Jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen som er mindre bureaukratisk og i højere grad er indrettet for borgerne, så borgerne ikke skal rette sig ind efter systemet. Vi skal gøre op med rigide kasser, og tænke sundhedsvæsenet som en service for alle nordjyder - f.eks. så de der i højere grad vil og kan bruge teknologiske værktøj får hurtig adgang til dem, mens borgere med flere komplekse sygdomme og udfordringer få mere håndholdt hjælp. Derfor skal vi bruge lovgivningen til det yderste for at tænke på tværs af sundhedsvæsen, social- og beskæftigelsesområdet, samt inddrage foreninger m.fl. hvor de kan gøre en forskel, som det offentlige system ikke kan løse.