Mine mærkesager har altid været ældrepolitikken og SOSUerne. Vores ældste medborgere, der efter et langt arbejdsliv, ikke længere kan klare sig selv, skal have den fornødne hjælp og støtte de har brug for. Her kommer SOSU personalet ind. De bør have langt bedre vilkår, end de har i dag. Uddannelsen skal tales op. Når de bliver spurgt til deres beskæftigelse, skal de med stolthed kunne sige: "Jeg er social- og sundhedshjælper". Det er et meget bredspektret arbejde de udfører. Det kræver sin mand- eller kvinde. En dygtig SOSU kan betyde alverden for den borger de hjælper. Hvis du ønsker en kandidat, der bruger sin snusfornuft, og ikke er bange for at gå forrest, skal du sætte dit kryds ved mig. Men uanset hvor du sætter dit kryds, ønsker jeg dig et godt valg.