Gå til indhold
Del kandidaten
E
Henriette Malland
Grafisk designer
Velfærdslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for Velfærdslisten, fordi jeg vil have en kommune med hjerte, nærvær og sund fornuft. Jeg kæmper for bedre vilkår for børn, unge, ældre, mennesker med handicap og udsatte, så hjælpen gives med tillid, tid og respekt – ikke kontrol og mistillid. Jeg har selv oplevet, hvor svært og urimeligt systemet kan være, når man som familie har brug for hjælp. Den erfaring har givet mig styrken til at kæmpe for forandring – for et mere menneskeligt og retfærdigt Randers. Jeg mener, at pengene skal bruges dér, hvor de gør en reel forskel: i driften, tæt på borgerne. Færre konsulenter og kontrolsystemer – flere hænder, mere omsorg, mere tid. Jeg tror på en kommune, hvor vi løfter i fællesskab, passer på både mennesker og miljø, og hvor ingen står alene i kampen for et værdigt liv.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Randers Kommune
2021-2022 · Byrådsmedlem · Randers Kommune
Tillidsposter
2020-nu · Næstformand skolebestyrelse · Randers Specialskole
2015-nu · Forældrerepræsentant · Søndermarkskolen
2018-2021 · Skolerådsformand · Randers Kommune
2017-2020 · Bestyrelsesformand · Vesterbakkeskolen
1
Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.
Henriette Malland uddyber:
Der skal ansættes flere voksne i daginstitutionerne. Børn har brug for tid, tryghed og stabile relationer – og det kræver nok personale. Mange medarbejdere løber alt for stærkt i dag, og det går ud over både børn og voksne. Når vi investerer i flere hænder og bedre normeringer, får vi gladere børn, mindre stressede ansatte og en mere tryg start på livet for de yngste
2
Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.
Henriette Malland uddyber:
Kommunen skal gå forrest i den grønne omstilling og fremme vedvarende energi. Men vi skal tænke klogt – som man gør i Aarhus – og bruge de mange tagflader på kommunale bygninger, virksomheder og boliger til solceller, før vi inddrager ny natur. Det skaber grøn energi uden at belaste landskabet og kan inspirere private til at gøre det samme. Grøn omstilling skal ske med omtanke, lokal inddragelse og løsninger, der giver mening for både mennesker og miljø
3
Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.
Henriette Malland uddyber:
Jeg mener, der skal være to voksne i klassen i de første skoleår. Det giver ro, nærvær og bedre muligheder for at støtte hvert enkelt barn. Når der er både lærer og pædagog, styrkes både trivsel og læring, og børn med særlige behov får hjælp tidligere. Det er en investering i vores børn, som forebygger mistrivsel og sparer kommunen for store udgifter senere. Men pengene til det må ikke tages fra det specialiserede skoletilbud. Vi skal sikre, at der både er ressourcer til en stærk folkeskole og til de børn, som har brug for særlige rammer for at kunne udvikle sig. Alle børn skal have det rette tilbud – ikke presses ind i den samme kasse. Når vi investerer klogt i både folkeskolen og specialområdet, skaber vi trivsel, læring og fællesskab for alle.
4
Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.
Henriette Malland uddyber:
Mange ældre har brug for rengøring hver uge, og det skal vi kunne tilbyde. Men hjælpen skal tilpasses den enkeltes behov – nogle har brug for mere, andre for mindre. Det vigtigste er, at alle får en ordentlig, værdig og stabil hjælp, hvor kvalitet og tryghed kommer før besparelser og stopure
5
Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.
Henriette Malland uddyber:
Jeg støtter fuldt ud, at vi udbygger og forbedrer cykelstierne. Det skaber sikkerhed, bevægelse og en grønnere by. Vi skal forbinde boligområder, skoler og arbejdspladser bedre og tænke cyklen ind i hele trafikplanlægningen. Det er sund fornuft – det gavner både klimaet, økonomien og livskvaliteten i Randers
6
Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.
Henriette Malland uddyber:
Vi skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne, så flere får lyst til at bosætte sig og investere der. Det giver liv i landsbyerne, styrker lokal erhverv og sikrer, at hele kommunen udvikler sig – ikke kun bymidten. Reglerne skal være smidige, og kommunen skal støtte op om lokale initiativer, der skaber fremtid i landdistrikterne
7
Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.
Henriette Malland uddyber:
Jeg støtter, at kommunen tilbyder mere vegetarisk og klimavenlig mad – men det skal ske med valgfrihed og respekt for den enkeltes ønsker. Mad er en vigtig del af livskvaliteten, især for ældre og mennesker på bosteder. Vi skal tilbyde gode, grønne alternativer, ikke påtvinge dem. Det handler om at inspirere til sundere og mere bæredygtige valg, samtidig med at vi bevarer respekten for det enkelte menneske
8
Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.
Henriette Malland uddyber:
Kommunen skal aktivt arbejde for at etablere flere seniorboliger og seniorbofællesskaber. Mange ældre ønsker at bo trygt og tæt på fællesskab, uden at miste selvstændigheden. Det skaber liv, trivsel og forebygger ensomhed. Vi skal samarbejde med boligforeninger og private aktører for at skabe flere gode, tilgængelige og blandede boligformer, hvor ældre kan blive en aktiv del af lokalsamfundet hele livet.
9
Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.
Henriette Malland uddyber:
eg er imod etableringen af Klimabroen, fordi projektet er dyrt og vil binde en stor del af kommunens økonomi – omkring 600–800 millioner kroner – som kunne bruges på velfærd, skoler og ældrepleje. Der er desuden tvivl om, hvorvidt Klimabroen reelt vil løse trafikproblemerne, eller blot flytte og øge trafikken gennem midtbyen. I Velfærdslisten støtter vi i stedet en Østbro, som er statsligt finansieret og vil føre den tunge trafik uden om byen. Det vil give ro i midtbyen, mindske støj og skabe en bedre sammenhæng mellem by og erhverv. Vi bør vælge løsninger, der er økonomisk ansvarlige, gavner borgerne og støtter en grønnere udvikling – ikke projekter, der risikerer at koste dyrt uden at løse de reelle problemer.
10
Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.
Henriette Malland uddyber:
Jeg støtter, at vi åbner for, at både boligforeninger og private kan opføre flere lejligheder i Randers centrum. Det skaber liv, arbejdspladser og handel, og gør midtbyen mere attraktiv at bo i. Men det skal ske med kvalitet og respekt for byens historie – og med fokus på gode fællesområder og grønne byrum, så midtbyen bliver et sted, hvor man både bor og trives
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Henriette Malland uddyber:
Kommunen skal levere god service for pengene. Før vi taler om højere skat, skal vi sikre, at de penge, vi allerede bruger, går til borgerne og ikke til unødvendig administration. God velfærd handler først og fremmest om prioritering og ledelse.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Henriette Malland uddyber:
Jeg synes ikke, vi skal spare for at sænke skatten. Først og fremmest skal vi sikre, at kernevelfærden fungerer. Men kommunen skal selvfølgelig bruge pengene effektivt og undgå spild. Hvis økonomien bliver bedre, kan vi tale om skattelettelser – men ikke før borgerne får ordentlig service.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Henriette Malland uddyber:
Byrådsarbejde kræver stor indsats og ansvar, og derfor skal vilkårene være rimelige. Men jeg mener ikke, man skal hæve honorarerne for at tiltrække flere kandidater. Det vigtigste er at skabe en politisk kultur, hvor flere føler sig velkomne og kan deltage – uanset økonomi, køn eller baggrund
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Henriette Malland uddyber:
Vi kæmper for, at alle børn og unge får en tryg og god start på livet. I de første år lægges fundamentet for mod, læring og tro på sig selv – og derfor skal vi investere i både folkeskolen og specialtilbuddene. Alle børn er forskellige, og de skal have det skoletilbud, der passer til deres behov, så de kan trives og udvikle sig. Når vi presser børn ind i den samme kasse og ikke giver den rette støtte i tide, koster det dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, skolevægring og de såkaldt 'særligt dyre enkeltsager' stiger år for år. At prioritere folkeskolen og specialtilbuddene er ikke en udgift – det er en investering, der sparer kommunen for store udgifter på sigt og giver børnene en langt bedre fremtid
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Henriette Malland uddyber:
Der er for få ansatte i daginstitutionerne, og det mærkes i hverdagen. Børn har brug for tid, nærvær og voksne, der har overskud til at se det enkelte barn – ikke stress og konstant tidspres. Jeg oplever også, at alt for få børn i børnehaverne får den specialiserede hjælp, de faktisk har brug for. Mange børn med særlige behov får ikke den rette støtte i tide, og det skaber mistrivsel og udfordringer senere. Vi skal investere i bedre normeringer, flere pædagoger og mere tværfaglig støtte, så børn kan få hjælp dér, hvor de er – tidligt og målrettet. Det er en investering, der både styrker trivslen, mindsker behovet for specialforløb senere og sparer kommunen for store udgifter på sigt. Tid, omsorg og faglighed i de første år giver børnene den bedste start på livet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Henriette Malland uddyber:
Mindre klasser giver bedre trivsel, læring og tryghed – og det betaler sig på lang sigt. Når vi investerer tidligt i børn og unge, sparer vi kommunen for store udgifter senere til mistrivsel, specialforløb og sociale problemer. Det handler ikke kun om færre elever per klasse, men om at skabe tid til nærvær, støtte og faglig kvalitet. Vi skal turde investere i vores børn nu – det er både det rigtige og det økonomisk kloge valg.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Henriette Malland uddyber:
Teknologi kan være en hjælp, hvis den bruges klogt – men den må aldrig erstatte mennesker. Velfærdsteknologi skal frigøre tid til pleje og nærvær, ikke bruges som undskyldning for at spare på personalet. Det vigtigste er, at de ældre mødes af mennesker, ikke maskiner.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Henriette Malland uddyber:
Kvalitet og tryghed skal altid være vigtigere end konkurrence. Private aktører kan nogle gange supplere kommunen, men det må aldrig ske på bekostning af sammenhæng og kvalitet i plejen. Vi skal sikre, at alle ældre får den samme gode hjælp – uanset hvem der leverer den
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Henriette Malland uddyber:
Teknologi kan være en hjælp, hvis den bruges rigtigt, men den må aldrig erstatte den menneskelige kontakt. Hvis en ældre selv ønsker at bruge en robotstøvsuger, skal det selvfølgelig være muligt – men det skal være et valg, ikke et krav. Velfærdsteknologi skal frigive tid til omsorg, ikke fjerne den.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Henriette Malland uddyber:
Genoptræning og forebyggelse hænger sammen – de skal ikke stå i konkurrence. Hvis vi kun prioriterer genoptræning, risikerer vi flere, der bliver syge eller skadet. Og hvis vi kun forebygger, men ikke hjælper folk ordentligt bagefter, svigter vi også. Vi skal bruge pengene klogt, så borgerne både får hjælp til at undgå sygdom og til at komme sig hurtigt, når det sker.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Henriette Malland uddyber:
Jeg støtter, at vi skaber mere fredelige og trygge bymidter med mindre gennemkørende trafik – men det skal gøres med omtanke. Vi skal sikre bynær parkering, der understøtter livet i midtbyen og gør det let for borgere, ældre og erhverv at komme til. Det handler ikke om at lukke byen af, men om at gøre den mere attraktiv, grøn og levende. Fredelige byrum og tilgængelighed kan sagtens gå hånd i hånd, hvis vi planlægger klogt.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Henriette Malland uddyber:
Vi skal fortætte byerne, hvor det giver mening – det er både grønt og økonomisk fornuftigt. Ved at udnytte de områder og bygninger, vi allerede har, kan vi skabe liv, styrke fællesskaber og passe på naturen. Men fortætning skal ske med omtanke for mennesker, trafik, støj og trivsel. Det handler ikke om at bygge tæt for enhver pris, men om at udvikle bæredygtigt – så Randers vokser klogt, ikke bare hurtigt.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Henriette Malland uddyber:
Jeg støtter grøn omstilling, men det skal ske med respekt for både mennesker og natur. Vindmøller og solceller er vigtige, men placeringen skal ske i dialog med borgerne, så vi finder løsninger, der giver mening lokalt og ikke skaber unødige gener. Vi bør tænke mere som i Aarhus og udnytte kommunens mange tagflader til solceller – det er både effektivt og hensynsfuldt.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Henriette Malland uddyber:
Det er vigtigt, at kommunen bygger bæredygtigt og med lavt CO₂-aftryk – men det skal ske klogt og økonomisk ansvarligt. Vi skal tænke langsigtet og vælge løsninger, der både gavner klimaet og kommunens økonomi. Grønne investeringer skal være solide og give værdi for borgerne på sigt.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Henriette Malland uddyber:
Vækst er vigtig for at skabe arbejdspladser og et levende lokalsamfund, men den skal være balanceret. Det betyder, at vi skal tænke på infrastruktur, pasning og skolepladser samtidig. Vækst giver muligheder – hvis vi planlægger klogt og tager hensyn til både mennesker og miljø
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Henriette Malland uddyber:
Grønne områder er vigtige for både miljøet og trivslen, men der skal også være plads til udvikling. Det handler om at finde den rette balance – vi kan godt skabe nye boliger og erhverv, hvis vi samtidig beskytter naturen og planlægger bæredygtigt. By og natur skal styrke hinanden, ikke konkurrere.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Henriette Malland uddyber:
Jeg oplever, at mange borgere føler sig overhørt, når der træffes beslutninger. Borgerinddragelse skal ikke bare være en formalitet – men reel medindflydelse. Vi skal lytte tidligere i processerne og bruge borgernes erfaringer aktivt i udviklingen af kommunen
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Henriette Malland uddyber:
Jeg mener, kommunen skal tage ansvar for etisk og bæredygtigt indkøb – vi skal ikke støtte undertrykkelse eller brud på menneskerettigheder. Men kommunen skal ikke føre udenrigspolitik. Vores fokus skal være på lokale løsninger, grøn omstilling og social retfærdighed her i Randers, ikke på internationale boykotter.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Henriette Malland uddyber:
Kunst og kultur spiller en stor rolle for fællesskabet, trivsel og byens identitet, og kommunen skal støtte det – især de lokale initiativer, der når bredt ud til borgerne. Men støtten skal bruges klogt og med omtanke, så vi får mest muligt ud af pengene. Det handler ikke om store prestigeprojekter, men om at skabe liv, fællesskab og muligheder i hele kommunen
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Henriette Malland uddyber:
Jeg mener, at flygtninge og indvandrere kan være en klar ressource for lokalsamfundet, hvis vi giver de rette rammer for, at de kan bidrage. Det handler om sprog, uddannelse og adgang til arbejde, men også om at skabe fællesskaber, hvor folk føler sig velkomne. De fleste vil gerne bidrage – og når de får chancen, gør de det. Derfor skal kommunen fokusere på muligheder frem for begrænsninger. Det er både klogt og menneskeligt