Hvis det nye fodboldstadion i Aarhus fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet – ikke flere penge i kommunekassen. Borgertinget støtter, at Aarhus får et moderne stadion, men det skal ske med ansvarlig økonomi og respekt for borgernes penge. Store projekter må ikke udvikle sig til åbne regninger, hvor kommunen blot dækker ekstraudgifter. Det er et grundlæggende princip for Borgertinget, at offentlige investeringer skal styres stramt, med gennemsigtighed, faglig budgetkontrol og løbende prioritering af, hvad der er nødvendigt, og hvad der er “nice to have”. Hvis økonomien skrider, må projektet tilpasses – fx ved at reducere kapacitet, justere design eller udskyde dele af byggeriet. Aarhus skal have et stadion, vi kan være stolte af, men også et, vi har råd til at drive og stå inde for. https://borgertinget.org/politisk-program/oekonomi/oekonomi

Borgertinget mener, at trafik- og byrumsløsninger skal skabe sammenhæng – ikke forvirring og omveje. Vesterbro Torv er et centralt knudepunkt, hvor mange veje mødes, og hvor både bilister, cyklister, busser og fodgængere krydser hinanden. Når man lukker torvet uden en samlet plan for, hvordan trafikken skal afvikles i stedet, flyttes problemerne blot til nærliggende gader og boligområder. Det skaber mere kaos, længere køer og dårligere tilgængelighed til butikker og erhverv i området. Borgertinget ønsker en mobilitetspolitik med plads til alle – hvor løsningerne tilpasses lokale forhold og ikke gennemføres som symbolske eksperimenter. I stedet for at lukke veje skal Aarhus investere i bedre trafikstyring, sikre kryds og grønnere byrum, der kan fungere i samspil med trafikken. En levende by kræver både bevægelse og ophold – ikke enten-eller. https://borgertinget.org/politisk-program/mobilitet/mobilitet

Alle elever i Aarhus’ folkeskoler skal tilbydes gratis, sund skolemad. Det handler ikke kun om mæthed, men om lighed, trivsel og læring. Ingen børn skal gå sultne i skole, og ingen skal skille sig ud, fordi madpakken hjemmefra mangler. Et fælles måltid skaber fællesskab og giver ro i skoledagen – det styrker både koncentration og sundhed. Borgertinget ønsker, at skolemaden skal være frisklavet, nærende og lokalt forankret, gerne i samarbejde med lokale producenter og kantiner. Den kan samtidig bruges som en del af undervisningen i sundhed, klima og bæredygtighed. Finansieringen skal findes gennem omprioritering, fælles køkkendrift og mindre madspild – ikke gennem nye store udgifter. Gratis skolemad er en investering i børns udvikling, trivsel og lige muligheder og et vigtigt skridt mod en mere social og bæredygtig folkeskole. https://borgertinget.org/politisk-program/folkeskolen/folkeskolen

Der skal absolut ikke opstilles fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej. Aarhus Havn er ikke udpeget som vindmølleområde i Kommuneplan 2025, og ifølge Miljøstyrelsens vejledning (2022) må møller kun placeres i områder udpeget til formålet. Placeringen er derfor i strid med planlægningsprincipperne. Miljøstyrelsen og VidenOmVind peger desuden på, at bynære, østvendte kystområder er de mest problematiske steder at opstille vindmøller – på grund af turbulens, støj og visuel dominans. Aarhus Havn ligger netop i denne kategori. Området omkring Tangkrogen og stranden bruges dagligt af tusindvis af aarhusianere, og møller i den skala vil forringe både natur, rekreative værdier og byens kystlandskab. Vindmøller er heller ikke havnerelaterede anlæg og kan derfor ikke bruges som begrundelse for havneudvidelse. Aarhus Kommune har selv fastslået, at havnen ikke skal udbygges ud i bugten af hensyn til de rekreative og landskabelige værdier.

Aarhus skal udvikles i respekt for byens historiske arv, arkitektur og unikke natur. Bugten, kysterne, skovene og de grønne områder er ikke blot rekreative rum, men en integreret del af Aarhus’ identitet og skal derfor være udgangspunkt for planlægning og udvikling. Nye projekter skal indpasses, så de styrker og ikke forringer byens særpræg. Nybyggeri skal ske på en måde, der harmonerer med eksisterende bymiljøer. Det betyder at højder og volumener af nye bygninger skal afbalanceres i forhold til omgivelserne. Arkitekturen skal tage udgangspunkt i stedets karakter, så de forskellige bydele bevarer deres identitet. Byudviklingen skal være med respekt for byens eksisterende miljøer. Nye byggeprojekter og udviklingsplaner skal planlægges og realiseres, så de harmonisk integreres med de nuværende bymiljøer. Der skal ikke bygges flere store erhvervsbyggerier i midtbyen. https://borgertinget.org/politisk-program/byudvikling/byudvikling

I vores kommune skal der være et tilstrækkeligt antal ansatte i daginstitutionerne til at sikre både pædagogisk kvalitet og praktisk nærvær. Kvalitet i dagtilbuddene handler ikke kun om flere hænder – det handler om at give børn mulighed for tryghed, udvikling og fællesskab – og om at medarbejderne har tid til at være nærværende og skabe relationer. Forældre skal have reel indflydelse på normeringer og bemanding i deres lokale daginstitution, fordi de kender de lokale forhold og børns hverdag. Borgertinget ønsker åbent indblik i institutionernes kvalitet og samarbejde mellem medarbejdere, forældre og ledelse. borgertinget.org Vi vil støtte normeringer, der er realistiske og lokalt tilpassede, ikke alene fastsat centralt uden forældre­dialog og hensyn til institutionens konkret hverdag.

Det skal ikke koste penge at køre bil ind i Aarhus midtby. En betalingsring vil splitte byen og ramme borgere, erhverv og kulturliv unødigt hårdt. Borgertinget mener, at mobilitet skal skabe forbindelse – ikke barrierer. Mange borgere fra oplandsbyerne og forstæderne er afhængige af bilen i hverdagen, og midtbyen skal være tilgængelig for alle, ikke kun for dem med råd til at betale. En betalingsløsning vil flytte trafikken til boligkvarterer og forringe bylivet, uden at løse de reelle udfordringer. Vi skal i stedet arbejde for klog trafikstyring, bedre kollektiv transport, parkér-og-rejs-løsninger og grøn omstilling af biltrafikken. Det handler om at skabe balance mellem biler, cyklister, gående og kollektiv trafik – ikke om at udskamme dem, der bruger bilen. Aarhus skal være én fælles kommune med plads til alle, hvor midtbyen, forstæderne og oplandet bindes sammen på en bæredygtig og retfærdig måde. https://borgertinget.org/politisk-program/mobilitet/mobilitet

Kulturmidler skal bruges klogt – ikke nødvendigvis flere eller færre penge. Borgertinget er hverken enig eller uenig i, at der bruges for mange penge på kultur og kunst, men vi mener, at midlerne ofte anvendes forkert. Kultur er en vigtig del af et levende lokalsamfund, men den skal komme flere til gavn. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at kommunen automatisk afsætter 1 % af anlægsudgifterne til kunst i nye bygninger. De midler kunne i stedet anvendes til aktiviteter, der skaber deltagelse, fællesskab og lokal forankring – som musik, teater, frivillige projekter og byliv i oplandsbyerne. Kunsten skal ikke kun pryde murene, men inspirere mennesker. Borgertinget ønsker en mere fleksibel kulturpolitik, hvor pengene fordeles efter effekt og værdi for borgerne – ikke efter faste procentsatser og symbolprojekter. https://borgertinget.org/politisk-program/kultur/kultur

Borgertinget ønsker at beskytte Aarhusbugten og området ved Tangkrogen, som er blandt byens mest værdifulde rekreative og landskabelige områder. En udvidelse ville uopretteligt ændre bugtens natur og forringe borgernes adgang til kysten. Planklagenævnet har allerede fastslået, at det ikke er lovligt at inddrage søterritorium, når der fortsat er ledig kapacitet og arealer på den eksisterende havn. Den afgørelse bekræfter, at udvidelsen ikke var planmæssigt eller juridisk forsvarlig. Havneudvidelsen var hverken nødvendig eller bæredygtig, men ville have været et massivt indgreb i natur og miljø. Borgertinget ønsker i stedet en udvikling af havnen gennem effektivisering, genanvendelse af arealer og flytning af ikke-havnerelaterede funktioner til en såkaldt dry port. Dermed kan Aarhus Havn fortsat udvikle sig – uden at udvide sig ud i bugten.

Aarhus skal ikke løse sine trængselsproblemer med mere letbane. Letbanen er alt for dyr, ufleksibel og bundet til et fast tracé, der ikke kan flyttes eller tilpasses byens fremtidige udvikling. Den risikerer at fastlåse byudviklingen i årtier fremover – på en måde, som hverken er økonomisk eller planmæssigt bæredygtig. Erfaringerne viser, at letbanen kræver store investeringer i anlæg og drift, samtidig med at den dækker et begrænset område og ikke kan udvides uden nye milliardprojekter. Aarhus har brug for en mere smidig og fremtidssikret transportløsning. Borgertinget foreslår derfor, at kommunen i stedet satser på BRT (Bus Rapid Transit) – et moderne, elektrisk bussystem med egne baner, høj kapacitet og lavere anlægsudgifter. BRT kan nemt tilpasses nye bydele, ændrede rejsemønstre og fremtidige behov. Det giver langt mere fleksibilitet, hurtigere implementering og bedre økonomi – uden at binde byen til én dyr og ufleksibel løsning. https://borgertinget.org/politisk-program/mobilitet

Borgertinget mener, at kommunens serviceniveau kan og skal øges – uden at hæve kommuneskatten. Det handler ikke om at bruge flere penge, men om at bruge dem klogere og mere effektivt. I dag går alt for mange ressourcer til administration, projekter og konsulentopgaver, der ikke skaber værdi for borgerne. Borgertinget ønsker en kommune, hvor midlerne prioriteres til kernevelfærd – ældre, børn, skoler og lokal service – frem for system og bureaukrati. Gennemsigtighed, konkurrence og nytænkning skal sikre mere kvalitet for de samme midler. Erfaringer viser, at når beslutninger træffes tættere på borgerne, og medarbejdere får frihed og ansvar, kan serviceniveauet forbedres markant. En effektiv kommune er ikke den, der opkræver mest skat, men den, der leverer mest velfærd for pengene.

Kommunens økonomi skal styres med respekt for borgernes penge – og det sker ikke, når millioner bruges på prestigeprojekter som det nye fodboldstadion, Aarhus Lufthavn og andre satsninger med store underskud, der i sidste ende dækkes af skatteyderne. Borgertinget ønsker en ansvarlig økonomisk politik, hvor pengene bruges på kernevelfærd, ikke symbolpolitik. Vi vil rydde op i unødvendige udgifter, konsulentprojekter og fejlslagne investeringer, så ressourcerne i stedet frigøres til bedre service for borgerne – og til at sænke skatten, når økonomien tillader det. Vores mål er en effektiv og transparent kommune, hvor hver krone skaber reel værdi for borgerne, og hvor økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd med kvalitet i velfærden. https://borgertinget.org/politisk-program/oekonomi/oekonomi

Borgertinget mener, at det ikke skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet. Kommunalpolitik skal være et kald – ikke en karrierevej. Det lokale demokrati bygger på engagement, ansvar og lysten til at gøre en forskel for fællesskabet, ikke på økonomiske incitamenter. Når politik bliver et levebrød frem for et tillidshverv, risikerer vi at fjerne os fra borgerne og fra den virkelighed, beslutningerne handler om. Borgertinget ønsker et byråd, der afspejler mangfoldigheden i befolkningen, hvor både erhvervsaktive, unge, ældre og frivillige kan deltage på lige fod – men uden at det udvikler sig til et lukket lag af fuldtidspolitikere. Politik skal bygge på troværdighed, åbenhed og ansvar, ikke på lønniveauer. Vi arbejder for en politisk kultur, hvor arbejdet i byrådet er et fælles samfundsansvar – og ikke et personligt job.

Borgertinget mener, at alle børn skal have mulighed for at lykkes i folkeskolen, uanset udgangspunkt. Men det er ikke et nulsumsspil: vi kan godt hjælpe de svageste elever uden at det går ud over de stærkere. Det handler om at skabe en mere fleksibel skole med tidlig indsats, flere pædagogiske værktøjer og samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre. Når børn med særlige behov får den rette hjælp i tide, får hele klassen ro, trivsel og bedre læring. Det kræver, at kommunen prioriterer kvalitet frem for kvantitet – færre elever pr. lærer, og mere fokus på relationer end på test og skemaer. En skole, der løfter de mest udsatte, løfter i virkeligheden alle. https://borgertinget.org/politisk-program/folkeskolen

I vores kommune skal der være et tilstrækkeligt antal ansatte i daginstitutionerne til at sikre både pædagogisk kvalitet og praktisk nærvær. Kvalitet i dagtilbud handler ikke kun om flere hænder, men om at give børn mulighed for tryghed, udvikling og fællesskab – og om at medarbejderne har tid til at skabe relationer og trivsel i hverdagen. Borgertinget mener, at normeringer skal tilpasses lokalt, så de afspejler institutionens størrelse, børnesammensætning og pædagogiske behov – ikke fastsættes ud fra rigide, centrale standarder. Forældre skal have reel indflydelse på normering og bemanding i deres lokale institution, fordi de kender de konkrete forhold og børnenes behov bedst. Vi ønsker mere åbenhed om kvalitet, trivsel og ressourcer samt et tæt samarbejde mellem medarbejdere, forældre og ledelse.

Borgertinget mener, at klassestørrelserne i folkeskolen skal ned, også selvom det betyder, at der må findes besparelser andre steder. Lærerne har i dag alt for lidt tid til den enkelte elev og til den nødvendige forberedelse, som sikrer kvalitet i undervisningen. Når klasserne bliver for store, går det ud over både læringsmiljø, trivsel og relationen mellem lærer og elev. En mindre klasse giver plads til nærvær, tidlig indsats og faglig fordybelse – og det lønner sig på længere sigt, fordi flere børn trives, lærer mere og får bedre livsmuligheder. Borgertinget ønsker en folkeskole, hvor kvalitet vægtes højere end kvantitet, og hvor lærerne får tid og ro til at udføre deres faglighed. Mindre klasser er ikke en luksus, men en nødvendig investering i fremtidens generationer og i en stærk, sammenhængende folkeskole. https://borgertinget.org/politisk-program/folkeskolen/folkeskolen

Borgertinget mener, at der skal findes en balanceret vej mellem flere varme hænder og brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen. Teknologi kan aldrig erstatte menneskelig omsorg – men den kan frigøre tid, så plejepersonalet får mere overskud til nærvær og personlig kontakt. Det handler ikke om at vælge mellem mennesker og maskiner, men om at bruge teknologien klogt, dér hvor den faktisk styrker kvaliteten af plejen. Velfærdsteknologi skal indføres med respekt for både medarbejdere og borgere og altid med frivillighed og værdighed som grundprincip. Den må ikke bruges som spareværktøj, men som et redskab til at skabe bedre omsorg og mere tid til det, der betyder mest – relationen mellem den ældre og hjælperen. Borgertinget ønsker en ældrepleje, hvor innovation og menneskelighed går hånd i hånd. https://borgertinget.org/politisk-program/aeldre/aeldre

Borgertinget mener, at mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen kan forbedre kvaliteten, valgfriheden og effektiviteten. Når både kommunale og private leverandører får mulighed for at byde ind, skabes nytænkning og sund konkurrence om at levere den bedste pleje. Det giver borgerne mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til deres behov – og det forpligter alle aktører til at levere høj kvalitet og menneskelig omsorg. Borgertinget ønsker et ældreområde, hvor faglighed, nærvær og fleksibilitet vægtes højere end systemtænkning og bureaukrati. Private aktører kan ofte organisere sig mere smidigt, skabe arbejdsglæde og afprøve nye modeller for pleje og samarbejde. Kommunen skal dog bevare et stærkt tilsyn og sikre ensartede kvalitetskrav. Samarbejde og konkurrence skal bruges til at løfte serviceniveauet – ikke presse det ned. https://borgertinget.org/politisk-program/aeldre/aeldre

Borgertinget mener, at hjemmeplejen aldrig må erstatte den menneskelige hjælp med en robotstøvsuger, medmindre det er den ældres eget, tydelige ønske. Ældrepleje handler ikke kun om praktiske opgaver, men om menneskelig kontakt, tryghed og værdighed. Når en hjemmehjælper støvsuger, er det også et møde mellem mennesker – et øjeblik til samtale, omsorg og nærvær, som ingen maskine kan erstatte. Teknologi skal bruges som et redskab, ikke som en erstatning for relationer. Borgertinget ønsker en ældrepleje, hvor den enkelte borger har frihed til at vælge, og hvor effektivisering aldrig må ske på bekostning af livskvalitet. Robotter kan være en hjælp for dem, der ønsker det, men de må aldrig blive en kommunal standardløsning, der erstatter den menneskelige hånd. https://borgertinget.org/politisk-program/aeldre/aeldre

Borgertinget mener, at spørgsmålet om flere midler til genoptræning skal bero på en konkret og faglig afvejning. Hvis genoptræning dokumenteret giver markant øget livskvalitet og selvstændighed for borgerne – og samtidig kan reducere kommunens langsigtede udgifter til pleje, hjælpemidler og sygefravær – bør det prioriteres højere. Genoptræning er en investering i mennesker, ikke blot en udgiftspost. Men vi skal samtidig sikre, at en styrkelse af genoptræningen ikke sker på bekostning af den forebyggende indsats, som ofte kan forhindre, at behovet for genoptræning opstår. Borgertinget ønsker en balanceret sundhedspolitik, hvor forebyggelse, rehabilitering og genoptræning ses som en samlet helhed. Målet er at styrke borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed gennem tidlig, målrettet og effektiv indsats. https://borgertinget.org/politisk-program/sundhed/sundhed

Borgertinget mener ikke, at kommunen skal skabe fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne. Aarhus skal være en sammenhængende kommune med plads til alle – også dem, der bor i oplandsbyer og forstæder og er afhængige af bilen i hverdagen. At gøre midtbyen utilgængelig for bilister skaber ikke fred, men splittelse mellem by og opland. En levende midtby kræver balance mellem bevægelse og ophold – ikke ensidige forbud. I stedet for at lukke veje og fjerne parkering bør kommunen satse på klog trafikstyring, moderne parkeringsløsninger og grøn mobilitet, hvor bil, cykel, kollektiv trafik og fodgængere fungerer side om side. Midtbyen skal være åben, tilgængelig og attraktiv – ikke et lukket område for de få. Borgertinget ønsker en mobilitetspolitik, der binder hele Aarhus Kommune sammen på tværs af postnumre, transportformer og livsformer. https://borgertinget.org/politisk-program/mobilitet/mobilitet

Borgertinget mener, at Aarhus Kommune i langt højere grad skal fortætte de eksisterende byområder, frem for at udlægge nye arealer til bolig- og erhvervsbyggeri. Vi skal udvikle – ikke udvide – byen. Fortætning kan skabe liv, nærhed og bæredygtig infrastruktur, når det sker med omtanke for arkitektur, byrum og grønne områder. Særligt oplandsbyerne bør fortættes og udvikles som 15-minutters byer, hvor dagliglivets behov – indkøb, skole, fritid og natur – kan nås på kort afstand. Det styrker både lokalsamfund, klima og mobilitet. Nye store udlæg i det åbne land eller i oplandsbyernes udkant fører derimod til mere biltrafik, større klimabelastning og tab af natur. Borgertinget ønsker en byudvikling med respekt for eksisterende miljøer og lokal identitet og i tæt dialog med borgerne. Ved at fortætte med omtanke kan vi skabe levende, bæredygtige lokalsamfund i hele kommunen. https://borgertinget.org/politisk-program/byudvikling/byudvikling

Borgertinget mener, at kommunen ikke skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller tættere på beboelse end i dag. Grøn omstilling skal ske med respekt for både mennesker og natur. Vindmøller og solcelleanlæg hører til dér, hvor de er mest effektive og mindst generende – ikke i nærheden af boliger, rekreative områder eller kystlandskaber. Erfaringerne viser, at store energianlæg tæt på beboelse skaber støj, visuel dominans og tab af livskvalitet, og det underminerer den folkelige opbakning til den grønne omstilling. Borgertinget ønsker en klog og helhedsorienteret energiplanlægning, hvor kommunen samarbejder med staten og private aktører om at placere anlæggene dér, hvor vind- og solforhold giver størst effekt, og hvor de passer ind i landskabet. Den grønne omstilling skal bæres af fællesskab og fornuft – ikke presses igennem på bekostning af borgernes hverdag.

Borgertinget mener, at klimaansvar og økonomisk fornuft skal gå hånd i hånd. Vi skal bygge bæredygtigt – med fokus på materialevalg, energiforbrug og lang levetid – men samtidig prioritere de løsninger, der giver mest klimaeffekt for pengene. Det nytter ikke at bygge symbolsk grønt, hvis det betyder færre midler til renovering, energibesparelser eller andre initiativer, der samlet kan reducere CO₂ langt mere. Kommunale byggeprojekter bør derfor vurderes ud fra både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, så vi får størst mulig effekt pr. investeret krone. Borgertinget ønsker en realistisk grøn omstilling, hvor alle midler bruges klogt – ikke blot grønt på papiret, men med reel forskel for klimaet. https://borgertinget.org/politisk-program/klima/klima

Borgertinget mener, at vækst er en forudsætning for øget velfærd, men væksten skal styres klogt, så den skaber livskvalitet frem for problemer. Økonomisk og befolkningsmæssig vækst giver kommunen flere ressourcer til skoler, ældrepleje og grønne investeringer – men det kræver planlægning og ansvar. Når vækst sker uden styring, opstår trængsel, mangel på institutionspladser og pres på infrastrukturen. Borgertinget ønsker derfor, at kommunen fastholder fokus på vækst, men samtidig sikrer ordentlig planlægning, bæredygtig mobilitet og velfungerende velfærd. Vækst skal gå hånd i hånd med investeringer i kollektiv trafik, skoler og lokal service, så hele byen kan følge med. For Borgertinget handler vækst om mere end økonomi – det handler om at skabe et stærkere, grønnere og mere sammenhængende Aarhus, hvor fremgang mærkes i borgernes hverdag.

Borgertinget mener, at beskyttelsen af kommunens grønne områder skal prioriteres højere end nye erhvervs- og boligbyggerier. Grønne områder er ikke bare tomme arealer – de er byens åndehuller, hvor natur, klima og fællesskab mødes. I Aarhus står vi over for et valg: skal vi bygge os ud af hvert problem, eller skal vi bevare de grønne strukturer, der gør byen sund og attraktiv at leve i? Borgertinget vælger det sidste. Nye byggerier skal tilpasses naturen – ikke omvendt. Derfor ønsker vi, at eksisterende grønne områder, parker og kiler bevares som aktive, tilgængelige byrum, og at byudvikling i højere grad sker gennem fortætningsprojekter inden for de allerede udbyggede områder. En grøn kommune er en langsigtet investering i borgernes trivsel, biodiversitet og modstandskraft mod klimaforandringer – ikke en udgiftspost. https://borgertinget.org/politisk-program/byudvikling/byudvikling

Borgertinget mener, at politikerne i Aarhus Kommune absolut ikke er gode til at lytte til borgerne eller tage deres input alvorligt i lokal- og kommuneplaner. Tværtimod ser vi igen og igen, at store beslutninger træffes, mens borgernes indsigelser ignoreres eller behandles som formaliteter. Havneudvidelsen, udviklingsplanen for Pier 3, det nye fodboldstadion og projektet i Kongelunden er klare eksempler på, at borgerdialogen har været mangelfuld eller rent symbolsk. Borgertinget ønsker en ny demokratisk kultur, hvor borgerinddragelse ikke blot handler om høringssvar, men om reel dialog og medskabelse fra start til slut. Borgerne skal inddrages tidligt, og deres lokale viden skal bruges aktivt i beslutningerne. Når borgerne oplever sig overhørt, svækkes tilliden til kommunen. Aarhus fortjener en politik, hvor borgernes stemme ikke bare høres – men har betydning. https://borgertinget.org/politisk-program/borgerinddragelse/borgerinddragelse

Borgertinget tager klart afstand fra krigsforbrydelser og overgreb mod civile – uanset hvor i verden de finder sted. Vi vedkender, at Israel i Gaza begår krigshandlinger, som bør mødes med international protest og fordømmelse. Det er en vigtig del af vores fælles demokratiske værdier at sige fra overfor forbrydelser mod menneskeheden. Når det er sagt, mener Borgertinget, at Aarhus’ borgere i forhold til Byrådet og kommunalpolitik ikke kan og skal forventes at forholde sig konkret til en yderst kompleks og mangeårig konflikt i Mellemøsten. Borgertinget ønsker, at Aarhus skal være en by med tryghed, åbenhed og demokratiske samtaleformer. Vi står for fredelig meningsudveksling, respekt for lovgivningen og et fælles fokus på de udfordringer, vi som kommune kan og skal løse sammen. Konflikten i Gaza skal håndteres på statsligt og internationalt niveau - ikke i Byrådet.

Et rigt kulturliv skaber sammenhæng, fællesskab og liv i hele kommunen – fra midtbyen til oplandsbyerne. Kultur er ikke en luksus, men en del af det, der gør et samfund levende og menneskeligt. Borgertinget ønsker dog, at kulturmidlerne bruges klogt og lokalt forankret, så de når ud til flere og skaber reel deltagelse. Kommunen skal støtte initiativer, der bygger på frivillighed, lokal kreativitet og samarbejde mellem borgere, foreninger og kunstnere – ikke kun store institutioner og prestigeprojekter. Kulturpolitikken skal fremme mangfoldighed, lokale mødesteder og kultur, der udspringer af borgernes egen energi. Når kommunen investerer i kulturen, investerer den i identitet, trivsel og fællesskab. https://borgertinget.org/politisk-program/kultur/kultur

Borgertinget mener, at flygtninge og indvandrere kan være en vigtig ressource for lokalsamfundet, når integrationen lykkes gennem arbejde, uddannelse og aktiv deltagelse i fællesskabet. Men integration kræver klare forventninger, gensidig respekt og vilje til at bidrage. Det er afgørende, at indvandring sker fra kulturer, der har forståelse for demokrati, frihedsrettigheder og samhørighed i samfundet – hvor man forstår, at alle så vidt muligt skal tage del i og bidrage til fællesskabet. Kommunen skal stille krav, men også give muligheder gennem sprogundervisning, jobindsats og lokale fællesskaber, hvor tillid og ansvar kan vokse. Borgertinget ønsker en realistisk og værdibåret integrationspolitik, hvor både rettigheder og pligter vægtes. Integration skal måles på deltagelse og ansvar – ikke på symboler eller gode intentioner.