Jeg vil fortsætte mit arbejde i Folketinget og som minister med at skabe brede løsninger hen over midten i Dansk politik. Jeg er optaget af at vi fremtidssikrer vore fantastiske velfærdssamfund og jeg er optaget af at vi giver et bedre samfund videre til vore børn end det vi har modtaget fra vores forældre. Det gælder både velfærd, og tryghed, men det gælder også miljø, klima og den måde vi producerer vore fødevarer på. Rent drikkevand er en topprioritet, og jeg mener der skal indføres et sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder. Det skal være lettere og billiger at træffe de sunde valg som borger. Det skal vi understøtte med nedsat moms på sunde fødevarer, men også ved at gøre andre sunde valg lettere og billigere. Jeg er modstander af formueskatten, og mener i det hele taget at vi skal skabe et bedre investeringsklima i Danmark. Jeg vil arbejde for at vi til stadighed fortsætter med at lave reformer i samfundet som skal sikre at vi også fremtiden kan udbygge velfærden i Danmark