At skabe bedre arbejdsvilkår for kommunalt ansatte. At vores børn skal have mulighed for at gå i institutioner, skoler og ungdomsuddannelser, der har ressourcerne til at skabe de bedste rammer for læring og trivsel. At vi som kommune bliver dygtigere til at hjælpe de børn og unge, hvor det er svært at passe ind I de almene tilbud og at der er de nødvendige ressourcer til det. En tryg og værdig velfærd for alle borgere, uanset om de har brug for hjælp til ældrepleje, hjemmehjælp, rehabilitering, et fysisk eller psykisk handicap. Ringkøbing-skjern kommune skal være en kommune hvor borgerne - børn, unge, voksne og ældre kan føle sig trygge og sikre på, at der er den nødvendige og relevante hjælp, hvis behovet opstår.