Gå til indhold
Del kandidaten
Ib Schmidt Østenkær
Næstformand i DF i Hjørring
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, fordi jeg kæmper for lokale og ansvarlige løsninger, der giver mening for os i Nordjylland. Jeg står for nærhed i sundhed med regionsklinikker og lokale sundhedshuse, og jeg vil sikre lige adgang til behandling – uanset postnummer. Jeg arbejder for borgerinddragelse i store beslutninger som Bilka, og jeg mener, at folkeafstemninger og åben debat styrker demokratiet. Jeg prioriterer værdighed i ældrepleje og psykiatri, og jeg vil sikre rettidig hjælp til dem, der har mest brug for det. Jeg støtter grøn omstilling med respekt for kernevelfærd og lokale forhold, og jeg vil styrke mobiliteten – også dér, hvor der ikke er trængsel – med smarte og fleksible transportløsninger. Jeg taler med min egen stemme, lytter til borgerne og bruger humor og klare budskaber til at engagere. Politik skal være menneskelig, til at forstå og til at stole på. Derfor skal man stemme på mig

Politisk karriere
2023-nu · Bestyrelse medlem i Hjørring
Tillidsposter
1990-2013 · Fældes Tillidsrepræsentant · NNF - Arla Foods
Erhvervskarriere
2023-nu · Bestyrelsesmedlem · Dansk folkeparti/Hjørring Lokalforening
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Frysehusets Venner
2024-nu · Frivillig · Frysehuset Hjørring
1980-2025 · Industrioperatør · Arla Foods
2012-2017 · Næstformand i Arla Foods Samarbejdes udvalg · Arla Foods Viby
Uddannelse
2011-2013 · Industrioperatør · Industrial Operative · Tech College Aalborg
1976-1978 · Handelseksamen · Butikslinien · Handelsskolen i Hjørring
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Livstruende situationer kræver hurtig hjælp – uanset om man bor i byen eller på landet. Alle borgere skal have samme adgang til akut hjælp, og det er ikke i orden, at responstiden er markant længere i landområder. Jeg mener, regionen skal sikre et mere ligeligt beredskab, fx med strategisk placering af ambulancer, bedre udnyttelse af akutbiler og styrket samarbejde med frivillige førstehjælpere. Tryghed og livredning må ikke afhænge af postnummer.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien har brug for et løft – alt for mange unge venter for længe på hjælp, og det kan få alvorlige konsekvenser. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke svækker andre vigtige sundhedsområder. Jeg mener, vi skal prioritere de unge, hvor behovet er størst, og samtidig sikre en ansvarlig balance i hele sundhedsvæsenet.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Video og telefon kan være en god løsning til simple konsultationer og opfølgninger – især for dem, der bor langt fra lægen eller har svært ved at møde op fysisk. Men det må ikke gå ud over kvaliteten, nærheden eller muligheden for at blive undersøgt grundigt. Den personlige kontakt er vigtig, og derfor skal digitale løsninger være et supplement – ikke en erstatning.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
De mindre sygehuse og sundhedshuse spiller en vigtig rolle for nærhed, tryghed og sammenhæng i hverdagen – især i yderområder som vores. Det kan godt være, at det koster lidt på specialiseringen, men det må ikke gå ud over den grundlæggende adgang til sundhed. Jeg mener, vi skal bevare og udvikle de lokale tilbud, så borgerne ikke skal rejse langt for almindelig behandling og hjælp.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Akutberedskabet i yderområder som Vendsyssel skal styrkes – det handler om tryghed og lige adgang til hjælp, uanset hvor man bor. Jeg mener, at nærhed til akut hjælp er en kernevelfærd, især i områder hvor afstanden til hospitaler er stor. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke svækker andre vigtige funktioner. Vi ønsker en balanceret prioritering, hvor borgernes sikkerhed og lokale behov vejer tungt – også selvom det kræver justeringer andre steder.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Selv buslinjer med få passagerer kan være afgørende for sammenhæng og mobilitet i yderområder. Det handler ikke kun om antal – men om adgang, frihed og mulighed for at komme til læge, job og fællesskab. Jeg mener, vi skal tænke i smartere løsninger, fx mindre busser, samkørsel og fleksible ruter, frem for bare at nedprioritere. Transport skal være for alle – også dér, hvor der ikke er trængsel.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Jeg er lidt enig. Psykiatrien har i mange år været underprioriteret, og der er brug for et løft – både for patienter, pårørende og personale. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke svækker andre vigtige sundhedsområder. Jeg mener, vi skal investere mere i psykiatrien, især i forebyggelse og lokal støtte, men samtidig sikre en balanceret udvikling i hele sundhedsvæsenet.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Regionerne spiller en vigtig rolle i at sikre sammenhæng og specialisering i sundhedsvæsenet – især når det gælder hospitaler, psykiatri og den overordnede planlægning. Hvis man lægger opgaverne ud til kommuner og stat, risikerer man at miste den regionale koordinering og lokale indsigt. Jeg mener, vi skal forbedre regionernes arbejde, ikke nødvendigvis nedlægge dem.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Det vigtigste er, at borgerne får den nødvendige behandling til tiden – og hvis private hospitaler kan hjælpe med at nedbringe ventetider, skal regionen kunne bruge dem. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke underminerer det offentlige sundhedsvæsen eller bruger pengene uklogt. Jeg mener, private løsninger kan være et supplement, når behovet er akut – ikke en erstatning for det fælles ansvar.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Selvfølgelig skal vi sikre god behandling til de mest udbredte sygdomme – men det må ikke ske på bekostning af dem, der har sjældne og alvorlige lidelser. Alle borgere har ret til hjælp, og vi skal ikke opdele sundhedsvæsenet i "almindelige" og "dyre" patienter. Jeg mener, vi skal finde en ansvarlig balance, hvor ingen bliver glemt – uanset hvor sjælden deres sygdom er.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien har brug for et løft – alt for mange unge venter for længe på hjælp, og det kan få alvorlige konsekvenser. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke svækker andre vigtige sundhedsområder. Jeg mener, vi skal prioritere de unge, hvor behovet er størst, og samtidig sikre en ansvarlig balance i hele sundhedsvæsenet.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Det er vigtigt at kunne tiltrække personale til de afdelinger, hvor presset er størst – og her kan højere tillæg være nødvendigt. Men det skal gøres med omtanke, så det ikke skaber urimelig ulighed eller dårlig stemning blandt medarbejderne. Jeg mener, regionen skal kunne bruge løntillæg som et værktøj, når det virkelig er nødvendigt – men altid med respekt for fællesskabet og fagligheden.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Sundhedspersonalet skal bruge tiden på patienter – ikke på unødvendige skemaer og registreringer. Dokumentation er vigtig, men bureaukratiet er vokset for meget og stjæler tid og energi fra kerneopgaven. Jeg mener, vi skal rydde op i kravene, forenkle systemerne og give mere frihed til faglighed og sund fornuft. Det vil gavne både medarbejdere og patienter.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Jeg mener, at regionerne skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også selvom det konkurrerer med private praksisser. Borgerne skal have adgang til lægehjælp tæt på, og det er regionens ansvar at sikre det, når markedet ikke kan.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Jeg er lidt enig. Psykiatrien har i mange år været underprioriteret, og der er brug for et løft – både for patienter, pårørende og personale. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke svækker andre vigtige sundhedsområder. Jeg mener, vi skal investere mere i psykiatrien, især i forebyggelse og lokal støtte, men samtidig sikre en balanceret udvikling i hele sundhedsvæsenet.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Alle borgere skal have adgang til en praktiserende læge – også i de mindre byer og landområder. Det er en grundlæggende del af et velfungerende sundhedsvæsen. Men det skal ske med økonomisk ansvarlighed og smarte løsninger, fx regionsklinikker, samarbejde med private aktører og bedre digitale tilbud. Målet er god lægedækning – uden at pengene bruges ukritisk.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Det er vigtigt, at regionen bidrager til den grønne omstilling – fx med solenergi, bedre genanvendelse og naturbeskyttelse. Men det skal ske med omtanke og respekt for kernevelfærden. Klimaneutralitet er et mål, vi skal arbejde hen imod, men det må ikke gå ud over sundhed, tryghed og lokale behov. Jeg mener, vi skal tage ansvar – men gøre det på en måde, der passer til Nordjylland og giver mening for borgerne.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Ib Schmidt Østenkær uddyber:
Det er rimeligt at opkræve et gebyr, når man udebliver uden at melde afbud – især når det koster tid og ressourcer i et presset sundhedsvæsen. Det handler om respekt for både personalet og andre patienter, der kunne have fået tiden i stedet. Et mindre gebyr kan være med til at skærpe opmærksomheden og mindske antallet af udeblivelser.