Lægernes kundskab er en knap ressource, som vi er nødt til at anvende, hvor den gør mest gavn.

Parkering ved hospitalerne er en del af vores brug af sundhedsvæsenet. Det er ikke nødvendigt at belaste brugerne yderligere med betaling, eller drift af et betalingssystem.

Både Lægevagten og 112 er allerede akuttelefoner.

En mere fornuftig forbedring er et depositum, af symbolsk størrelse, på planlagte behandlinger. Det vil reducere udeblivelser mærkbart.

Personlig fremmøde har en værdi for at diskutere aspekter og detaljer, der let går tabt i elektronisk kommunikation.

Lokale hospitaler og sundhedsklinikker er ikke blot en transportmæssig lettelse. Det er også en vigtig del i at holde de mindre bysamfund levende og attraktive.

Vi kan ikke bare prioritere alting højere end alt andet... Den Harvard-uddannede Dr. Georgia Ede argumenterer for, at kost har betydelig indflydelse på mental sundhed, og at væksten i mental sygdom hænger sammen med ringere kost. I stedet for blot at tilføre flere ressourcer bør vi undersøge fordomsfrit, om justering af kosten kan reducere psykiatriske problemer. Det ville være en let tilgængelige måde at reducere både lidelse og belastning af vores sundhedssystem.

Vi har brug for at sikre det bedst mulige liv for flest mulige borgere.

Vi kan ikke løse problemerne ved at prioriteret alting højere end alt andet. I stedet har vi brug for mere viden om, hvorfor behovet er steget så meget, og hvad vi kan gøre forebyggende.

Det ville være en konkret afspejling af det behov, der eksisterer.

Her må tilliden til de varme hænder fylde mest.

Kroniske sygdomme er stærkt belastende både for patienter og behandlingssystem. Det er ikke tilstrækkeligt at se på antal leveår, kvaliteten af disse år er vigtige. Derfor har vi brug for at forstå årsagerne til de stigende kroniske sygdomme, og gøre noget ved dem, så vi kan leve bedre, belaste behandlingssystemet mindre - og i sidste ende give plads til den prestigefyldte jagt på, hvad vi kan gøre imod kræft. Stigningen i både kræft og kroniske sygdomme ser ud til at være forbundet med faldende kvalitet af vores fødevarer over det sidste århundrede. Vi bør starte forsøg med kostændringer, der kan rette op på dette forfald af vores kost og vores helbred. Der er stort potentiale for både bedre liv og mindre belastning af vores behandlingssystem.

Der er kun én rationel måde at opnå vores ambitiøse klimamål: At indføre kernekraft. Jeg kan ikke tage talen om klima alvorligt, hvis den følges af modstand mod kernekraft. Kort formuleret: "Er klimakrisen så alvorligt, at den bør løses med kernekraft? Ja, eller Nej?" Med kernekraft får vi stabil energiforsyning til priser, der er til at betale. Små kernekraftværker kan bygges lokalt, så vi bliver fri for at trække højspændingskabler på kryds og tværs gennem landskabet. Og nu vi taler om landskabet: Hvor er fornuften i, at vi fylder vores dejlige natur med energimaskiner, eller brænder andre landes skove i vores kraftværker? Lad os nu få kernekraft. Så kan vi uden større problemer blive 100 % klimaneutrale, eller endda mere.

Dette er blot et symbolsk beløb i forhold til, hvad det virkelig koster at have personale og udstyr til rådighed. Et depositum ville fungere bedre end et gebyr - i begge tilfælde ville det hjælpe til at undgå spild af både materielle og menneskelige ressourcer.