Det er en vigtig del af det og være menneske at der er noget ud over arbejdsliv, noget der kan bringe forundring og oplevelse.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Erik Uldall Hansen uddyber:
Der er mange flygtninge på arbejdsmarkedet der udfylder stillinger vi ellers ikke kunne få besat. Så de flygtninge der er i vores kommune er i høj grad en ressource.