Det er vejen frem. Det vil presse vareleverandører til at skifte store diesellastbiler ud med eldrevne. Leverandører til flexkørsel og taxakørsel skal køre på el. Borgere, der er nødt til at tage bilen med til midtbyen, bør vælge elbil næste gang. Samtidig skal der være ordninger, så handicappede og gangbesværede kan tage bilen til læge og andre faciliteter i midtbyen – også selv om de endnu ikke har haft råd til at udskifte den.

Der kommer 2.000 flere biler til byen om dagen – hvert år – de næste mange år, hvis vi ikke gør noget. Byen har masser af små veje med huse, hvor mennesker bor. Det kan og skal ikke ændres, men det giver lange køer af biler – usundt for de mennesker, der bor, cykler og går der. Vi er nødt til at erkende, at biltrafik – som reelt kan omlægges til kollektiv trafik eller cykling/gang – skal ændres. Derfor skal vi også være åbne for, at dem med bil parkerer den et sted tæt på letbanen eller en busrute – hvorefter de fortsætter deres transport via kollektiv trafik. Men det kræver, at den kollektive trafik fungerer. Letbanen fungerer rigtig godt for mange mennesker – og vi er glade for den. Bybusserne er derimod en udfordring: Nogle steder mangler de helt, og andre steder kører de med alt for lav frekvens. Vi skal altid have plads til at handicappede, gangbesværede og vareleverancer kan komme ind i byen og parkere - uden problemer. Flere handicap P er relevante.

Jeg er for letbanen og en glad bruger. Jeg kører i bil til nærmeste station eller får en ven til at køre mig, og så tager jeg letbanen til midtbyen eller stadion. Letbanen er nem, ren og rolig. Fagfolk har planlagt og vurderet behovet for kollektiv trafik, og forbindelsen til Seden og Vollsmose er prioriteret som etape 2. Jeg er enig i, at vi skal i gang med at planlægge en etape 3, som kan dække Odense Zoo og Dalum. Ja, letbanen og al anden kollektiv trafik giver underskud. Kollektiv trafik er noget, vi giver til hinanden – som læger, sygehuse og skoler. Den skal hjælpe os med at nedsætte CO₂-udledningen, gøre byen grønnere og nem at komme til. Letbanen blev vedtaget i 2014 af alle partier undtagen ét. Vi er i gang med et anlægsarbejde, der ikke bare kan stoppes hver gang, der er valgkamp. Og når nogen siger, at anlægspengene bør gå til velfærd, er det ikke muligt: mange midler er statslige og øremærket til letbanen og kan ikke flyttes til ældrepleje.

By fortætning er ikke det samme som bebyggelser, der står tæt. Vi skal passe på med at bygge så tæt, at der ikke er plads til grønne arealer, og så altaner reelt kan benyttes med en vis grad af privatliv. Jeg mener, vi sagtens kan bygge smukt og højt i bymidten – samtidig med at vi giver mulighed for parcelhuse, rækkehuse i ét plan og mindre fleretagers bygninger i forstæderne, hvor byggegrundens prisniveau giver plads til dette. Ejere, andel og leje boliger – både privat byggeri og alment – skal der være plads til i vores forstæder. Der skal skabes “byer i byen”, hvor forstæderne har deres egen skole, idrætsfaciliteter, mødesteder, plejecentre med ældreboliger samt seniorbofællesskaber med fælles faciliteter samt kollektiv trafik til midtbyen, letbanen og togstationen. Læge og sundhedshuse i de største af forstæderne - i stedet for at alle skal til midtbyen for at gå til læge. Grønne arealer i midtbyen og i ydreområderne. Det er sådan Odense bør udvikle sig.

Vi skal placere og udvikle folkeskoler dér, hvor elevgrundlaget er stærkt. Hvis der er nok elever til en skole i centrum, bør den etableres. Hvis ikke, giver det bedre mening at bruge de eksisterende skoler og eventuelt udvide dem.

Frivillige kan sagtens være til glæde og gavn for de ældre. Der kan læses højt, gås ture med støtte eller hygges over en kop kaffe … men frivillige må aldrig benyttes til opgaver, der kræver faglighed. De skal varetages af vores dygtige sosu’er, sygeplejersker og andet fagpersonale – med overenskomst og ordnede fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold.

Odense Kommune og erhvervslivet skal sammen sikre, at flere – helst alle – kommer i arbejde. Vi skal bedre kunne afdække, hvorfor den enkelte står uden job, og hvad der skal til for at få personen ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal være fleksible, og det samme skal vores ansættelsesmuligheder og -former. Borgerne må ikke opleve, at arbejdsprøvning er en kamp; vejen videre skal være enkel. Måske kræver det justeringer i lovgivningen. Men allerede nu bør kommunen og erhvervslivet samarbejde om at få flest muligt med – og kommunen skal sikre, at manglende faglige kompetencer identificeres, og at der gives mulighed for at blive jobklar, uanset om det er til mange eller få timer.

Selvfølgelig skal Danmarks tredje største by være vært for store kultur- og sportsbegivenheder - Odense fortjener det. Et oplagt eksempel er DM i Skills, hvor unge mødes og dyster i deres fag, håndværk og kompetencer. Det vil ikke blot styrke stoltheden over vores dygtige unge, men også understøtte ønsket om, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Også andre konkurrencer og events kan sætte Odense på landkortet - de kan tiltrække turister, øge byens synlighed, skabe livsglæde og fælles stolthed - og samtidig give indtægter til hoteller, restauranter og byens mange andre erhverv.

Det er ikke et relevant spørgsmål lige nu. Men hvis det besluttes, at vi skal benytte atomenergi, mener jeg, at vi ikke kan frasige os, at alternativ energi også skal placeres i vores “baghave”. Jeg vil dog foretrække vind. Jeg tror også, at “atomkraftværk” bliver et forældet begreb. I fremtiden vil vi nok tale om SMR – som er mindre reaktorer.

Tror ikke tiden er til skatteforhøjelse.

Jeg mener stadig der er meget der skal forberedes, udvikles og implementeres for at få en god og rimelig service overfor os der er borgere i Odense. Økonomien er bedre end længe - men jeg mener ikke vi skal have en skattenedsættelse som mål.

Jeg stiller op fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg brænder for områder som ældre - boligformer og services der er tilknyttet til ældreområdet, sundhed og forebyggelse. Jeg interesseret mig for byrummet - hvordan vi kan leve i vores by. Kollektiv transport. Og mange andre emner. Jeg stille op fordi jeg tror på at min livs og erhvervserfaring kan giv andre input til debatten og beslutningsprocessen. Jeg gør det ikke af økonomiske årsager. Dog har jeg den holdning - at det ikke må blive en økonomisk hindring at stille op. At faktiske udgifter bliver dækket når hvervet skal udføres - og tabt arbejdsfortjeneste skal dækkes.

Inkluderingen er nogle steder en udfordring - og det er noget vi skal arbejde på. Men der er også mange succes historier.

Ja - men der er ved at blive rettet op på det. Både i børnehaverne, SFO og skolerne.

Ja, enten det eller flere lærer ressourcer i samme klasse.

Spørgsmålet er selvmodsigende: Velfærdsteknologi kan jo netop frigive tid til pleje, omsorg og service - det er ikke enten-eller. Vi bør altid spørge: “Hvis vi gør dette, hvilken effekt får det for den ældre?” Frigiver teknologien ressourcer (økonomiske eller menneskelige), bør vi indføre den. Forringer den kvaliteten af ydelsen, bør vi lade være - eller arbejde med løsningen til kvaliteten er i orden.

Private aktører skal have en profit. Og derfor bør Odense kommune være i stand til at levere samme ydelse til samme kvalitet - til lavere pris. Det vil jeg arbejde for.

Det er ikke længere et tilbud fra Odense kommune at stille robotstøvsuger til rådighed - ej hellere manuel støvsugning som en visiteret ydelse. Kommunen kræver den enkelte borger anskaffe sig en robot til støvsugning. Vi bør kigge på en løsning til alle de ældre der ikke har råd til en robot støvsuger. Indtægtsbaseret tilskud eller robot udlevering. Alle der er visiteret til rengøring - har ret til 6 manuelle støvsugninger om året. Det er alt for lidt - hvis man slet ikke kan hjælpe til selv. For selv om man har en robot - er der steder der ikke er mulige at komme til med en robot. Vi skal give de ældre en værdig behandling - og vi skal erkende hvis en løsning ikke er god nok - eller vi har glemt et aspekt i løsningen.

Genoptræning er vigtig. Mennekser der har været udsat for en ulykke eller sygdom - kan ved den rette genoptræning opnå større livskvalitet. Muligheden for at være/blive på arbejdsmarkedet helt eller delvist - kan også afhænge af den rigtige og rigelige genoptræning. At det skal gå ud over ressourcerne til forebyggelse - er vel reelt en politisk beslutning og ikke en naturlig konsekvens.

Vores bymidte er unik. Jeg bliver glad af at gå i gågaderne, H.C. Andersen-området, ved Brandts Klædefabrik, på Flakhaven og alle de andre bilfri steder. Det er de bilfri rum, der skaber hygge og sammenhæng – og gør byen unik – med minimal biltrafik. Bilerne holder i P-kældre og P-huse, og der er kort til parkering; selv lørdag formiddag er der god plads. Sådan vil jeg gerne have, at Odense bliver ved med at være – og fortsat udvikler sig.

By fortætning er ikke det samme som bebyggelser, der står tæt. Vi skal passe på med at bygge så tæt, at der ikke er plads til grønne arealer, og så altaner reelt kan benyttes med en vis grad af privatliv. Jeg mener, vi sagtens kan bygge smukt og højt i bymidten – samtidig med at vi giver mulighed for parcelhuse, rækkehuse i ét plan og mindre fleretagers bygninger i ydre områderne, hvor byggegrundens prisniveau giver plads til dette. Ejere, andel og leje boliger – både privat byggeri og alment – skal der være plads til i vores forstæder. Der skal skabes “byer i byen”, hvor forstæderne har deres egen skole, idrætsfaciliteter, mødesteder, plejecentre med ældreboliger samt seniorbofællesskaber med fælles faciliteter samt kollektiv trafik til midtbyen, letbanen og togstationen. Læge og sundhedshuse i de største af forstæderne - i stedet for at alle skal til midtbyen for at gå til læge. Grønne arealer i midtbyen og i ydreområderne. Det er sådan Odense bør udvikle sig - synes jeg.

Vi skal have mere vind og sol. Også på offentlige bygninger. Og ja - også sommetider i min “baghave”.

Ja - som hovedregel

Selvfølgelig skal vi satse på vækst – og samtidig udvikle skoler, daginstitutioner og infrastruktur, så de kan følge med. Vækst skaber job og skatteindtægter, som giver råderum til bedre skoler, mere velfærd og mere kollektiv trafik. Det gamle OUH er et oplagt case: Byudvikling med boliger (bevar og renover de røde bygninger - jeg elsker dem) og byg nyt dér, hvor barakker og øvrige bygninger ikke kan genanvendes. Det vil øge antallet af beboere i midtbyen og sandsynliggøre behovet for en ny skole og flere daginstitutioner. Vi skal ikke frygte vækst – vi skal være modige, tænke langsigtet og beslutte de serviceudvidelser, som gør væksten mulig.

Jeg synes, vi skal have dejlige grønne arealer – både i byen og i ydreområderne. Ved byggeri skal vi søge at bevare beplantning, vandområder og anden natur. Vi skal have erhverv for at skabe flere job og mere velfærd. Og vi skal have boligbyggeri, så de mennesker, der får job og flytter til byen som erhvervsaktive, også kan bosætte sig i Odense og blive skatteydere her. Vi skal altid have naturen i tankerne i lokalplanerne.

Jeg tror vi som politikere skal huske at komme ud - ikke bare i valgkampen, men også de næste 4 år. Derfor er det vigtigt at byrådet sammensættes alsidigt- køn, alder, bopæl og interesser skal repræsenteres alsidigt og skal afspejle byens borger. For når vi er der ud som borger, bruger, politiker og ser mest muligt forskelligt- kan vi komme med og tager hensyn til de relevante input når de politiske beslutninger skal tages.

Ja, der er lokale kunst aktiviteter der bør støttes - og det samme med kulturlivet . Men ikke for enhver pris.

Ja - alle borgere, der bidrager, eller som vi med hjælp kan få til at bidrage, er en ressource. Etnisk herkomst er ikke et problem i sig selv. Men visse grupper med anden etnisk baggrund - eller flygtninge - kan have en baggrund, der gør, at vi skal tage særlige forholdsregler. Det kan kræve en anden indsats - måske en større indsats - at få alle med. Vi skal bekæmpe den negative sociale kontrol, der kan være i visse miljøer. For alle bør have chancen for at bidrage - det skaber selvværd og velstand for den enkelte og for familien.