Gå til indhold
Del kandidaten
Eva Damsgaard
Social- og sundhedsassistent
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg er yderst ihærdig og kæmper for mine mærkesager lige til det sidste! Ja faktisk så meget at mine modstandere af og til er ved at kvæles i mine vedvarende argumenter. ;-) Jeg kender til de kommunale spilleregler - og det er vigtigt, når man skal kæmpe for en sag. Desuden er jeg god til at skabe gode og værdifulde relationer med de øvrige byrådsmedlemmer. Det er slet ikke uvæsenligt, for derved er der større lydhørhed overfor mine forslag. Og jeg kunne ALDRIG finde på at forlade mit parti - altså være "partihopper" - så en stemme på mig er en sikker stemme på DF Favrskov!

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Favrskov Kommune
2022-nu · Plan- og landdistriktsudvalget
2022-nu · Social- og sundhedsudvalget
2013-2017 · Byrådsmedlem · Favrskov Kommune
2013-2017 · Medlem, Social- og Sundhedsudvalget · Favrskov Kommune
Erhvervskarriere
1978-nu · Social- og sundhedsassistent · Aarhus Kommune
Uddannelse
Social og sundhedsassistent
1
Der bør bygges flere lejligheder og gerne i højden i Favrskov Kommunes større byer.
Eva Damsgaard uddyber:
Ja, gerne for min skyld - bare de nye boliger ikke ødelægger byernes DNA! Personligt foretrækker jeg at højhuse bygges i udkanten at byerne - ligesom højhuset i Søften. Nyt byggeri skal ikke være til gene for de borgere der allerede bor i byerne!
2
Favrskov Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal bestemt satse på udvikling i de mindre byer, så de bliver endnu mere attraktive - også for nye tilflyttere - men initiativer og engagement skal helst komme fra byens borgerne. Det skaber ejerskab og sikre at udviklingstiltag ikke er planlagt fra et skrivebord, men fra borgerne i nærmiljøet.
3
Der bør udbydes flere parcelhusgrunde i Favrskov Kommune
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal have parcelhusgrunde til salg i hele kommunen - men ikke flere end at vi kan følge med udviklingen. Der er ikke noget så trist som byggegrunde der står uberørte hen år efter år. Desuden skal vi jo også have almenboliger i Favrskov, for dem som foretrække det.
4
Det er en god idé at indføre en offentlig finansieret skolemadsordning i kommunens skoler.
Eva Damsgaard uddyber:
Det er et forældreansvar at give sine børn mad - også når de går i skole. Er der børn, hvor familien ikke formår at klarer denne opgave forsvarligt, skal kommunen selvfølgelig træde til, men jeg har stor tiltro til at langt de fleste forældrene kan klare den opgave at sikre at deres børn får mad i skolen
5
Favrskov Kommune skal fortsat arbejde for et trinbræt til Laurbjerg
Eva Damsgaard uddyber:
Et trinbræt i Laurbjerg, som kommunen jo allrede har reserveret penge til, kan vi bestemt gå ind for.
6
Der skal investeres flere penge i skole- og fritidsområdet, selvom det kræver skattestigninger.
Eva Damsgaard uddyber:
Nej skatten skal ikke stige - men det betyder ikke at skole- og fritidsområdet ikke kan tilføres flere midler - måske ved omlægning af nogle kommunale opgaver?
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Eva Damsgaard uddyber:
Borgerne betaler rigeligt i skat, og serviceniveauet kan godt skrues op, uden en skattestigning.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Eva Damsgaard uddyber:
Der må gerne spares på kommunes budgetter - når bare det ikke rammer borgerne! De penge der frigives, ser jeg hellere blive brugt på børn, unge og ældre, idet en skattelettelse vil være så forsvindende lille, at den knap kan mærkes.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal ikke opfordre til, eller hige efter, levebrødspolitikere! Hvis man vælger at gå ind i politik, skal det være fordi man ønsker forandring i kommunen - eller støtter en politisk retning. Ikke pga. penge!
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal tage os af de børn der er særligt udfordrede - men ikke i en grad, så det går ud over de øvrige børn i almenklasserne. Jeg tror egentlig de fleste børn har det bedst - og lære mest - når de er sammen med ligestillede. Når det så er sagt, ønsker jeg selvfølgelig at flest mulig integreres, når/hvis der er potentiale herfor - men det må ikke være på bekostning af de øvrige elever.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Eva Damsgaard uddyber:
Det vil være dejlig med mere personale, og helst fastansatte frem for afløsere og vikarer. Det kræver selvfølgelig at institutionerne har et nogenlunde klart billede af, hvor mange børn vil blive indskrevet.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Eva Damsgaard uddyber:
Velfærdsteknologi kan give mening og gøre f.eks. hjemmeboende mere selvhjulpne - men det må aldrig erstatte medarbejderne! Man skal ikke underkende den psykisk omsorg og støtte medarbejderne yder. Samtidig er jeg sikker på de også skaber både liv og glæde hos de ældre - selv ved de kortere besøg.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Eva Damsgaard uddyber:
Jeg tror det er sundt med lidt konkurrence, og mener bestemt vi kan få nogle gode input fra de private aktører. Men det er vigtigt at huske på, at hvis den private aktør går konkurs, er det kommunen der med det samme skal tage over og løse de borgernære opgaver. I sådanne situationer er kommunen borgernes redningskrans.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Eva Damsgaard uddyber:
Selvfølgelig skal ingen tvinges eller pålægges at bruge en robotstøvsuger!
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Eva Damsgaard uddyber:
Det er 2 vigtige områder der hænger uløseligt sammen - altså genoptræning og forebyggelse. Jeg har ikke noget imod at bruge flere penge på genoptræning - men det bedste, også for borgerne, vil være forebyggelse, så der eksempelvis skete færre fald og derved var brug for mindre genoptræning.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Eva Damsgaard uddyber:
Det vil komme an på hvilken by vi taler om, men lad os arbejde for at få hyggelige og stemningsfulde midtbyer, med mindst mulig gennemkørende trafik. Det vil forhåbentlig give anledning til cafeer med udeservering, som jeg synes der mangler. Der skal selvfølgelig være mulighed for handicap parkering i midtbyerne, men ellers bør parkeringspladerne ligge ved dagligdagsbutikkerne. I Hinnerup er der ganske fine parkeringsplader lige omkring Storegade, så Storgade kunne snildt blive en lille cykel/gågade.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Eva Damsgaard uddyber:
Vindmøller og solceller er ikke noget som befolkningen er begejstret for - slet ikke! Borgerne i Favrskov har godt nok stemt på partier der hylder den grønne omstilling A, C, V, SF, RV og Enhedslisten - men når VE anlæg kommer tæt på, sætter de hælene i. DF vil lytte til borgerne og tage deres svar alvorligt. Vi er derfor helt uenig i dette udsagn!
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Eva Damsgaard uddyber:
Nej, ikke for enhver CO2 pris. Den grønne omstilling i Danmark er lige lovlig hidsig, set fra mit perspektiv. Når vi laver nybyggeri, bruger vi jo borgernes penge - så derfor skal pengene bruges, så borgerne får mest glæde heraf. Den nuværende regering sætte rigelige begrænsninger og krav om CO2 aftryk. Vi behøver derfor ikke at gøre yderligere på dette område.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal have fokus på vækst - men ikke for enhver pris Kommunens tilbud - skoler og institutioner - skal kunne følge med, og infrastrukturen ligeledes
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Eva Damsgaard uddyber:
Ja, i det store hele, så synes jeg vi lytter til borgeren og finder et kompromis så flest mulig kan godtage lokal- og kommuneplaner.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Eva Damsgaard uddyber:
Vi skal ikke blande kommunalpolitik med udenrigspolitik! Hvis borgerne vil boykotte det ene eller det andet, har de frihed til at gøre præcis som de vil.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Eva Damsgaard uddyber:
Alt for mange er på overførselsindkomst og lever i et parallelsamfund i vores kommune - så nej - de grupper ser jeg ikke som en ressource.