Gå til indhold
Del kandidaten
Ilka Daniel
Økonomichef og afdelingsleder
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er Ilka Daniel (V). Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde på løsninger, der virker i hverdagen. Nær sundhed i Grenaa og resten af Norddjurs, gerne med akutlægebilen retur til Grenaa. En værdig psykiatri med kortere ventetider. Fokus på de usynlige kvindesygdomme og bekæmpelse af "medical gaslighting" Bedre sammenhæng mellem kommune og region. Velfærd også i fremtiden, finansieret ansvarligt. Jeg er kendt for at være vedholdende, fakta-orienteret og ordentlig. Jeg lover ikke alt, men jeg prioriterer, måler og følger op. Stem på mig, hvis du vil have resultater frem for overskrifter og en der knokler på.

Tillidsposter
2021-2024 · Tillidsrepræsentant · Dansk Folkekirke
1997-2001 · Redaktør for studenteravisen · Universitet Leizig
Erhvervskarriere
2025 · Økonomchef · JOHNSEN PRINT & DIGITAL MEDIA A/S
2018-2025 · Provstisekretær · Norddjurs Provsti
2012-2018 · Kontorleder · Ebeltoft Feriehusudlejning ApS
2007-2012 · produkt- og kvalitetsmanagement · Steiner ApS
1
Investorer skal have lov til at lave Energiklynge Djursland med et biogasanlæg, solceller på 200 hektar jord og seks store vindmøller i nærheden af Homå ved Grenaa.
Ilka Daniel uddyber:
Jeg ved, at en energiklynge af den størrelse kan mærkes i hverdagen uanset hvor den placeres. Det er reelle bekymringer, og dem skal vi tage alvorligt. Derfor skal vi arbejde målrettet med at forebygge og afbøde påvirkningen.
2
Kommunens projekt Fjellerup Udvikling til 11 millioner kroner med blandt andet vandlegeplads, strandpromenade og en x-formet helårsbadebro langs stranden i Fjellerup er en god ide.
Ilka Daniel uddyber:
Jeg støtter “Fjellerup Udvikling” med helårseffekt og lokal vækst. En strandpromenade og helårsbadebro forlænger sæsonen, øger besøgstal og løfter omsætningen hos lokale butikker, overnatning og foreninger. Tilgængelighed giver børn, ældre og borgere med handicap sikker adgang til kysten og flere aktive hverdage. Det er et konkret løft af folkesundheden.
3
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Norddjurs i den kommende valgperiode.
Ilka Daniel uddyber:
Jeg foretrækker atomkraft som langsigtet, stabil og CO₂-fri løsning. Men i overgangsfasen har vi brug for solceller, placeret rigtigt, med hensyn til naboer, natur og landbrug samt lokal medejerskab og plan for nedtagning. Det er både realistisk og ansvarligt
4
På grund af for få elever på nogle af skolerne i den vestlige del af Norddjurs Kommune, kan det blive nødvendigt at lukke en af disse tre skoler – Rougsøskolen i Ørsted, Langhøjskolen i Vivild eller Allingåbroskolen.
Ilka Daniel uddyber:
Ingen ønsker at lukke skoler. Det er altid et svært overvejelse og endnu sværere beslutning. En lokal skole er rygraden i børnenes hverdag og forældresamarbejdet. Lukning øger transporttid og svækker fritids- og foreningsliv. Dog er der naturligvis en opmærksomhed på udvikling af elevtallet.
5
Norddjurs skal sammen med Syddjurs arbejde hårdt for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Grenaa til Kolind.
Ilka Daniel uddyber:
Nej, konsekvenserne står ganske uafklaret og der mangler midler til at lave tilstrækkelige forundersøgelser.
6
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Ilka Daniel uddyber:
For mig ligger fokus på at stigningen af taksten ikke stiger yderligere.
7
Det var en rigtig beslutning at nedlægge Telebybussen, der kørte om formiddagen og først på eftermiddagen i Grenaa.
Ilka Daniel uddyber:
Borgerne har fravalgt dette tilbud ved at ikke bruge den. Passagertallene har været lave og faldende. Det er fornuftig at nedlægge et tilbud, borgerne ikke bruger, selv om der er naturligvis en gruppe tilbage, som gerne ville bevare tilbuddet. Der er oprettet et godt alternativ med Flekstrafik og 29 knudepunkter i hele kommunen. Flere knudepunkter er på vej. Nu gælder det om at følge op om at tilbuddet betjener det behov i hele kommunen.
8
Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse og feriecentre i Norddjurs.
Ilka Daniel uddyber:
Det afhænger for mig meget om, hvor områderne skal udstykkes. Det skal ske i balance med bevaring af naturen.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Ilka Daniel uddyber:
Jeg synes bestemt at serviceniveauet i Norddjurs Kommune er på et godt niveau.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Ilka Daniel uddyber:
Det nuværende niveau af kommuneskatten er godt og skal holdes.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Ilka Daniel uddyber:
Betalingen er ikke den afgørende faktor. Det er mere en udfordring at opgaverne kræver flere kompetencer, juridisk indsigt, økonomisk forståelse. I forbindelse med et fuldtidsarbejde og børnefamilie er tiden den afgørende faktor.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Ilka Daniel uddyber:
Det er en svær balancegang. Men de øvrige elever i dag kan nemt blive de udfordrede børn i morgen, når fokussen ligger hovedsagelig på udfordrede børn. Der skal også være plads til de børn, som kan løfte klassen.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Ilka Daniel uddyber:
Klasserne har aldrig været talmæssigt mindre end nu. Danmarks Statistik angiver for 2024 et gennemsnit på ca. 20 elever pr. klasse (alle grundskoler). Udfordringen er mere den brede sammensætning af elever med forskellige behov.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Ilka Daniel uddyber:
Velfærdsteknologi skal ikke erstatte de varme hænder, men supplere og skabe nye muligheder. De ældre i fremtiden bruger teknologi i dag.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Ilka Daniel uddyber:
Private tilbud skaber en sund konkurrence. Og det sikrer, at de ældre kan takke ja til det tilbud, der passer bedst til deres ønsker og behov.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Ilka Daniel uddyber:
Der skal forventningsafstemmes. Men i betragtning af personalemangel på plejeområdet, skal der tænkes lidt "ud af boksen" Robotstøvsuger kan tidsstyres, så de generer mindst muligt.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Ilka Daniel uddyber:
Besparelser på forebyggelse vil øge udgifterne til genoptræning på den lange bane.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Ilka Daniel uddyber:
Det ser jeg ikke behov for. Bymidten kan nemt dø, når folk ikke kan komme til og fra.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Ilka Daniel uddyber:
Fortætning måles på kvalitet, ikke kun m². Dagslys, udearealer, støj og naturhensyn
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Ilka Daniel uddyber:
Vindmøller og solceller kan levere grøn strøm tæt på forbruget, men de påvirker også kystlandskab, natur og lokalsamfund. Jeg ser dog gerne på et konkret projekt med en fornuftig placering, tydelige kvalitetskrav og skarpe miljøværn.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Ilka Daniel uddyber:
Det er en balancegang, som skal vurderes fra bygning til bygning
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Ilka Daniel uddyber:
Ja til vækst. Og ja til, at veje, skoler og dagtilbud skaleres, så hverdagen fungerer.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Ilka Daniel uddyber:
Jeg synes, der er en fin balance og den skal fortsat vurderes løbende.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Ilka Daniel uddyber:
Der har aldrig været før så mange muligheder for borgermøder, høringer og temamøder til konkrete tiltag/ projekter. Et stærkt tegn på at politikere i dag har et stort ønske om at inddrage borgerne.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Ilka Daniel uddyber:
Hvorfor skulle kommunen det? det er en ulovlig forskelsbehandling. Offentlige udbud skal være leverandør- og lande-neutrale. Boykot på nationalt ophav vil typisk stride mod EU’s udbudsregler og kommunalfuldmagten og udløse klagesager/erstatning.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Ilka Daniel uddyber:
Der skal investeres i kunst- og kulturliv, men det betyder ikke nødvendigvis flere penge. Det kan også være en investering i netværksarbejde, fælles platformer, støtte til marketing, frivillighedsmesser og meget mere.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Ilka Daniel uddyber:
Det kræver en mere selektiv tilgang end vi har i dag. Et lille gruppe, som skaber store problemer vil altid og på enhver tid overtrumfe en stor gruppe, som kunne være og er allerede en ressource.