Gå til indhold
Del kandidaten
Frederik Kronborg
Sekretariatsleder i studenterbevægelsen
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op fordi der på skal være klare stemmer der taler for vores kulturliv, idræt og for vores foreninger. Jeg stiller op fordi København skal gå forrest. Forrest i klimakampen. Forest i boligkampen. Forrest i ligestillingskampen Flere kulturudøvere – mere kultur Vi skal støtte kulturmiljøerne bedre og tiltrække dem, der normalt ikke deltager – især piger og kvinder. Alle børn og unge skal have mulighed for kreativ udfoldelse, uanset forældrenes indkomst. Det kræver, at vi stiller krav om, at kulturen skal favne bredere. Idræt til og for alle Det er uacceptabelt, at børn står på venteliste til idræt. Vi skal bygge flere faciliteter i hele byen og sikre, at fritidslivet prioriteres i byudviklingen. Hver kvadratmeter skal bruges bedst muligt. Billige boliger – loft over huslejen Boligspekulanterne har haft frit spil for længe. Det stopper nu. Vi skal presse regeringen til at indføre huslejeloft og styrke huslejenævnene, så vi kan beskytte københavnernes ret til en bolig.

Politisk karriere
2022-nu · Medlem af borgerrepræsentationen · Københavns Kommune
2020-nu · Kandidat til kommunalvalget i København
2019-2020 · Medlem af københavnsbestyrelsen
2018-2019 · Kandidat til Europa-Parlamentet
Erhvervskarriere
2023-nu · Sekretariatsleder · Studenterrådet ved Københavns Universitet
2021-2023 · Arbejdsmarkedspolitisk rådgiver · Enhedslisten
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Frederik Kronborg uddyber:
Vi har så få grønne områder i København at det er helt pinligt. Det er på tide, at vi skaber mere plads til naturen og til parker.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Frederik Kronborg uddyber:
Det er en rigtig god ide, med flere nulemissionszoner. Vi vil gerne have en by, hvor der er plads til mennesker mellem husene. Hvor der er flere grønne områder. Hvor der er flere lokale boldbaner. Det får vi ikke, hvis det samme antal biler skal drøne igennem brokvartererne.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Frederik Kronborg uddyber:
I Enhedslisten vil vi gerne have mere metro. Der er imidlertid brug for nye aftaler med staten om hvordan de skal finansieres.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Frederik Kronborg uddyber:
Roadpricing er en god ide, hvis vi vil have en levende by, hvor borgerne har god mulighed for, at bevæge sig rundt.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Frederik Kronborg uddyber:
Vi vil gerne have en by, hvor der er plads til mennesker mellem husene. Hvor der er flere grønne områder. Hvor der er flere lokale boldbaner. Det får vi ikke, hvis det samme antal biler skal drøne igennem brokvartererne. Vi skal gøre det meget lettere at være cyklist, og vi skal have flere til at bruge den kollektive transport. Det får vi ikke ved, at vende tilbage til at være en asfaltby.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Frederik Kronborg uddyber:
Kollektiv transport burde absolut være gratis. Det vil imidlertid være utroligt dyrt for kommunen at gennnemføre uden støtte fra staten, derfor foreslår vi, at en tur med metroen, bussen eller toget i fremtiden kun skal koste 10 kr.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Frederik Kronborg uddyber:
Som udgangspunkt burde vi kunne tilbyde gratis pasning af byens børn. Imidlertid vil det koste kommunekassen rigtig mange penge, og det er faktisk ikke prisen vi hører mest om fra forældrene. Derimod hører vi, at forældrene vil have flere pædagoger, som skal have tid til rent faktisk at være pædagoger.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Frederik Kronborg uddyber:
VI bliver nødt til at bygge boliger, som helt almindelige københavnere har råd til at bo i. Derfor foreslår vi i Enhedslisten, at vi for fremtiden bygger 50% alment, 25% andelsboliger og 25% ejerboliger. Det betyder samtidig et fuldstændigt stop for privatudlejning, som det kun er spekulanterne, som tjener på.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Frederik Kronborg uddyber:
Lynnetteholmen er et vanvidsprojekt, der bliver ved med at blive dyrere for kommunen. Det er på tide, at vi får et flertal, der er klar til at sætte en stopper for projektet, og i stedet lavet stormfoldssikring fra både nord og syd.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Frederik Kronborg uddyber:
Det er selvfølgelig fornuftigt, at der ikke ryges på fx lejepladser. Samtidig skal der også være mulighed for, at voksne mennesker vælger at ryge når de bevæger sig rundt i det offentlige rum.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Frederik Kronborg uddyber:
I princippet burde det jo være lige til. Vi oplever, at der lige nu ikke er midler nok til at ansætte nok SOSUer, skaffe nok herbergspladser og have den rette hjælp i folkeskolen. Så burde vi jo kunne sætte skatten en lille smule op, for at have flere penge til velfærden. Desværre forbyder regeringens budgetlov København, at bruge flere penge end vi gør i dag. Det synes jeg, at de skal gøre op med på Christiansborg.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Frederik Kronborg uddyber:
Jeg mener ikke, at skattelettelser er vigtigere end at opholde et ordentligt serviceniveau i kommunen. Når vi har sat skatten ned i sidste periode er det fordi, vi ikke kunne bruge de penge på velfærd grundet regeringens budgetlov.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Frederik Kronborg uddyber:
Jeg tror ikke det er økonomien man skal kigge på først. Derimod tror jeg, at der er brug for at gøre det mere gennemsigtigt hvad man kan som lokalpolitiker, og ikke mindst hvad man kan gøre for, at det er lettere at balancere sin hverdag med fuldtidsjob og møder på rådhuset.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Frederik Kronborg uddyber:
Der er brug for en særlig indsat for nogle elever. Samtidig er det for sort-hvidt at gøre det sådan op, at andre elever så ikke får de udfordringer, de har brug for. For problemerne skal jo løses ved de rigtige prioriteringer i kommunens budgetter, og ikke bare sendes videre til den enkelte skole.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Frederik Kronborg uddyber:
VI burde ansætte flere dygtige pædagoger til at passe på de mindste. Det giver både en bedre hverdag for byens børn, og det giver ro i maven hos forældrene.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Frederik Kronborg uddyber:
Færre elever i klassen giver mere tid til den enkelte elev, og giver lærernes bedre mulighed for, at bruge deres faglighed.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi vil rigtig gerne have flere ansatte i ældreplejen. Der er intet der kan erstatte veluddannet personale, når det kommer til hvordan vi passer på de ældre. Samtidig ser vi, at det bliver svære og svære at rekruttere nok personale. Her kan velfærdsteknologi gøre noget, men det kan aldrig erstatte dygtigt personale.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi oplever snarre, at det bliver en kamp mod bunden når flere private aktører skal tjene penge på velfærdsydelser.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Frederik Kronborg uddyber:
Robotstøvsugeren kan langt fra det samme som en medarbejder, og det at medarbejdere kommer i hjemmet betyder også, at medarbejderen kan have øje for, om der er anden hjælp den enkelte har brug for.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Frederik Kronborg uddyber:
Genoptræning er helt afgørende for det videre liv efter fx operation og indlæggelse. Jeg tror, at vi kan blive langt bedre til, at få sundhedspersonalet til at samarbejde med fx foreninger eller de sygdomsorienterede aftenskoler, så flere genoptræningsforløb kan følges op med mere fysisk aktivitet sammen med andre.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi vil have en levende by med plads til mennesker. Derfor skal vi også have værre parkeringspladser, så der kan blive bedre plads til mennesker.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Frederik Kronborg uddyber:
Der er aboslut brug for, at vi kigger på hvordan vi kan bruge de allerede bebyggede områder bedre. Det samtidig med, at vi også har områder, hvor der ikke kan bygges tættere. Et oplagt greb ville være at få lavet langt flere loftsrum om til beboelse.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi vil meget gerne have både solceller på tagene, og vindmøller i kommunen. Vi er en af verdens rigeste byer, og Danmark er et af verdens rigeste lande, så selvfølgelig skal vi i København gå forrest i klimakampen.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi står midt i en galopperende klimakrise. Det er derfor ikke muligt for os at vende det blinde øje til. Vi skal bygge fremtidens København så klimavenligt som muligt. Det bl.a. ved at bygge i træ og genanvende byggematerialer når en bygning rives ned.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Frederik Kronborg uddyber:
Det københavnske erhvervsliv har det godt. Derfor er der ikke brug for, at vi gør det svære for helt almindelige københavnere at leve deres liv.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Frederik Kronborg uddyber:
Byggeprojekterne på Amager Fælled og Stejlepladsen er enormt ærgerlige, særligt fordi der var mulighed for, at anlægge de byggerier andre steder, som ikke havde betydet, at vi mistede endnu flere grønne områder. Der er massere af områder vi kan bygge i fremtiden, og det er mit håb, at et nyt flertal på rådhuset vil passe på vores sparsomme grønne områder.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Frederik Kronborg uddyber:
Jeg synes der er sket rigtig meget i forhold til lokalplanerne, og ikke mindst kommuneplanen. Jeg er dog stadig fuldstændig uforstående overfor, at man ikke har spurgt københavnerne om hvad de mener om Lynetteholmen fx med en folkeafsteming.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Frederik Kronborg uddyber:
Vi burde absolut boykotte alle varer og virksomheder der har forbindelse til det folkemord der stadig foregår i Gaza.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Frederik Kronborg uddyber:
Kunst og kulturlivet er en helt afgørende del af København. Vi skal styrke de små spillesteder. Vi skal udvikle de små atelier. Vi skal i det hele taget sørge for, at de kulturelle vækstlag har langt bedre vilkår end de har i dag.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Frederik Kronborg uddyber:
Åbenlyst.