Gå til indhold
Del kandidaten
R
Jacob Olesen
Onlinelærer
Folkelisten for fred og velfærd

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil som regionsrådsmedlem blandt andet kæmpe for at den del af sundhedsplejen, og den kollektiv trafik i regionsregi, der er privatiseret, kommer tilbage på offentlige hænder. Og jeg vil kæmpe imod yderligere udlicitering og imod gebyrer for sundhedsydelser.

Tillidsposter
2025-nu · Afdelingsbestyrelsesmedlem/sekretær · Afdeling 86-0
Erhvervskarriere
2022-nu · Onlinelærer (grundskole) · Skolen Fri ApS
Uddannelse
2004-2006 · Lærer · Dansk, engelsk, musik · UCN Nordjylland - Aalborg
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Jacob Olesen uddyber:
Det er vigtigt, at yderområderne får lige så god en service på sundhedsområdet, så vel som på andre områder, som byerne, vel at mærke uden at der skæres på servicen i de mere befolkede områder. Hver gang der sker forringelser på forskellige former for service i yderområderne, er det med til at få borgere til at flytte derfra og afholde borgere fra at flytte dertil.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Jacob Olesen uddyber:
At eje en bil er ikke ensbetydende med at være velhavende. Betaling af parkering kan efter min mening både afholde patienter fra at tage på hospitalet og afholde pårørende fra at tage på besøg hos en patient, især hvis man bor langt væk fra hospitalet
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Jacob Olesen uddyber:
Under forudsætning af, at akuttelefonen er tilstrækkeligt bemandet, og vel at mærke bemandet af medarbejdere, der har de rette kompetencer, den rette uddannelse og den rette efteruddannelse, er det en god idé at oprette en akuttelefon-ordning. Men pengene skal ikke flyttes fra andre områder indenfor sundhedspleje.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Jacob Olesen uddyber:
Det er en god idé og kan være med til at forbedre behandlingen, trivslen hos børnene og deres familier og dermed også være med til, at børnene hurtigere, under forudsætning af, børnene ikke er terminale, kan blive raske og blive udskrevet. Men det skal ikke finansieres ved at flytte penge fra andre sundhedsområder.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Jacob Olesen uddyber:
Især i yderområderne er der alt for få læger og lægerne kompenseres heller ikke tilstrækkeligt for, at der er flere borgere med væsentlige sundhedsudfordringer i yderområderne end i byerne. Dette er med til at afholde nyuddannede læger fra at søge stillinger, eller endda få en lægepraksis udenfor byerne.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Jacob Olesen uddyber:
Det er vigtigt, at yderområderne får lige så god dækning af kollektiv trafik, så vel som andre former for offentlig service, som byerne, vel at mærke uden at der skæres på servicen i de mere befolkede områder. Og dækningen skal ikke bestå af dyrere løsninger, såsom flexture og den slags, der ofte både er meget dyrere og betyder meget længere ventetid, end faste ruter. Hver gang der sker forringelser på forskellige former for service i yderområderne, er det med til at få borgere til at flytte fra derfra og afholde borgere fra at flytte dertil.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Jacob Olesen uddyber:
Som jeg har skrevet tidligere, er det vigtigt, at yderområderne får lige så god service på sundhedsområdet, såvel som på andre områder, som byerne. Og det skal vel at mærke være uden at der skæres på servicen i de mere befolkede områder. Hver gang der sker forringelser på forskellige former for service i yderområderne, er det med til at få borgere til at flytte og afholde borgere fra at flytte dertil.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Jacob Olesen uddyber:
Borgere skal ikke betale for at gå til læge, hverken fuld pris eller gebyrer. Dette forslag har i den grad social slagside. De borgere, der har allermest brug for sundhedsvæsenet, er ofte mennesker med en dårlig økonomi, som med et gebyr, uanset hvor lille, vil afholde sig fra at søge læge.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Jacob Olesen uddyber:
Disse konsultationer kan under visse omstændigheder være en god idé. Der kan være patienter, der er mere trygge ved en video- eller telefonkonsultation, og har forskellige udfordringer, der gør det svært at komme hjemmefra. Men det skal være en ekstra-service, ikke en måde at afhjælpe ventetid eller undgå at ansætte flere læger i yderområderne.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Jacob Olesen uddyber:
Mindre syge- og sundhedshuse ligger typisk i yderområderne og færre tilbud lokalt, også på dette område, vil medvirke til at affolke yderområderne
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Jacob Olesen uddyber:
Regionen skal helt afgjort opprioritere akutberedskabet i yderområderne, fordi det medvirker til at fastholde befolkningstallet, men det skal ikke ske på bekostning af de andre sundhedsområder. Man kan tage pengene fra regionale prestigeprojekter, og derudover skal regionerne have langt flere midler i stedet for at investere i eksempelvis oprustning.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Jacob Olesen uddyber:
Det er ofte i yderområderne, at der er buslinjer med relativt få passagerer. Men indimellem er det også oplandet til de lidt større byer. Jeg mener at det er vigtigt, at yderområderne, og i øvrigt også oplandet til de større byer, får lige så god dækning af kollektiv trafik, så vel som andre former for offentlig service, som byerne, vel at mærke uden at der skæres på servicen i de mere befolkede områder. Og dækningen skal ikke bestå af dyrere løsninger, såsom flexture og den slags, der ofte både er meget dyrere og betyder meget længere ventetid, end faste ruter. Hver gang der sker forringelser på forskellige former for service i yderområderne, er det med til at få borgere til at flytte og afholde borgere fra at flytte dertil.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Jacob Olesen uddyber:
Regionen skal helt afgjort opprioritere psykiatrien, men ikke på bekostning af de andre sundhedsområder. Man kan tage pengene fra regionale prestigeprojekter, og derudover skal regionerne have langt flere midler i stedet for at investere i eksempelvis oprustning.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Jacob Olesen uddyber:
Jeg mener, at regioner, som enheder, sikrer bl.a. specialiseret sundhed. Regionerne har også en vigtig rolle at spille i forhold til miljø. Jeg mener faktisk, at regionerne burde have langt mere ansvar på miljøområdet, da kommunerne ofte er for tæt på potentielle eller reelle forurenere til at handle hensigtsmæssigt og ansvarligt.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Jacob Olesen uddyber:
De penge, der i givet fald går til de private hospitaler, vil komme fra de offentlige afdelinger, som dermed vil yde en ringere service. Dette risikerer at være en skrue uden ende.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Jacob Olesen uddyber:
Som det gælder andre områder i sundhedssektoren, så skal man ikke nedprioritere diagnosticering og behandling af sygdomme, heller ikke sjældne sygdomme. Pengene må findes andre steder, f.eks. regionale prestigeprojekter, og derudover skal regionerne have langt flere midler i stedet for at investere i eksempelvis oprustning.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Jacob Olesen uddyber:
Regionen skal helt afgjort opprioritere hele psykiatriområdet også børne- og ungdomspsykiatrien. Der er alt for lang ventetid, f.eks. med at få diagnosticeret børn for autisme og ADHD og andre udfordringer. Men opprioriteringen skal ikke ske på bekostning af de andre sundhedsområder. Man kan tage pengene fra regionale prestigeprojekter, og derudover skal regionerne have langt flere midler i stedet for at investere i eksempelvis oprustning.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Jacob Olesen uddyber:
Jeg mener snarere, at lønningerne generelt skal op. Folk indenfor sundhedsvæsenet tjener fortsat generelt alt for lidt. Jeg frygter, at tillæg til personale ansat på enkelte afdelinger vil påvirke den øvrige lønudvikling.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Jacob Olesen uddyber:
Mange indenfor sundhedssektoren bruger så meget tid på administration, at det tager tid væk fra den borgernære velfærd, medvirker til at personalet bliver stresset og bruger mindre tid på hver borger end de gerne ville.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Jacob Olesen uddyber:
Under forudsætning af, at klinikkerne er drevet 100 % af regionen, altså betalt af offentlige midler, er jeg enig i den idé.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Jacob Olesen uddyber:
Hvis man ser på kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital, så skal der bestemt ikke mindre fokus på kræftsygdomme. Jeg har selv familiemedlemmer og nære venner, der er døde af kræft eller som har kræft lige nu, så dette område ligger mit hjerte meget nært. Men det betyder ikke, at diagnosticering og behandling af andre sygdomme skal nedprioriteres til fordel for kræft.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Jacob Olesen uddyber:
Jeg tillader mig at gentage mig selv, da også dette spørgsmål lægger op til forringelser af servicen i yderområderne. Det er vigtigt, at yderområderne får lige så god service på sundhedsområdet, så vel som på andre områder, som byerne, vel at mærke uden at der skæres på servicen i de mere befolkede områder. Hver gang der sker forringelser på forskellige former for service i yderområderne, er det med til at få borgere til at flytte og afholde borgere fra at flytte dertil.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Jacob Olesen uddyber:
Det giver næsten sig selv. Klimakrisen er et stort problem, og vi skal gøre alt hvad vi kan for at bremse, eller som minimum forsinke, den negative udvikling af hensyn til børn og unge og de kommende generationer. Og dér bør det offentlige, også regionerne, gå forrest.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Jacob Olesen uddyber:
Der kan være mange årsager til, at patienter udebliver fra en sundhedsaftale. Det kan ofte skyldes dårlig økonomi, og det hjælper en bøde ikke ligefrem på. Det kan også skyldes andre udfordringer, både kronisk fysisk sygdom, kronisk eller midlertidige psykiske diagnoser og det kan skyldes, at patienterne ikke har et socialt netværk, der kan hjælpe dem med at huske aftaler, kan motivere dem positivt til at komme afsted eller måske endda kan følge dem til deres aftaler. Det kan også skyldes en kombination af ovenstående problematikker. Og ofte har disse patienter på lave overførselsindkomster, hvor en bøde blot gør det værre, uden at motivere til at komme til sundhedsaftalerne.