Gå til indhold
Del kandidaten
Henriette Hennelund
Selvstændig frisør
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Synes du, der er nok udfordringer i Aarhus? Er du træt af flotte ord uden handling? Har du lyst til at ruske op i systemet? Så har du det som mig – og derfor beder jeg om din tillid og stemme til kommunalvalget. Mit kandidatur handler først og fremmest om børn og unge. Vi skal have stærke, lokale folkeskoler med plads til leg, læring og fællesskab – og dagtilbud med nok uddannede pædagoger, så hvert barn kan finde tryghed og trøst hos en voksen. Aarhus fortjener meningsfuld byudvikling: grønne løsninger, beskyttelse af natur, bugt og drikkevand. Jeg vil sikre, at vi kan drive virksomheder med opbakning og balance i hverdagen. Vi skal turde tale ærligt og kærligt om dem, der har det sværest – ingen skal stå alene, og alle fortjener et værdigt liv. Vores hverdagens helte i omsorg og velfærd skal have vilkår, der motiverer. Hurtige fix findes ikke – men jeg tror på fællesskab, kloge løsninger og modet til at prioritere det, der virkelig betyder noget.

Tillidsposter
2021-2025 · Bestyrelsesmedlem / Næstforperson ('23-'24) · Skole og Forældre Aarhus
2007-2025 · Bestyrelsesmedlem 07-2021 og 25-nu · Abf. Mejlborg (Aarhus)
Erhvervskarriere
2014-nu · Selvstændig erhvervsdrivende / Salonejer · Haarhuus
2000-2014 · Teknisk konsulent / frisørunderviser · Colomer Danmark / Hair Cosmetic / Oribe Haircare DK
Uddannelse
1996-2000 · Svendebrev · Frisør · Hairconstruction Kolding & Hansenberg
1992-1995 · STX · Matematisk student · Munkensdam Gymnasium Kolding
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Henriette Hennelund uddyber:
Vi er nødt til at gøre det færdigt. Men det skal ikke være på bekostning af velfærd.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Henriette Hennelund uddyber:
Det er stadig lidt bøvlet, men det skal nok blive godt (håber jeg)
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Henriette Hennelund uddyber:
Grøn strøm til 24.000 hustande.. ja tak og gerne borgerejede.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Henriette Hennelund uddyber:
Der er meget brug for flere voksne til vores mindste børn. Vi skal bringe mere kvalitet ind i dagtilbuddene.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Henriette Hennelund uddyber:
I bagklogskabens klare lys, har det været galimatias med den havneudvidelse. Træls historie.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Henriette Hennelund uddyber:
Det vil tage mange år før en udvidelse af letbanen har fundet sted. Vi oplever trængslen nu. Flere indsatte busser og billigere billetter kan muligvis have en positiv effekt og reducere antallet af biler på indfaldsvejene.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Henriette Hennelund uddyber:
Vederlaget for byrådsmedlemmerne er meget udateret. Man skal virkelig brænde for at bidrage.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Henriette Hennelund uddyber:
Særligt udfordrede børn skal have den støtte og hjælp de har brug for, og det kræver nogen gange andre rammer en det den almene folkeskole kan.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Henriette Hennelund uddyber:
I SF vil vi gerne have antallet af elever ned på 24 i en klasse.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Henriette Hennelund uddyber:
SF afviser ikke, at private aktører kan være en del af løsningen på visse områder, men ønsker grundlæggende et kvalitetssikret offentligt tilbud som henvender sig til alle borgere, høj som lav.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Henriette Hennelund uddyber:
Man skal naturligvis inddrage personens ønske i overvejelsen, men som udgangspunkt kan en robotstøvsuger ikke støvsuge grundigt som et menneske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Henriette Hennelund uddyber:
Vi skal kunne gøre begge dele, det skal vi prioritere økonomi til.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Henriette Hennelund uddyber:
Med undtagelse af håndværkerkøretøjer og vareleveringsbiler. For de er jo på arbejde, men det ville også blive nemmere for dem at komme frem og udføre deres job.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Henriette Hennelund uddyber:
Her skal man nok lige inddrage borgerne og lokalsamfundet og lokalplanerne inden der træffes beslutninger.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Henriette Hennelund uddyber:
Det er vigtigt, at det ikke er på bekostning af naturen og det skal overholde lovgivning i forhold til gener der påvirker menneskerne, der bor tæt på.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Henriette Hennelund uddyber:
Vi er nødt til at have de rigtige rammer på plads til at kunne rumme væksten. Ellers ender de, der allerede gik i skolen med en dårligere skole. I min branche skal man beholde og pleje de eksisterende kunder og ikke kun fokusere på væksten...måske en simpel sammenligning, men alle i Aarhus er jo kunderne i biksen. Så man skal bevare og styrke det vi har, og så kommer væksten af sig selv.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Henriette Hennelund uddyber:
Vi skal have målrettet fokus på, at de skal lære det danske sprog for bedre integration og kulturforståelse.