Vi kan gøre tingene smartere, end vi gør i dag. Vi skal have konverteret noget af det kommunale bureaukrati til borgernære medarbejdere, der kan hæve serviceniveauet indenfor daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreområdet. På de kommunale områder skal vi have indført måltal, så det er tydeligt for både borgere og politikere at følge den positive udvikling af vores kommune. Derudover skal vi have et større kommunalt fokus på at understøtte kommunens erhvervsliv - store såvel som små virksomheder - sådan at erhvervslivet kan udvikles og skabe arbejdspladser. I samarbejde med virksomhederne skal kommunen understøtte tiltrækningen af borgere til bosætning i kommunen. Mange pendler ind i kommunen allerede - dem skal vi have til at bosætte sig her. Vi har så meget lækkert at byde på i kommunen, det skal vi have tydeliggjort for såvel pendlerne som turister på besøg, der kan bidrage til turisme-erhvervet og handlen i kommunen.