Gå til indhold
Del kandidaten
Frederikke Alban
Hjemme, frivilligt arbejde og kandidat for RV
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Børn i mistrivsel og deres familier skal ikke stå alene, men have hurtig hjælp. Uden krav om, barnet først skal udredes for diagnoser. Hverken børn eller familier kan vente i måneder og år, og mange oplever samtidig, at barnets mistrivsel udvikler sig til en lang og opslidende kamp mod kommunen. Forældre bliver så nedslidte, at de mister deres job, og familierne føler sig kørt over af et system, der hverken lytter eller handler. Jeg ønsker en kommune, der møder alle borgere som ligeværdige samarbejdspartnere. Alle ansatte skal, hvad enten de er lærere, pædagoger eller sagsbehandlere, lytte og sammen med borgerne finde løsninger, der passer til den enkelte. Der er i dag alt for mange fejl i sagsbehandlingen, som skaber mistillid til kommunen og er et retssikkerhedsproblem. Jeg ønsker en mangfoldig by, hvor flere har råd til at bo, hvor der er flere lærere og færre elever i klasserne, flere pædagoger i institutionerne, fokus på fællesskab, et rigt kultur/fritidstilbud og grønne gader

Tillidsposter
2024-nu · Menighedsrådsmedlem, Islands Brygge Sogn · Hans Tausens Kirke, Islands Brygge Sogn
Uddannelse
2000 · Journalist, samt diplom fra IAA (kommunikation) og certifikat i systemisk ledelse · Journalistik og kommunikationsrådgivning · DMJX, Århus
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Frederikke Alban uddyber:
Gadeparkering skal erstattes med pladser i p-kældre og p-huse, men jeg ønsker ikke en reduktion af antallet af p-pladser. Jeg kender besværet med at finde p-plads, men vi må indstille os på at skulle gå lidt længere til bilen for at få flere træer, grønne pladser, hvor mennesker kan mødes, liv og udeservering, samt mere plads til gående og cyklister. Det er til gengæld vigtigt for mig, at der reserveres særlig plads til handicappede og til erhvervsbiler.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Frederikke Alban uddyber:
Godt 400 mennesker i København dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening, bl.a. fra udstødningen fra biler. Jeg er med på at lukke dele af byen af for benzin/dieselbiler, men først og fremmest skal vi fremme cyklisme og gående trafik samt offentlig transport ved at skabe optimale forhold og på den måde reducere biltrafikken i hele byen. Men lad os endelig få områder i byen, hvor der lukkes for biler til fordel for leg, udeservering, træer, blomster, liv og renere luft.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal have mere metro, men jeg mener, staten skal tage mere ansvar for finansieringen af den trafikale udvikling i København. Vi er landets hovedstad, og staten bør tage et medansvar, da det er i hele landets interesse, at der er optimale trafikale forhold. Desuden skaber det nogle uheldige sideeffekter, at København selv skal finansiere metroen, da det tvinger kommunen til at sælge ledige (bygge)grunde til absolut højeste pris for at have råd til metro. Det har medført, at vi nu mangler almene lejeboliger, samt andels- og ejerboliger, da grundene er blevet solgt til udviklere, som bygger dyre lejeboliger, der er umulige at betale for mennesker med en almindelig indkomst. Hvis vi fortsat skal være en by med diversitet, er det afgørende, at vi har en aktiv boligpolitik, så flere har råd til at bo her - og grundsalg er en vigtig brik. Så staten bør begynde at bidrage mere til Kbh's infrastruktur.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Frederikke Alban uddyber:
Roadpricing er en del af løsningen på at begrænse biltrafik, luftforurening og trængsel i København. Om det lige skal udføres som en betalingsring, er jeg ikke sikker på,. Teknologien betyder, at der i dag er flere måder at arbejde med roadpricing på, og vi skal finde den helt rigtige måde at gøre det på.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal så vidt muligt væk fra gadeparkering. Jeg ved, det kan være besværligt at finde parkering i nærheden af ens gadedør, men vi må indstille os på at skulle gå lidt længere. Til gengæld kan bilen evt. stå under tag i et p-hus eller en kælder, og vi skaber plads til for ex. udeservering, grønne byrum, og bredere cykelstier og fortove, der passer til en moderne storby, hvor ladcykler for mange har erstattet en bil. Vi skal satse på p-huse- og kældre, hvor det er muligt, og så skal vi selvfølgelig reservere p-pladser til mennesker med særlige behov og til erhvervskøretøjer, særligt i dagtiden. Vi kan ikke afskaffe gadeparkering i hele byen, men det er en god ambition at få p-pladserne væk til fordel for udeliv og bedre forhold for gående og cyklister.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Frederikke Alban uddyber:
Jeg ser gerne, at vi gør kollektiv trafik meget billig, måske endda helt gratis for bl.a. studerende, og for folk på overførselsindkomster, inkl. pensionister. Men jeg mener ikke, det er økonomisk realistisk at gøre det gratis for alle, dog bør det være billigere, end det er nu, da det formentlig vil få flere til at bruge offentlig transport, fremfor at tage bilen.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Frederikke Alban uddyber:
I forvejen er betalingen til pasning indtægtsreguleret, så det er dem med de allerhøjeste indtægter, der vil blive tilgodeset. Jeg vil hellere sørge for, at vi får flere ansatte og sikre, at familierne har valgfrihed og kan vælge den institution, der passer bedst til dem og deres barn., både i forhold til pædagogik og åbningstider. Jeg er med på at drøfte, om betalingen evt. skal reguleres og være billigere, men at bruge omtrent en milliard kroner på at gøre det gratis, er ikke den rette løsning.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Frederikke Alban uddyber:
Der er bygget alt for mange dyre private udlejningsejendomme, som mennesker med almindelige indtægter ikke kan betale. Vi skal i stedet for satse på en blanding af almene boliger, andels- og ejerboliger. De fleste ønsker at eje deres egen bolig, men udbuddet af både andels- og ejerboliger i København er meget lavt, og derfor er priserne stukket af. Boligmarkedet er komplekst, men vi må ikke holde op med at forsøge at påvirke det, da jeg ikke ønsker en by, hvor kun de allerrigeste kan bo. Vi sal særligt have fokus på almene boliger til studerende, men også almene boliger, der kan rumme familier. Samtidig skal vi udvide andels- og ejermarkedet, da kun et større udbud kan stoppe den heftige prisudvikling.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Frederikke Alban uddyber:
Lynetteholmen ER vedtaget, og i RV anderkender vi, at det er en vigtig brik i byudviklingen, kystsikringen af byen og finansieringen af mere metro i Kbh. Jeg ser det som en mulighed for at opføre en hel bydel efter de strengeste bæredygtighedskrav, og hvor gående og cyklister prioriteres over bilisme. Vi mangler boliger, priserne er stukket af, og en ny bydel med flere boliger er en del af løsningen.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal tage stort hensyn til det markante flertal, der ikke ryger. Det er allerede forbudt at ryge på legepladser, ude foran plejehjem, uddannelser mm. Det vil være en fin idé også delvist at forbyde rygning i parker, strandparker og andre kommunale udendørsarealer, så man kun må ryge i udvalgte områder. På den måde kan man fravælge at blive udsat for andres røg. Men jeg ønsker ikke en situation, hvor rygning ender med at være forbudt allevegne, Vi skal aktivt tilbyde hjælp til at stoppe med rygning, og så skal vi sikre, at man kan fravælge røg, også i det offentlige rum.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Frederikke Alban uddyber:
Kvaliteten af vores skoler, daginstitutioner, og ældrepleje samt sagsbehandlingen på ex.jobcentrene og i socialforvaltningen skal klart løftes. Vi skal have færre elever i klasserne, flere lærere, flere pædagoger, og såvel mennesker med handicap, der har behov for ekstra støtte og børn i mistrivsel skal møde en langt mere empatisk og løsningsorienteret sagsbehandling. Københavns Kommune mangler ikke penge, tværtimod kan vi ikke få lov at bruge af den opsparede formue pga, det statsligt besluttede anlægslof, så en højere skat vil næppe i sig selv medføre højere kvalitet.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Frederikke Alban uddyber:
Københavns Kommune har fra 2026 den laveste kommuneskat i landet, og jeg ser ingen grund til aktivt at arbejde for en yderligere nedsættelse. Lavere skat er ikke et mål i sig selv, men da Kbh. p.t. er i en økonomisk gunstig situation, er det en god idé at skabe mere råderum i borgernes privatøkonomi.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Frederikke Alban uddyber:
I betragtning af, at Københavns Kommune er meget stor, og opgaverne mange for medlemmerne af Borgerrepræsentationen, er det en relativt beskeden betaling. Jeg mener dog, det er en pointe i sig selv, at man som medlem af en kommunalbestyrelse ikke er fuldtidspolitiker, og man derfor er borger på lige fod med alle andre i kommunen. Derfor er det et honorar og ikke en egentlig løn, man skal have, og det bør ikke være betalingen, der afgør, om man ønsker at engagere sig i lokalpolitik. Dog er jeg åben over for, at honoraret kan sættes op som kompensation for det store arbejde, de fleste udfører som lokalpolitikere.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Frederikke Alban uddyber:
Jeg mener ikke, man kan sætte det op på den måde - det går ikke udover de øvrige elever, at vi støtter børn, der har udfordringer. Tværtimod, for børn i mistrivsel, børn der ikke kan fungere, påvirker hele klassen. For mig er det en høj prioritet, at vi bliver meget bedre til at hjælpe de børn, der er i mistrivsel. Det skal ske med individuelle løsninger, men vi skal samtidig arbejde på fællesskaber, der kan rumme forskellige slags børn. Fordi forskellighed er en styrke, men samtidig findes der børn, der har det bedst ved at gå på en specialskole. Inklusion er et fint ideal, men det er ikke altid den bedste løsning.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Frederikke Alban uddyber:
København har indført de statsligt bestemte minimumsnormeringer, så der angiveligt er én voksen til tre børn i vuggestuer, og én voksen til seks børn i børnehaver. Men der er tale om stærkt misvisende tal, da man ex. har medregnet personalets ferie, sygdom og møder mm. I realiteten er der altså langt flere børn pr. voksen. BUPL mener, der i virkeligheden er tale om, at én voksen skal passe seks-syv vuggestuebørn, og i børnehaverne er der ml. otte-13 børn for hver voksen. Det er slet ikke godt nok. Vi skal have flere ansatte til vores børn - for de har krav på omsorg, varme og overskud, og alle forældre skal kunne aflevere deres barn i tryg forvisning om, at personalet har overskud, og der bliver passet godt på barnet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal have færre elever i klasserne og flere lærere. De fleste børn har det heldigvis rigtigt godt, men der er ikke desto mindre en voksende gruppe, der mistrives, og som ender med skoleværgring. Vi skal have skabt bedre rammer, så der bliver meget mere overskud til det enkelte barn. Det skal være muligt at udvikle fællesskabet samtidig med, der kan tages individuelle hensyn til de børn, der i perioder har brug for noget ekstra, Mindre klasser vil give mere ro, og jeg ser det som en investering, der er med til at forebygge mistrivsel.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Frederikke Alban uddyber:
Et omsorgsfuldt og fagligt stærkt menneske kan ikke erstattes af teknologi, da menneskelig kontakt, empati og forståelse er afgørende for et menneskes trivsel. Særligt hvis der er tale om (ældre) mennesker, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Men vi skal selvfølgelig investere i og udnytte teknologi, der kan aflaste og hjælpe personalet i deres arbejde, så der frigives tid til pleje, samtale og fællesskab.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Frederikke Alban uddyber:
Jeg tror på, at private aktører kan bidrage med andre måder at gøre tingene på, og det er vigtigt, at der findes en bred vifte af tilbud, så man kan vælge den hjælp, der passer til det menneske, man er - og som passer til den måde, man levede på, inden man fik behov for hjælp. Jeg er optaget af, der er valgmuligheder, og her kan ex. friplejehjem og private plejehjem ofte bidrage med særlige tilbud.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Frederikke Alban uddyber:
Det er fristende at mene, at det er smart at erstatte støvsugning med en robot, så der frigives tid til andre ting. Men for nogle ældre er den person, der kommer for at støvsuge, den måske eneste mulighed for samtale og kontakt - og det kan en robot ikke erstatte. For andre vil det være en lettelse at slippe for at få besøg af et fremmed menneske for at få støvsuget. Så det er et valg, den enkelte selv må træffe.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Frederikke Alban uddyber:
Hvis vi bliver bedre til forebyggelse, skal der ikke bruges så meget på genoptræning, da vi med effektiv forebyggelse vil kunne forhindre sygdom og skade. Genoptræning er en vigtig kommunal opgave, da en god og effektiv indsats kan forhindre, at folk bliver hurtigt dårlige/syge igen - på den måde hænger de to ting sammen, og begge dele er vigtige, men forebyggelse er afgørende for at forhindre, at man overhovedet ender i en situation, hvor genoptræning er nødvendig.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal helt klart prioritere grønne byrum med plads til mennesker, legepladser, liv og udeservering fremfor parkerede biler og trafik. I paris er man netop nu i gang med at lukke 500 gader for biler og i stedet for skabe plads til gående og cyklister og træer. Det kan vi godt lade os inspirere af i København. Jeg vil i hvert fald hellere have grønne områder, hvor man kan mødes uden billarm, bilos og risiko for at blive kørt ned. Mange københavnere har brug for en bil, så vi skal finde alternative p-pladser i p-kældre og p-huse, men mennesker med behov for handicapparkering samt erhvervskøretøjer skal undtages, så de kan parkere i byen.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal passe på den natur og de åndehuller, byen byder på, og fortætning er førstevalg. Men der er mange mennesker, som ønsker at bo i København, priserne på både leje og ejerboligmarkedet er stukket af, og vi er nødt til at dreje på mange håndtag, hvis København ikke skal blive en by, hvor kun de allerrigeste har råd til at bo. Fortætning er en god vej at gå, både økonomisk og klimamæssigt. Men da København i høj grad mangler både almene, andels- og ejerboliger, og fordi vi selv skal finansiere mere metro gennem salg af grunde, er jeg åben over for, at vi samtidig byudvikler, hvor det er muligt - og altid indtænker bynatur ind i projekterne. Fordi det er meget vigtigt for mig, at det fortsat skal være muligt at bo i byen med en almindelig indtægt, og hvis vi skal stoppe den vilde prisudvikling skal udbuddet af boliger øges.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal opsætte vindmøller og solceller, hvor det er muligt. Grøn energi er også lig med færre udgifter for både borgere og erhvervsliv, og Kbh skal gå forrest med grønne initiativer og være en foregangsby, f.ex. ved at sætte solceller på nybyggeri og kommunale bygninger og i det hele taget tænke vedvarende energi ind, når der byudvikles, f.ex. på Lynetteholmen og Refshaleøen. Som storby er der ikke mange steder at opsætte vindmøller, men vi skal opsætte dem, hvor det er muligt, og vi er nødt til at acceptere, at vindenergi er en del af løsningen på klimakrisen - og også for at komme væk fra at købe olie og gas fra tvivlsomme lande. Det vil ofte gå ud over nogen, men vi skal så vidt muligt tage hensyn og tilbyde kompensation.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Frederikke Alban uddyber:
København skal være klimapositiv senest i 2035, hvilket er et ambitiøst og rigtigt mål. Derfor skal der foretages investeringer, og det er særlig vigtigt, at al energi bliver vedvarende energi. Men investeringerne vil i høj grad tjene sig ind i sparede udgifter til både varme og el på længere sigt, så selvom nogle projekter måske bliver dyrere her og nu, er det en god investering - udover, at det helt indlysende er nødvendigt i forhold til klimaet.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Frederikke Alban uddyber:
Som hovestad spiller København en afgørende rolle for landets samlede økonomi og vækst, samtidig er vækst en forudsætning for den fortsatte udvikling af byen. Vi skal have fokus på en grøn og bæredygtig vækst, og vi skal have grøn energi, da det både gavner klimaet og virksomhedernes samt borgernes økonomi, da det er langt billigere end sort energi. Vi er samtidig en universitetsby, så vi skal gennem gode rammer tiltrække innovative virksomheder, der kan få glæde af den store viden, der er tilstede på uddannelsesinstitutioner og blandt de mange studerende og nyuddannede. Ved at sikre optimale vilkår for cykler, gående og offentlig transport, behøver en fortsat vækst ikke at medføre mere trafik. Det seneste år er det blevet varslet at lukke flere daginstitutioner pga. faldende børnetal, så vi har den fornødne kapacitet.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal passe på vores natur og grønne åndehuller - af hensyn til biodiversitet, klima og vores mulighed for at gå en tur og nyde den ro, naturen kan byde på. Jeg er ikke tilhænger af at stoppe al byudvikling, men vi skal tænke os om hver gang, og så skal vi tænke ny (by)natur ind i projekterne, når vi byudvikler.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Frederikke Alban uddyber:
Der har de seneste år været gjort forsøg på at inddrage borgerne på nye måder, ex. Københavnertinget. Man bruger også borgerpaneler, der med jævne mellemrum modtager spørgeskemaer, der ex. berører den bydel, de bor i, og jeg tror faktisk, politikerne har det med i deres overvejelser. Men særligt i højspændte spørgsmål, som ex. natteliv, udeservering og Lynetteholmen, kan det nogle gange være svært at se, om politikerne har inddraget borgernes input, fordi den endelige beslutning går i en anden retning. Så mit svar er; Ja, jeg tror faktisk, kommunen ofte gør et hæderligt og gennemtænkt forsøg på borgerinddragelse, men det kan gøre endnu bedre, og man skal fortsat arbejde på at finde gode metoder. Og så er det nogle gange sådan, at politikerne træffer en afgørelse, der får nogle borgere til at føle sig overhørt - det er en svær balance, for vi skal inddrage og lytte, men politkerne er valgt til i sidste ende at træffe den endelige beslutning.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Frederikke Alban uddyber:
Vi skal som kommune fokusere på at skabe de bedste rammer og tilbud til byens borgere, sikre et højt niveau i daginstitutionerne, på skolerne, i ældreplejen, på beskæftigelsesområdet og ikke mindst hjælpe dem, der har brug for støtte. Det er ikke en kommunal opgave at føre udenrigspolitik, og der er næppe heller lovhjemmel til det. Men vi skal selvfølgelig stille krav til vores leverandører, og det sker allerede. Ex. i byggeprojekter, når der stilles krav om bl.a. arbejdsmiljø, løn og lærlinge, og det sker også gennem kommunens mange udbud på både varer og tjenester, hvor potentielle leverandører skal leve op til forskellige krav. Det er helt naturligt, at man som kommune forholder sig til omverdenen, og der er ikke noget nyt i det. Jeg er med på at undersøge, om kommuner kan boycotte varer, der kommer fra lande/steder, der ikke overholder folkeretten, men det kræver lovhjemmel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Frederikke Alban uddyber:
Det er i hvert fald en kommunes opgave at understøtte kunst- og kulturlivet, så der er et levende og stort udvalg af kunst og kultur i byen, særligt i en hovedstad som København. Det kan ex. være gennem kontinuerlig støtte til teaterscener, opkøb af kunst, som alle kan få glæde af, og at stille øvelokaler til rådighed for særligt unge musikere.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Frederikke Alban uddyber:
København har brug for international arbejdskraft, da vi mangler kvalificeret arbejdskraft på både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi skal integrere gennem de ting, vi ved virker, nemlig uddannelse og beskæftigelse. Når det lykkes kan internationale borgere, indvandrere og flygtninge bidrage med viden, arbejdskraft og andre perspektiver. Men der er uden tvivl udfordringer, særligt i visse boligområder, hvor der skal gøres en særlig indsats i forhold til kriminalitet, social kontrol, lavt uddannelsesniveau og mangel på engagement i det danske samfund. Men vi ved også, det er muligt at påvirke udviklingen, for eksempel har piger, der er ankommet hertil som børn, eller som er efterkommere af indvandrere, på flere områder overhalet danske børn i forhold til at få en uddannelse. Så med en målrettet indsats er det muligt at skabe positive ændringer.