Gå til indhold
Del kandidaten
Hanne Askou
Violinist og musikformidler
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Det er vigtigt for mig, som borger i kommunens udkant, at byrådets sammensætning både afspejler og har fokus på hele kommunen og alle dens borgere - og ikke blot Middelfart by. Kommunens geografiske placering gør den attraktiv som bosætningskommune, og dette bør også afspejles i fokus på erhverv, vækst, og turisme men også fritid og kultur. Herunder grønne områder, natur, friluftsliv og åndehuller for både store og små, unge og gamle. Middelfart kommune er et område som mange blot passerer på motorvejen henover Fyn - og gerne vil forbi og igennem hurtigst muligt. Navnet Middelfart kommune skal jo helst ikke kun forbindes med de evindelige daglige uheld og køer ved Ejby og Nr. Aaby - vi skal tale kommunen og dens unikke omgivelser op og brande byen på alt det gode, som os, der allerede bor her, ved findes. En kommune med et godt ry giver glade borgere.

Politisk karriere
Bestyrelsesmedlem
Tillidsposter
2019-nu · Menighedsrådsmedlem · Folkekirken
Erhvervskarriere
1998-nu · Musiker, musikformidler
Uddannelse
1993-2005 · Diplomeksamen, Solistklasse · Violin · Det Fynske Musikkonservatorium (SDMK)
1
Folkeskolerne skal styrkes, så de kan rumme flere børn med særlige udfordringer, mens færre skal i specialtilbud.
Hanne Askou uddyber:
Folkeskolen skal kunne rumme de fleste - men vi ska også både anerkende, benytte og styrke den ekspertise specialtilbud udbyder. Det er også til bedst gavn for den store midtergruppe, som der jo trods alt er flest af i folkeskolen.
2
Middelfart Kommune bruger for mange ressourcer på at skabe attraktivitet gennem eksempelvis events som Klimafolkemødet.
Hanne Askou uddyber:
Større events og attraktioner som fx Klimafolkemøde, Rock Under Broen, Bridgewalking, Lillebælt Halvmarathon, Royal Run etc. er god branding af byen, kommunen og området, hvilket øger kendskab, omtale, tiltrækker turister og skaber positiv opmærksomhed, som måske i sidste ende kan føre til øget bosætning.
3
Det er vigtigere at bevare kommunens rekreative områder end at bygge nyt.
Hanne Askou uddyber:
En god konservativ vil altid forandre for at bevare - nybyggeri kan være både godt og nødvendigt, skabe øget tilflytning og dermed bedre økonomi - som så kan anvendes til både at bevare og skabe nye rekreative områder. Og selvfølgelig skal vi passe på den natur og de åndehuller vi har!
4
Mindre byer i Middelfart Kommune bliver underprioriteret sammenlignet med Middelfart by.
Hanne Askou uddyber:
Som bosat i kommunens yderste yderkant er oplevelsen desværre, at dette ofte er tilfældet. Vi har også brug for busruter, cykelstier, snerydning, fritidstilbud, byforskønnelse - og et tilhørsforhold til Middelfart kommune.
5
Det er fornuftigt, at Middelfart Kommune bruger ressourcer på at markere sig som en klimakommune.
Hanne Askou uddyber:
Forestil dig, at kommunen slog sig op på det modsatte: Middelfart kommune vil IKKE støtte op om klimaet. Ret dårlig branding, ikke sandt? Vi er en kommune med meget vand omkring - vi skal selvfølgelig have fokus på både bedre havmiljø og værne om kystnære områder i en fremtid med risiko for flere oversvømmelser mm.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Hanne Askou uddyber:
Som konservativ går jeg ikke ind for øget beskatning. Jeg ville gerne vide, hvad der konkret tænkes på i fht. øget serviceniveau, hvis jeg skulle kunne give et oplyst svar.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Hanne Askou uddyber:
Konservative går som bekendt ikke ind for øget, yderligere beskatning, men omvendt tror jeg, det bliver svært at finde besparelser til anvendelse på en skattelettelse. Det handler nærmere om, at bruge de penge vi har rigtigt - og klogt. Så der kan sandsynligvis med fordel godt spares nogle steder, og dermed tilføres midler til andre prioriteter.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Hanne Askou uddyber:
Det skal ikke som udgangspunkt være (mere) attraktivt - men vederlaget er jo nødt til at udgøre en reel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og anvendt tidsforbrug, for de der bruger (meget store mængder) tid på at deltage i og forvalte vores folkestyre. Det er hverken et særlig attraktivt eller taknemmeligt hverv - men det er altid nemt for udenforstående at beklage sig over. Vi må vise respekt for dem, der vier tid og kompetencer til at deltage i nærdemokratiet.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Hanne Askou uddyber:
Højt begavede børn kan også være særligt udfordrede, ved ikke at blive fagligt stimuleret eller få udfordringer nok i en klasse, hvor fokus ligger på de, der har svært ved at følge med eller ved at indgå socialt i et klasserumsfællesskab. Folkeskolens fornemmeste opgave er at favne de fleste - både i top og bund. Ved særlige udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed har vi også andre værktøjer - som både specialskoler, specialundervisning, speciallærere mv. hvis eleven ikke er i stand til at følge den tilrettelagte undervisning - eller ødelægger den for de øvrige elever.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Hanne Askou uddyber:
Igen to modsatrettede ting, der jo helst skulle følges ad. Hver ting til sin tid - og til sine opgaver. Og naturligvis skal vores ældre ikke passes af robotter - men mødes af mennesker. Og helst med varme hænder!
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Hanne Askou uddyber:
På nogle områder, muligvis.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Hanne Askou uddyber:
Umiddelbart virker det jo som en lidt bagvendt prioritet, al den stund at bedre forebyggelse i sidste ende burde føre til mindre behov for genoptræning - men det er vist lidt som at sammenligne pærer og bananer? Naturligvis er genoptræning vigtig, men både her - og i forhold til forebyggelse - påhviler der jo også patienten et vist ansvar og prioritet.
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Hanne Askou uddyber:
I vores kommune virker det ikke som så relevant et spørgsmål - og den eneste bymidte der reelt tænkes på, er vel her Middelfart. Vi ved fra andre byer af sammenlignelige størrelser, at omlægning af trafik og forbud mod parkering kan medføre (yderligere) butiksdød og mindre liv i centrum. Det er hverken ønskeligt eller relevant for Middelfart by.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Hanne Askou uddyber:
Vækst kræver plads. Men kun der, hvor vi har plads, og ikke ødelægger dyrebar natur eller landsbrugsarealer for at udvide. Omvendt skal bynær erhvervsbebyggelse ikke ende som tomme, grimme spøgelsesarealer, fordi det måske er billigere at bygge nyt. Det er der jo heldigvis også lokalplaner, der regulerer.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Hanne Askou uddyber:
Kommunale byggerier skal følge gældende lovgivning - det siger sig selv.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Hanne Askou uddyber:
Vil vi udvikling eller afvikling? Selvfølgelig er vi som kommune nødt til at udvikle os - men tingene skal jo helst følges ad. Og det skal naturligvis helst ikke gå udover hverken fremkommelighed eller trafikanter - eller være på bekostning af børn og unges trivsel eller læring. Men jeg synes det er lidt for firkantet opstillet her ...
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Hanne Askou uddyber:
Det har jeg ingen erfaring med - men det håber jeg i hvert fald at det nye byråd vil!
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Hanne Askou uddyber:
Og hvad med Rusland? Kina? En kommune skal slet ikke være aktivistisk! Mon ikke kommunens borgere selv er i stand til at tage stilling til, hvad de ønsker at støtte og indkøbe.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Hanne Askou uddyber:
Selvfølgelig er det det. Kultur er ikke blot flødeskum på kagen - det er selve rugbrødet i vores fælles åndelige bagage. Derfor skal kommunen naturligvis også understøtte de vigtige kulturinstitutioner vi har i kommunen - samt bidrage med støtte til lokale initiativer og events. Penge der gives ud på kultur kommer mangefold igen - det viser alverdens internationale undersøgelser. Også til glæde for erhverv, vækst, sundhed, trivsel og andre essentielle områder. Kultur er selve fundamentet for velfærd og trivsel, og er en vigtig faktor for at sikre identitet og fællesskabsfølelse blandt borgerne. Et rigt og varieret kultur i en kommune – hvori fx musik også indgår som del af kommunens sundhedsplan - er i den grad med til gøre en kommune attraktiv og velfungerende. Det er til gavn for alle indbyggere.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Hanne Askou uddyber:
Så længe udefrakommende engagerer sig og dermed deltager i arbejdsliv, lokalliv og kulturliv er det ikke et problem.