Gå til indhold
Del kandidaten
Hans-Christian Gjerlevsen
Selvstændig
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi Region Syddanmark har brug for mere sund fornuft og mindre bureaukrati. Jeg vil kæmpe for et sundhedsvæsen, hvor patienterne er i centrum – ikke systemet. Det betyder kortere ventetider, flere læger og sygeplejersker i yderområderne, og en psykiatri der tager børn og unge alvorligt. Jeg siger nej til centralisering og prestigeprojekter, der fjerner behandling fra borgerne, og ja til nære sundhedstilbud, stærkt akutberedskab og tryghed i hele regionen. Jeg vil sikre, at skattekronerne bruges på kernevelfærd – ikke på papirnussere og unødigt bureaukrati. Og jeg vil stå fast på, at alle borgere, uanset postnummer, har ret til hurtig og ordentlig behandling.

Politisk karriere
2023-nu · Byrådsmedlem · Aabenraa Kommune
2022-nu · Næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget
2022-nu · Næstformand for Kultur-og Fritidsudvalget
2022-2023 · Byrådsmedlem
Tillidsposter
2020-nu · Arbejdsmiljørepræsentant
2022-2024 · Fælles Arbejdsmiljørepræsentant vest
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg er positiv over for at samle administrationen i Sydtrafik og Fynbus, hvis det kan frigøre penge til bedre busdrift og kortere ventetider. Der bruges i dag alt for mange midler på administration og bestyrelser, som ikke gavner borgerne. Men vi skal være sikre på, at en sammenlægning ikke skaber mere centralisering, hvor yderområderne taber. Målet skal være færre direktører og papirnussere – og flere busser, der kører til tiden i hele regionen.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at vi skal gøre det mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområderne. Alle borgere har krav på adgang til en læge tæt på, også uden for de store byer. Det kan fx ske ved at give læger mulighed for lavere patienttal, bedre vilkår eller ekstra støtte til at etablere praksis. Det er helt uacceptabelt, at borgere i yderområder må vente eller køre langt for at få lægehjælp. Sundhedsvæsenet skal være for hele regionen – ikke kun for dem, der bor tæt på de store sygehuse.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg er helt imod at lukke flere konsultationssteder i lægevagten. Borgerne i Region Syddanmark skal kunne få hjælp hurtigt og tæt på, også i yderområderne. Hvis vi centraliserer endnu mere, ender folk med at skulle køre alt for langt, når de har akut brug for lægehjælp – og det går ud over trygheden. Vi har brug for et sundhedsvæsen, der er til for hele regionen, ikke kun de store byer. Lægevagten er en livline, og den skal styrkes – ikke skæres ned.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel. Borgerne skal kunne regne med at have adgang til læge tæt på, også i yderområderne. Det er ikke rimeligt, at man i Sønderjylland skal vente eller køre langt for at få hjælp, når man er syg. Hvis de praktiserende læger ikke selv kan dække behovet, må regionen træde til og sikre, at alle borgere får den hjælp, de har krav på. Sundhedsvæsenet skal være for hele regionen – ikke kun for de store byer.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at vi først og fremmest skal sikre flere danske læger og specialister gennem bedre uddannelse, arbejdsvilkår og fastholdelse. Det er helt uacceptabelt, at brystkræftafdelingen i Sønderjylland måtte lukke, fordi man ikke kunne finde en ny læge. Borgerne i Syddanmark skal ikke betale prisen for dårlig planlægning. Når det er sagt, kan udenlandske specialister være en nødløsning – men det må aldrig blive en sovepude. Fokus skal være på at sikre stærke fagmiljøer og stabile afdelinger tæt på patienterne.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener ikke, at det er en god prioritering at centralisere flere sengepladser i psykiatrien. Tværtimod skal vi sikre, at hjælpen er tæt på borgerne. Ventetiderne er alt for lange, og centralisering løser ikke problemet – det skaber blot længere afstand til behandling og mere pres på familierne. Psykiatrien har brug for flere sengepladser og bedre rekruttering, men det skal ske ved at styrke nærheden og tilgængeligheden. Vi skal passe på, at centralisering ikke bliver en spareøvelse forklædt som udvikling.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg vil gerne anerkende, at Bo Libergren har taget over som regionsrådsformand og arbejdet seriøst med opgaven. Men grundlæggende er der stadig store udfordringer i Region Syddanmark: lægedækning i yderområderne, lange ventelister og en psykiatri under pres. Her er jeg ikke enig i, at indsatsen har været god nok. Vi har brug for mere fokus på borgerne frem for systemet og på at sikre sundhedstilbud i hele regionen – ikke kun i de store byer. Derfor vil jeg bedømme indsatsen mere nuanceret end blot “god”.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener ikke, det er i orden, at der er stor forskel på responstiderne for ambulancer i land og by. Når det handler om livstruende situationer, tæller hvert minut – og borgernes liv er lige meget værd, uanset om man bor i Aabenraa midtby eller i en landsby langt ude. Selvfølgelig er logistikken sværere i landområder, men det må ikke bruges som undskyldning for dårligere tryghed. Regionen skal sikre, at akutberedskabet er stærkt i hele området, også selvom det koster mere. Tryghed må ikke være et spørgsmål om postnummer.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg er helt imod et gebyr på besøg hos praktiserende læge. Adgang til egen læge er en grundlæggende del af det danske sundhedsvæsen, som vi allerede betaler for gennem skatten. Hvis vi indfører betaling, risikerer vi, at folk – især ældre, børnefamilier og socialt udsatte – venter for længe med at søge hjælp. Det ender med at koste mere i behandling, når problemer vokser sig større. Vi skal sikre fri og lige adgang til lægehjælp, ikke skabe en A- og B-klasse af patienter.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener ikke, at en større andel af konsultationerne med praktiserende læger eller lægevagten skal foregå over video eller telefon. Digitale løsninger kan være et godt supplement i nogle tilfælde – men de må aldrig erstatte det fysiske møde, hvor lægen ser patienten. Især i lægevagten kan det være direkte farligt, hvis alvorlige symptomer overses på en skærm. Alle borgere har krav på reel lægehjælp, og det kræver, at vi styrker de fysiske tilbud – ikke skubber folk over på en skærm.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, det er vigtigt at holde fast i de mindre sygehuse og sundhedshuse – også selvom det kan koste på specialiseringerne på de store sygehuse. For borgerne er nærhed og tryghed helt afgørende. Det giver ingen mening, at folk i yderområder skal køre langt for at få hjælp til noget, der kunne klares lokalt. Specialisering er vigtigt, men det må aldrig ske ved at lukke de tilbud, som skaber sammenhængskraft og tryghed i hele regionen. Regionen skal være tæt på borgerne – ikke kun i de store byer.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne – også selvom det betyder, at andre områder må prioriteres lavere. Når du ringer 112, skal hjælpen være tæt på og komme hurtigt, uanset hvor du bor. Tryghed i yderområderne kræver ambulancer, akutbiler og beredskab, der kan rykke ud. Hvis man bor langt fra de store sygehuse, er det endnu vigtigere, at beredskabet er stærkt. Vi kan altid diskutere prestigeprojekter, men vi må aldrig gå på kompromis med borgernes liv og sikkerhed.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener ikke, at vi bare skal nedprioritere buslinjer med få passagerer. I yderområderne er den buslinje ofte den eneste livline til arbejde, uddannelse og læge. Selvfølgelig skal vi bruge ressourcerne klogt og sikre, at der også er nok busser, hvor mange bruger dem. Men løsningen er fleksibilitet – fx mindre busser, samkørsel eller andre modeller – ikke at fjerne tilbuddet helt. Borgerne i yderområderne skal også have adgang til offentlig transport, ellers svækker vi sammenhængskraften i regionen.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at psykiatrien i Region Syddanmark skal have flere ressourcer. Alt for mange – især børn og unge – venter urimeligt længe på hjælp, og det kan få livsvarige konsekvenser. Derfor skal psykiatrien løftes markant, også selvom det betyder, at andre områder ikke kan få alt, hvad de ønsker. Men vi skal være ærlige: psykiatrien har i årevis været underprioriteret, og det er på tide, vi tager ansvar. Ingen patient skal svigtes, men psykiatrien må og skal have et løft nu.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionerne bør nedlægges, og at opgaverne skal lægges ind under kommuner og stat. Regionerne er i dag et dyrt og tungt mellemled, hvor alt for mange ressourcer går til politikere, direktører og administration i stedet for til patienterne. Sundhedsvæsenet skal være enklere, mere gennemskueligt og tættere på borgerne. Når pengene i stedet går direkte til hospitaler, læger og kernevelfærd, får vi mere sundhed for skattekronerne. Vi skal have færre lag i systemet – og mere tid til patienterne.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal bruge private hospitaler systematisk, når ventetiderne i det offentlige bliver for lange. Patienterne skal have hjælp i tide – ikke vente måneder på behandling, mens lidelserne forværres. Ja, det kan være dyrere pr. behandling, men det er langt dyrere at lade folk gå syge for længe. Privathospitaler skal ikke erstatte det offentlige, men være et supplement, så vi sikrer hurtig og ordentlig behandling til alle. Patientens tryghed og sundhed skal altid komme før systemets prestige og spareøvelser.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme – det er her, vi kan hjælpe flest borgere. Men vi må aldrig gøre det på en måde, hvor patienter med sjældne sygdomme bliver svigtet. Alle har ret til behandling, uanset hvor mange eller få der er ramt. Derfor skal vi sikre en sund balance, hvor vi løfter de store sygdomsområder uden at lade dem med sjældne diagnoser i stikken. Sundhedsvæsenet er til for alle – også for de patienter, der sjældent fylder i statistikkerne.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at børne- og ungdomspsykiatrien skal have langt højere prioritet. Alt for mange børn og unge venter i månedsvis på hjælp, og det kan få livsvarige konsekvenser. Derfor skal der tilføres flere midler, også selvom det betyder, at vi må prioritere anderledes på andre områder. Men det handler ikke om at tage fra ældre eller fysisk syge – det handler om, at psykiatrien i alt for mange år er blevet overset. Vi skal sikre, at børn og unge får rettidig hjælp, så de kan komme videre i livet og få en tryg fremtid.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger. Hvis vi ikke gør noget ekstra, ender vi med lukkede senge, lange ventelister og et sundhedsvæsen under pres. Selvfølgelig kan det skabe lønforskelle, men alternativet er langt værre: at patienterne ikke får den behandling, de har brug for. Det vigtigste er, at vi har personale nok til at tage sig af borgerne – og så må vi være villige til at belønne dem, der tager de hårdeste opgaver. Patienternes behov skal altid komme først.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres markant. Alt for meget tid går i dag med at udfylde skemaer, rapportere og flytte papir, i stedet for at personalet kan være sammen med patienterne. Det dræner medarbejderne og skaber frustration, samtidig med at patienterne får dårligere service. Selvfølgelig skal der være orden i tingene, men det er gået for vidt. Vi skal tilbage til sund fornuft, hvor læger og sygeplejersker bruger tiden på mennesker – ikke på papirarbejde.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også selvom det kan konkurrere med private praksisser. Borgerne har ret til en læge tæt på, og vi kan ikke acceptere, at folk står uden lægedækning, fordi markedet ikke kan levere. Regionsklinikkerne skal være et sikkerhedsnet, så vi sikrer tryghed og adgang til sundhed i hele regionen. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at svigte især yderområderne, og det er helt uacceptabelt.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Kræftbehandling er og skal være en høj prioritet – men jeg mener, at andre sygdomsområder er kommet til at fylde for lidt i forhold. Psykiatrien, hjertesygdomme og kroniske lidelser har alt for lange ventelister, og patienterne føler sig ofte overset. Sundhedsvæsenet skal ikke være enten-eller, men både-og. Vi skal selvfølgelig bevare en stærk indsats på kræftområdet, men samtidig sikre, at andre alvorlige sygdomme får den opmærksomhed og de ressourcer, der er brug for. Alle patienter fortjener en fair behandling.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionen – uanset prisen. Det er en kerneopgave i sundhedsvæsenet, at alle borgere kan få adgang til en praktiserende læge tæt på, uanset om man bor i en stor by eller i et yderområde. Når vi svigter lægedækningen, svigter vi trygheden. Det er dyrere at lade være, fordi patienter uden egen læge ender på overfyldte akutmodtagelser og får dårligere behandling. Sundhed skal være for alle, og derfor må lægedækning ikke gøres til et spareområde.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at regionen skal passe på naturen og arbejde for mere genanvendelse – det er sund fornuft. Men jeg er imod, at klimaneutralitet bliver en mirakelkur, hvor vi fylder landskabet med solcelleørkener og sender regningen videre til borgerne. Grøn politik må ikke blive dyrere symbolpolitik. Vi skal beskytte naturen, sikre rent drikkevand og genbruge smartere – men uden at ødelægge lokalsamfund og landskaber i jagten på hurtige klimapoint. Udvikling skal ske med omtanke, ikke med grønne eksperimenter.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Hans-Christian Gjerlevsen uddyber:
Jeg mener, at borgere, som uden grund udebliver fra en aftale på hospital eller klinik, bør betale et gebyr. Når en tid står tom, kunne en anden patient have fået behandling – og det er ikke rimeligt, at det går ud over fællesskabet. 200 kr. er et rimeligt signal om, at aftaler skal respekteres. Selvfølgelig skal der være undtagelser, hvis der er gode grunde – men vi kan ikke acceptere, at ressourcer spildes i et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset. Patienternes tid og personalets tid skal respekteres.