Gå til indhold
Del kandidaten
Henrik S. Sønnichsen
Lektor
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg brænder for at være med til at skabe et stærkere lokalsamfund og at sikre gode vilkår for både unge og ældre, styrke vores lokale erhverv samt passe på vores unikke natur og kulturarv. Derfor er mine mærkesager: Vi skal styrke de lokale skoler og sikre, at vores unge får de bedste muligheder indenfor læring, udvikling og trivsel. Alt for mange unge i Tønder Kommune oplever mistrivsel, ensomhed og en følelse af manglende muligheder. Det skal tages alvorligt. Jeg ønsker derfor at skabe bedre rammer for de unge – både i forhold til støtte, fællesskaber og fremtidsperspektiver. Jeg vil arbejde for lettere adgang til rådgivning og hjælp, så unge hurtigt kan få den støtte, de har brug for. Samtidig skal de positive fællesskaber styrkes, hvor unge kan mødes, deltage i fritidsaktiviteter og føle sig som en del af et stærkt lokalsamfund – både i byerne og i oplandet. Jeg vil være med til at sikre en tryg og værdig alderdom for vores ældre borgere, som fortjener den bedst mulige omsorg.

Tillidsposter
Bestyrelsesmedlem · Venstre (Tønder)
Erhvervskarriere
Lektor · Finans · Syddansk Erhvervsakademi S/I
Uddannelse
Cand. merc. · Aarhus Universitet
1
Den grønne omstilling skal fremmes gennem nye solcelleparker.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Solenergi er afgørende sammen med vindenergi for at sikre en grøn og stabil strømforsyning. Det er vigtigt, at udbygningen af vedvarende energi sker med lokal inddragelse. Jeg mener, at flere solceller i højere grad skal placeres på taget af bygninger f.eks. industribygninger, hvor det er mindre til gene for lokalbefolkningen, og at den offentlige støtte for at have vedvarende energiprojekter i lokalområdet kommer lokalområdet til gode. Mange steder er kompensationen for vedvarende energiprojekter med til at skabe liv og udvikling i lokalsamfundet. Derfor er det positivt, at kompensationensordningerne løbende er blevet forbedret.
2
Rømøs udvikling skal fremmes ved at give plads til mindst et helårshotel.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Rømø har et kæmpe potentiale som turistdestination, men vi skal sikre, at udviklingen også gavner det lokale erhvervsliv og skaber arbejdspladser året rundt. Et helårshotel vil styrke turismen uden for højsæsonen samt skabe flere faste jobs hele året. Udviklingen skal ske med respekt for naturen og lokalsamfundet. Vi skal finde den rigtige balance mellem vækst og bæredygtighed, så Rømø fortsat er et unikt sted at bo og besøge.
3
Tønder Kommune skal arbejde for udstykning af nye sommerhusområder langs vadehavskysten.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Sommerhuse bidrager til liv og turismeerhvervet i lokalområdet, og bidrager dermed til vækst og velstand i lokalsamfundet. Samtidig skal vi værne om naturen. Derfor skal hensyn til naturen og nyt byggeri altid balanceres.
4
Faldende børnetal gør det - igen - nødvendigt at lukke/sammenlægge folkeskoler.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Det skal være muligt at sende sine børn i skole tæt på ens hjem. Børn og unge skal ikke have unødigt langt til skole. Den lokale skole er også mange steder en central del af lokalsamfundet, og den er med til at fastholde liv og udvikling i mindre byer. De lokale skoler skal bevares sålænge der er lokal opbakning til dem.
5
Småbørnsfamiliers økonomi skal styrkes ved at sænke forældrebetalingen i institutionerne med mindst 20 procent.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Vi forstår ønsket om at lette småbørnsfamiliers økonomi, men Venstre mener, at det skal ske gennem målrettede lettelser og større valgfrihed - ikke kun ved at øge de kommunale udgifter. Vi vil arbejde for, at familier får flere penge mellem hænderne f.eks. gennem lavere skat og fleksible pasningsmuligheder, så forældre selv kan vælge det, der passer bedst til deres hverdag. En generel sænkning af forældrebetalingen med 20 procent lyder godt, men vil skal sikre, at det finansieres ansvarligt, og at kvaliteten i daginstitutionerne ikke forringes.
6
Tønders markedsføringsbudget (sponsorater m.m.) skal fordobles for at øge interessen for bosætning i kommunen.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg deler ønsket om at tiltrække flere borgere til Tønder Kommune, men jeg mener ikke nødvendigvis, at løsningen er at fordoble markedsføringsbudgettet. Det vigtigeste er, hvordan pengene bruges. Vi skal markedsføre Tønder Kommune mere målrettet - med fokus på de gode historier om vores natur, fællesskab, erhvervsliv og livskvalitet. Jeg ønsker at styke samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og foreninger for at skabe et samlet og troværdigt billede af Tønder Kommune som et attraktivt sted at bo. Det handler ikke kun om at bruge penge - men om at bruge dem klogt.
7
Tønder er et godt sted at være for plejekrævende ældre.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Tønder er et godt sted for plejekrævende ældre - og det skal vi bygge videre på. Jeg vil sikre, at alle ældre mødes med værdighed, tryghed og valgfrihed. Det kræver dygtige medarbejdere, ordentlige arbejdsforhold og tid til omsorg - ikke mere bureaukrati. Jeg vil arbejde for kvalitet i plejen, moderne løsninger og mulighed for, at de ældre selv kan bestemme mest muligt i deres hverdag. For mig handler det om mennesket før systemet.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg ønsker et højt serviceniveau i Tønder Kommune, men jeg mener, at det skal ske gennem klogere prioritering og bedre ressourceudnyttelse - ikke ved at hæve skatten. Højere skat gør det dyrere at bo og drive virksomhed i kommunen og kan svække bosætning og udvikling.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg ønsker, at borgerne beholder flere af deres egne penge, og at kommuneskatten holdes lav. Men det skal ske gennem klog prioritering og effektiv ressourceudnyttelse, ikke ved at skære tilfældigt i kernevelfærden.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg anerkender, at byrådsarbejde kræver tid og engagement, og at rammerne skal være rimelige. Men jeg mener ikke, at højere vederlag alene, vil få flere til at stille op. Det vigtigeste er, at flere får lyst og mulighed for at engagerede sig, fordi de oplever, at arbejdet gør en forskel. Jeg ønsker derfor at forenkle byrådsarbejdet, bruge teknologien klogt og skabe bedre balance mellem arbejde, familie og politik - så flere kan deltage uden at det bliver en økonomisk byrde.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Der bruges allerede mange penge på inklusion og specialundervisning. Udgifterne til det specialiserede områder er steget meget. Hvis en stor del af eleverne sendes i specialskole, kan det blive vanskeligt at få råd til investere i folkeskolen. Derfor skal der være ressourcer til at sikre ro og trygge rammer i klasselokalet, så flest muligt kan være en del af fællesskabet i skoleklassen. Men der vil fortsat være nogle elever, som har brug for at gå på specialskole, og det skal de også kunne i fremtiden.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg anerkender, at der mange steder er et pres på nomineringerne i daginstitutionerne. Det skal vi tage alvorligt - for børnene skal have tryghed, nærvær og kvalitet i hverdagen. Jeg vil arbejde for, at ressourcerne fordeles bedre, så der kommer flere hænder der, hvor behovet er størst, i stedet for at bruge flere penge på administration og bureaukrati. Samtidigt skal vi sikre, at medarbejderne har tid til kerneopgaven - børnene gennem mindre papirarbejde og mere frihed i hverdagen.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enig i, at alle elever skal have de bedste betingelser for læring og trivsel, men vi mener ikke, at løsningen kun handler om at gøre klasserne mindre. Det vigtigste er dygtige lærere, ro i klassen og tid til den enkelte elev. Nogle gange kan mindre klasse, hjælpe - men det må ikke ske ved at skære ned på andre vigtige områder som specialstøtte, trivselstiltag eller fritidsliv.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enige i, at omsorg og nærvær er kernen i ældreplejen. Men jeg mener, at varme hænder og velfærdsteknologi skal gå hånd i hånd. Teknologien skal bruges til at lette medarbejdernes hverdag og give mere tid til det vigtigeste - menneskelig kontakt og omsorg. Det handler ikke om at vælge mellem mennesker og teknologi, men om at bruge teknologien klogt, så medarbejderne kan bruge mere tid sammen med de ældre.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg mener, at private aktører kan være med til at løfte servicen, men kun hvis det sker under ansvarlige rammer og med fokus på kvalitet og nærvær. Det vigtigeste er, at de ældre får tryghed, omsorg og valgfrihed, uanset om hjælpen leveres af kommunen eller private. Konkurrence skal ikke være målet i sig selv - det handler om at skabe bedre løsninger og mere frihed for borgerne.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enige i, at hjemmeplejen ikke må erstatte den menneskelige kontakt med maskiner uden dens samtykke. Jeg ser teknologi som et redskab til at frigøre tid til mere nærvær og omsorg - ikke som en erstatning for den. Hvis ældre ønsker at bruge en robotstøvsuger, skal det naturligvis være muligt. Men beslutningen skal altid træffes ud fra den enkeltes behov og ønsker - ikke systemet alene.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enig i, at genoptræning er en vigtig del af et godt sundhedstilbud. Det hjælper borgerne hurtigere tilbage til hverdagen og mindsker behovet for yderligere behandling. Men jeg mener ikke, at løsningen er blot at flytte penge fra andre sundshedsområder. I stedet skal vi arbejde mere effektivt, forebygge bedre og styrke samarbejdet mellem kommune, region og praktiserende læger.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enig i, at vores bymidter skal være trygge og attraktiv at opholde sig i - men jeg mener ikke, at et generelt forbud mod gennemkørende trafik og parkering er vejen frem. Der skal findes en balanceret løsning, hvor der både er plads til gående, cyklister, handlende og erhverv. En levende bymidte kræver nemlig nem adgang for borgere, kunder og besøgende. Jeg ønsker at styrke trafiksikkerheden og bymiljøet, men med løsninger som fartdæmpning, tydelig skiltning og bedre byplanlægning - ikke unødvendige forbud.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enige i, at det kan være klogt at fortætte byerne, hvor det giver mening - især for at udnytte eksisterende infrastruktur og skabe liv i bymidterne. Men jeg mener ikke, at det kan ske på bekostning af vækstmuligheder i resten af kommunen. Nogle steder skal vi fortætte andre steder skal vi have mulighed for at udlægge nye bolig- og erhvervsområder, hvis det skaber arbejdspladser og tiltrækker nye borgere. For mig handler det om fleksibilitet og lokal frihed - udviklingen skal tilpasses de enkelte byers behov, ikke styres af en ensartet plan.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg bakker op om udbygningen af vedvarende energi - Vi skal tage ansvar for den grønne omstilling. Men jeg mener, at det skal ske i dialog med borgerne og med respekt for dem, der bor tæt på anlæggene. Vi skal finde de rigtige placeringer, så vindmøller og solceller kan bidrage til grøn energi uden at gå ud over livskvaliteten for naboer eller naturen. Jeg ønsker balancerede løsninger, hvor lokal opbakning, grøn udvikling og hensyn til mennesker går hånd i hånd.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er enige i, at kommunale byggerier skal have et lavt CO2-aftryk. Vi skal tage ansvar for klimaet og tænke grønt, når vi bygger nyt. Men jeg mener også, at økonomi og sund fornuft skal følge med. Det giver ikke mening af gøre projekter unødigt dyre, hvis det betyder færre midler til f.eks. skoler ældre eller velfærd. Jeg ønsker bæredygtige løsninger, hvor miljø, økonomi og funktionalitet går hånd i hånd - Vi skal tænke langsigtet og vælge grønne løsninger, når de giver både klima- og samfundsmæssig mening.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg ønsker, at Tønder Kommune fortsat skal skabe flere arbejdspladser, tiltrække nye borgere og styrke erhvervslivet. Men jeg mener ikke, at vækst skal ske på bekostning af børns trivsel, skoler, daginstitutioner eller trafiksikkerhed.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg mener, at beskyttelse af grønne områder er vigtig - men den må ikke stå i vejen for ny udvikling, arbejdspladser og bosætning. Vi skal skabe en balanceret planlægning, hvor der både er plads til natur og til fremtidens boliger og erhverv. Det handler ikke om at vælge mellem grønne områder eller vækst - men om at tænke bæredygtigt og langsigtet, så Tønder Kommune både kan bevare sin natur og udvikle sig som et attraktivt sted at bo og arbejde.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg er glad for, at mange borgere engagerer sig i udviklingen af Tønder Kommune - og jeg mener, at dialogen mellem borgere og politikere skal styrkes yderligere. Vi skal lytte til borgernes indsigelser og ideer, fordi lokal input giver bedre og mere bæredygtige løsninger både lokal- og kommuneplanlægningen. For mig er lokalt engagement og gensidig respekt fundamentet for et stærkt demokrati i Tønder Kommune.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Tønder Kommune skal fokusere på kerneopgaverne - borgernes velfærd, skoler, ældrepleje og lokal udvikling. Kommunen skal ikke tage politiske initiativer som boykot af varer fra specifikke lande, da udenrigspolitik er et ansvar for staten og Folketinget - ikke for kommunerne.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Venstre er enige i, at kunst og kultur spiller en vigtig rolle i vores lokalsamfund. Det skaber fællesskab, identitet og gør Tønder Kommune attraktiv at bo og besøge. Jeg mener, at det lokale kulturliv skal styrkes gennem samarbejde, frivillighed og partnerskaber - ikke kun flere kommunale tilskud. Kommunen skal være en aktiv medspiller, der hjælper gode initiativer på vej, men vi skal samtidig udnytte de lokale kræfter og kreative miljøer, som gør kulturen levende.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Henrik S. Sønnichsen uddyber:
Jeg ser mennesker som en ressource, når de bidrager aktivt til fællesskabet. Flygtninge og indvandrere kan være en styrke for lokalsamfundet, når integration lykkes - både socialt og på arbejdsmarkedet Derfor vil jeg have fokus på sprog, arbejde og uddannelse, så flere kan forsørge sig selv og blive en del af det lokale fællesskab. Jeg mener, at integration skal bygge på ansvar og gensidigt respekt. Vi stiller krav - men også give muligheder.