Jeg kæmper for rent vand i hanen, levende fjorde og et hav i balance. Vi skal kunne drikke vandet uden bekymring og bade i natur, der ikke er kvalt af forurening. Jeg vil have et dansk landbrug uden dyremishandling og med respekt for natur og klima. Fødevarer skal produceres ordentligt, uden at ødelægge vores drikkevand eller presse dyr til det yderste. Samtidig kæmper jeg for en tryg barndom for alle. Ingen børn skal falde mellem systemets sprækker. Velfærd må aldrig være et lotteri. Jeg stiller op, fordi jeg ved, hvordan det er at være afhængig af fællesskabet - og hvad der sker, når det svigter. Politik skal handle om mennesker, ikke regneark. Hvis du vil have grønnere retning og stærkere fællesskab, så er jeg din kandidat.