Nordsjællands stemme i Folketinget: Jeg siger klart nej til stigende boligskatter – for ingen skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. Boligen er ikke en skattekiste for staten, men rammen om vores liv. Jeg vil kæmpe for, at boligskatterne i Nordsjælland ikke stiger. Jeg arbejder for, at vores infrastruktur følger med væksten – Hillerødmotorvejen skal gøres færdig, Frederikssundmotorvejen står klar til tiden, og kollektiv trafik være stabil. Vi skal kunne regne med toget og have stationer, der fungerer. Samtidig skal trygheden styrkes med mere synligt politi, hårdere straffe for kriminalitet og et opgør med bander og kriminelle familier. Tryghed handler også om fællesskab, ansvar og et robust beredskab, når det gælder. Vi skal styrke det nære sundhedsvæsen med flere læger, nye patientrettigheder og lokale tilbud. Vi skal have Nordsjællands Hospital gjort færdigt og bevare flest mulige behandlinger på Frederikssund Hospital.