Er du enig med Henriette Thomsen?

Del kandidaten

Henriette Thomsen

Folkeskolelærer

Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, fordi jeg repræsenterer en borgernær, engageret og værdibaseret tilgang til lokalpolitik med fokus på fællesskab, velfærd og samarbejde. Her er nogle stærke grunde: 1. Jeg kender hverdagen Som folkeskolelærer, mor til fire og aktiv i både idrætsforeninger og skolebestyrelse ved jeg, hvordan kommunens beslutninger påvirker familier, børn og unge. Jeg arbejder for, at alle får en tryg og udviklende hverdag. 2. Jeg tror på fællesskab og samarbejde og vil styrke lokale fællesskaber og sikre, at både by og opland bliver hørt og udviklet i fællesskab. Jeg ønsker en kommune, hvor borgerinddragelse og dialog er en naturlig del af beslutningsprocesserne. 3. Jeg kæmper for borgernær velfærd og ønsker en kommune hvor dagtilbud, skoler og ældrepleje har høj kvalitet og medarbejdertilfredsheden er stor. Jeg ser velfærd som en nødvendig investering, for at vi kan øge bosætningen, skabe vækst og fremtidssikre Struer Kommune.

Tillidsposter

2016-nu · Foreningsaktiv, træner og instruktør · Struer Boldklub og Struer Gymnastikforening

2024-nu · Skolebestyrelsesformand på Parkskolen, Struer

Erhvervskarriere

2021-nu · Folkeskolelærer · Vinderup Skole

1915-2021 · Folkeskolelærer · Langhøjskolen

2001-2015 · Folkeskolelærer · Gimsing Skole

Uddannelse

1997-2001 · Folkeskolelærer · Læreruddannelsen, Nørre Nissum

Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder

Henriette Thomsen uddyber:

Det er nødvendigt med bæredygtige skoletilbud, der både er socialt og økonomisk forsvarlige og som sikrer høj kvalitet i undervisningen og trivsel for både elever og ansatte. Vores lokalområder har hver især brug for deres lokale folkeskole og derfor er det vigtigt at forsøge at finde fleksible løsninger, når elevtallene falder. Derfor kan det være nødvendigt at revurdere skoledistrikter og lave begrænsninger på frie skolevalg, så vi kan opretholde trivsel og kvalitet for alle børn i kommunen.

Kommunen prioriterer Struer by på bekostning af oplandet

Henriette Thomsen uddyber:

Den kommunale drift skal tilrettelægges, så både den Struer by og lokalområderne udvikles i fællesskab og med respekt for deres forskellige behov og styrker. Der skal være lige adgang til velfærdstilbud: Skoler, dagtilbud, ældrepleje og fritidsfaciliteter skal være tilgængelige og af høj kvalitet – uanset om man bor i byen eller i oplandet. Decentral service og nærhed hvor tilbuddene skal være fysisk og mentalt tæt på borgerne. Det betyder lokale løsninger, der understøtter hverdagslivet i landsbyer og mindre bysamfund. Borgerne i lokalområderne skal opleve, at de bliver lyttet til og inddraget i beslutninger og foreninger og lokale fællesskaber skal understøttes aktivt. Transport og infrastruktur: Der skal være gode forbindelser mellem by og opland – både fysisk via kollektiv trafik og digitalt via bredbånd og digitale løsninger.

Bybusserne bør nedlægges og erstattes af flextrafik

Henriette Thomsen uddyber:

I indeværende budgetforlig er busdriften set igennem og reduceret, så bybusdriften er sammentænkt med skolebusserne.

Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Struer Kommune

Henriette Thomsen uddyber:

Vores energibehov er stigende og derfor må vi også fremtidssikre vores enerfiforsyning med flere VE-anlæg. Dog skal de opsættes med høj grad af hensyntagen til naturen og de borgere, der bor tæt på. Borgerinddragelsen er vigtig i, når der projekteres med anlæg, der forander et nærområde.

Kommunen bør investere endnu mere i turismen

Henriette Thomsen uddyber:

Struer Kommune rummer en perlerække af attraktive steder for turisme. Vi skal derfor tiltrække flere både dagsturister og overnattende gæster i eksisterende og nye sommerhus- og ferieområder. F.eks. ved at skabe unikke forhold for vand- og vindsportsturister, men vi skal satse bredt og gøre brug af vores unikke placering både i forhold til Vesterhavet og Limfjorden samt i forhold til oplevelser og udflugtsmål.

Markedsføringen af Struer som “Lydens By” er fornuftig og styrker min kommune

Henriette Thomsen uddyber:

Brandet "Lydens By" har efterhånden en del år på bagen og etableret sig godt i nogle sammenhænge, hvor Struer har fået en særlig identitet og erhvervsmæssig profil tilknyttet lyd. Det skal bruges strategisk til at skabe stolthed, tiltrække besøgende og styrke den lokale udvikling. Derfor giver det mening at fortsætte med brandet f.eks. i forhold til lydteknologi, højtalere, akustik hvor navnet kan understrege en erhvervs- og uddannelsesmæssig styrkeposition. Det kan tiltrække investeringer og samarbejder med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Henriette Thomsen uddyber:

Serviceniveauet skal øges så alle vores velfærdstilbud opleves gode og af høj kvalitet. Dog er det ikke nødvendigvis ensbetydende med tilførsel af flere midler. Ved omlægning til mere fleksible og mindre bureaukratiske procedurer kan medarbejderne mere frit tage lokale initiativer der sikrer en mere borgernær og målrettet indsats.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Henriette Thomsen uddyber:

Kommuneskatten er meget gennemsnitlig i Struer og bør ikke nedsættes, da den udgør fundamentet for den lokale velfærd og udvikling. En stabil skatteindtægt sikrer, at kommunen kan levere kvalitet i kerneområder som skoler, ældrepleje, dagtilbud og sundhed. Samtidig er det afgørende for at skabe balance mellem by og opland, hvor investeringer i lokale tilbud og infrastruktur er nødvendige for at styrke fællesskaber og sikre lige adgang til service. En nedsættelse af skatten vil kunne føre til besparelser, der rammer borgernes hverdag og svækker vores evne til at investere i grøn omstilling, sundhedsfremme og fremtidssikrede løsninger. Vi skal sikre vores serviceniveau, hvis vi skal gøre os håb om øge bosætningen, så i en tid med stigende udgifter og høje forventninger til vores kommunale tilbud er det derfor økonomisk ansvarligt at fastholde skatteniveauet – til gavn for både livskvalitet, sammenhængskraft og langsigtet bæredygtighed

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Henriette Thomsen uddyber:

Skolen skal være et sted, hvor alle børn mødes med forventninger og den nødvendige støtte. Ved at skabe sammenhæng mellem almendelen og specialtilbud skaber vi en skole, der løfter alle børn og styrker fællesskabet. En stærk almendel i folkeskolen kræver helhedsorienteret indsats, hvor faglighed, trivsel og inklusion går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt at samarbejdet om skolen foregår med de fagprofessionelle, der besidder viden og indsigt i de udfordringer og behov skolerne lokalt har. Der skal mere fleksibilitet på området i forhold til ressourcer og kompetenceudvikling og så skal vi skal turde tro på, at de investeringer vi gør, betaler sig fremadrettet. Når skolen lykkes med at rumme og løfte alle børn, styrkes både den enkelte elev og det fælles skolefællesskab.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Henriette Thomsen uddyber:

Høj kvalitet i dagtilbud er en nødvendig investering i fremtiden. Det styrker børns udvikling, skaber tryghed for familier, og bidrager til et mere lige og velfungerende samfund. Kommunen har et ansvar for at sikre, at alle børn møder voksne, der har tid, kompetencer og hjerte til at give dem den bedst mulige start. Hvis vi vil lykkes med at mindske segregeringen i folkeskolen, er det af afgørende betydning at medarbejderne i dagtilbud oplever bedre rammer til at sikre højere pædagogisk kvalitet. I hele Struer Kommune har vi børnegrupper med stor diversitet i forhold til socioøkonomisk og etnisk baggrund, hvilket kræver bevidst pædagogisk arbejde og inkluderende rammer. Der er behov for målrettede indsatser både hvad angår sprog, motorik og sociale kompetencer samt medarbejdere der oplever et styrket arbejdsfællesskab, så flere børn lykkes - både på den korte og den lange bane.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Henriette Thomsen uddyber:

I Struer Kommune er der relativt lave klassekvotienter i mange klasser. Der skal arbejdes på at skabe homogene skole- og klassetilbud og evt. må distriktændringer eller det frie skolevalg være prisen for at vi kan opretholde gode og stærke skoletilbud i hele kommunen.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Henriette Thomsen uddyber:

Velfærdsteknologi skal inddrages og anvendes hvor det giver mening, men varme hænder og medmenneskelig empati og omsorg kan ikke erstattes af teknologi. Derfor skal samarbejdet mellem medarbejderne og borgerens ønsker og behov være omdrejningspunktet for indførelse af velfærdsteknologi.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Henriette Thomsen uddyber:

Konkurrence fra private aktører kan være en drivkraft for bedre ældrepleje, hvis den bruges strategisk og ansvarligt. Det kræver at kommunen aktivt og kompetent sikrer, at både det offentlige tilbud som private leverandører lever op til høje standarder og sætter borgernes behov først. Derfor er det med krav om: =>Klar kvalitetskontrol og tilsyn fra kommunen. =>Gennemsigtige kontrakter og krav til dokumentation og faglighed. =>Sikring af sammenhæng i plejen, så borgerne ikke oplever fragmentering. =>Fokus på etik og værdighed, så økonomiske hensyn ikke overskygger omsorgen

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Henriette Thomsen uddyber:

Velfærdsteknologi skal give mening og argumentationen samt borgerinddragelse er vigtig. Samarbejdet og dialog mellem medarbejdere og borgere skal sikre borgerens velfærdsservice.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Henriette Thomsen uddyber:

Kommunen skal investere i både rebilitering og forebyggelse inden for sundhedsområdet ved at skabe rammer, der styrker borgernes trivsel og sundhed – både før og når sygdom opstår. Det handler om at fremme stærke fællesskaber og øge fysisk aktivitet gennem støtte til idrætsforeninger og adgang til grønne områder og tilbyde vejledning til borgere med livsstilsudfordringer eller risikoadfærd. Mental sundhed skal styrkes gennem indsatser mod stress og ensomhed, og ved at skabe trygge fællesskaber og rådgivningstilbud. Tværfagligt samarbejde mellem sundhedspleje, skoler og læger skal sikrer at sårbare grupper får hjælp i tide. Borgerinddragelse og oplysning er afgørende – når borgerne har adgang til viden og bliver hørt, styrkes både ansvar og sundhed. Forebyggelse er ikke kun en investering i livskvalitet, men også i en bæredygtig og økonomisk ansvarlig fremtid

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Henriette Thomsen uddyber:

Borgerinddragelse ved opsætning af nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg) som vindmøller og solcelleparker SKAL sikres! Dette gennem en kombination af lovgivning, dialog og lokale initiativer, hvor kommunen tidligt i processen informerer og inddrager borgerne via høringer, borgermøder og miljøvurderinger. De lovpligtige kompensationsordninger, som fx værditabsordning, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje skal sikre lokal opbakning og give økonomiske fordele til berørte borgere. Energifællesskaber og lokalt medejerskab kan styrke engagement og ejerskab, men den gennemsigtige kommunikation og aktive borgerinddragelse er afgørende for at VE-projekter bliver en gevinst for både klimaet og lokalsamfundet.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Henriette Thomsen uddyber:

Kommunale bygninger bør have et lavt CO₂-aftryk, fordi det er en investering i både klima, økonomi og borgernes trivsel. Når kommunen bygger og driver bæredygtigt, tager den ansvar for den grønne omstilling og går foran som et godt eksempel. Samtidig reduceres driftsomkostningerne, hvilket frigiver ressourcer til kernevelfærd. Et lavt CO₂-aftryk giver bedre indeklima og sundere rammer for børn, unge og ansatte, og det fremtidssikrer bygningerne mod stigende energipriser og skærpede lovkrav. Grønne bygninger styrker også Struer Kommunes profil og tiltrækker både borgere og virksomheder, der forventer ansvarlighed og innovation. Derved kan bæredygtige bygninger være en gevinst for både miljøet, økonomien og fællesskabet og det er et hensyn der skal tages i det mulige omfang indenfor de økonomiske rammer.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Henriette Thomsen uddyber:

Struer Kommune skal vokse sig stærkere. Vi skal vende kurven med nedadgående befolkningstilvækst. Vi skal i højere grad lykkes med at tiltrække internationale borgere, som vil bosætte sig i Struer, hvis vi etablerer en international skole. Vi skal også bruge vores attraktive beliggenhed til at tiltrække nye borgere fra f.eks. Tyskland og Nederlandene. Vi skal også få flere af vores unge til at tilvælge erhvervsfaglige uddannelser. F.eks ved at styrke Juniormesterlæren i udskolingen. Hermed er der også øget sandsynlighed for at de bliver bosiddende i Struer Kommune efter endt uddannelse.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Henriette Thomsen uddyber:

Politikerne skal i højere grad inddrage borgerne og gøre brug af deres viden, ideer og interesser. Borgerne skal inddrage ved a der skabes mere åbne, tilgængelige og meningsfulde muligheder for deltagelse i den demokratiske proces. F.eks. ved borgermøder og åbne høringer samt regelmæssige møder, hvor borgere kan komme til orde og give input til aktuelle sager. Ved brug af sociale medier, digitale spørgeskemaer og borgerportaler kan indsamles holdninger og forslag. Politikere skal være opsøgende og kan aktivt besøge lokalsamfund, skoler, foreninger og virksomheder for at høre perspektiver fra brugere, medarbejdere og interessanter.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Henriette Thomsen uddyber:

Struer Kommunes kerneopgave er den borgernære og kvalificerede service samt fremtidssikring af vores kommune med øget vækst og bosætning.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Henriette Thomsen uddyber:

Over hele Struer Kommune har borgerne brug for at opleve stærke fællesskaber, som vil fremme tilhørsforhold og lokalt engagement. Ved at investere i og understøtte det lokale kunst- og kulturliv, i kommunen investeres derfor i mennesker, fællesskaber og fremtid. Det er ikke kun et spørgsmål om underholdning – det er en strategisk indsats for at skabe en levende, attraktiv og bæredygtig kommune.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Henriette Thomsen uddyber:

Mennesker uanset etnicitet udgør en ressource - når mennesker får mulighed for at bidrage med deres kompetencer, kulturelle perspektiver og arbejdskraft. Flygtninge og indvandrere kan styrke mangfoldigheden, berige lokalsamfundet og bidrage til den demografiske og økonomiske udvikling – især i områder med befolkningsnedgang og ved at engagere sig aktivt i foreningsliv og lokalsamfund, styrkes fællesskabet og den sociale sammenhængskraft. Når integrationen ikke lykkes skaber sprogbarrierer, manglende uddannelse og social isolation marginalisering og begrænset deltagelse i samfundet. Uden en helhedsorienteret indsats kan der opstå pres på velfærdssystemet og risiko for parallelkulturer. Det er afgørende med sprogundervisning, uddannelse, beskæftigelse og fællesskabsopbygning, så alle får mulighed for at trives og bidrage. Uanset etnicitet.