Jeg har hele mit liv engageret mig i foreningsarbejde – både lokalt og på landsplan – og kender værdien af et stærkt fællesskab. Mine mærkesager er klare: Vi skal tiltrække og fastholde flere børnefamilier i vores kommune. Det kræver gode skoler og daginstitutioner, som vi kan være stolte af. Vi skal skabe bedre rammer for vores lokale erhvervsliv, hvor mindre bureaukrati gør det nemmere at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Jeg støtter ikke Raunonia-projektet ud for havnen, da det ikke gavner vores lokalområde. Kommunen skal ikke alene bestemme, hvor mange solceller og vindmøller der opstilles – der skal være lokal opbakning, før projekterne bliver til virkelighed. Jeg stiller op for Danmarksdemokraterne, fordi jeg ønsker en kommune, hvor vi tager ansvar for hinanden, støtter lokalsamfundet og giver plads til både familier og erhvervsliv.