Gå til indhold
Del kandidaten
S
Jan Breitenkamp Hansen
Leder i børnehave
Slesvigsk Parti

Derfor stiller jeg op til valget

Når familier har det godt, har vores kommune det godt. Jeg ønsker, at Aabenraa skal være en foregangskommune med en stærk familiepolitik: Én indgang til støtte, tidlig hjælp, og sammenhæng mellem dagtilbud, skoler og fritidsliv. Foreningslivet er hjertet i Sønderjylland. Jeg vil styrke frivilligheden i vores kommune, så endnu flere kan tage del i foreningslivet. Det kræver et tæt samarbejde mellem skoler, dagtilbud og foreninger – og at vi politisk bakker op om de frivillige kræfter, der hver dag gør en forskel. Når vi løfter sammen, får vi et rigere og mere levende lokalsamfund By- og lokaludvikling Jeg ønsker en kommune, der går forrest og vælger lokale leverandører, hvor det er muligt. Og jeg vil styrke vores bymidter og landsbyer gennem visionær byudvikling, så vi både bevarer arbejdspladser og skaber attraktive rammer for familier og erhverv. Det er nogle af de ting jeg går til valg på. Så hvis du ønsker en ny person i byrådet, med ny energi og friske øjne, så stem på mig.

Politisk karriere
2021-nu · Næstformand
Erhvervskarriere
2017-nu · Leder/Pædagog · Deutscher Kindergarten Loit Schauby
Uddannelse
2023-nu · Coaching uddannelse
2003-2006 · Bachelor · Pædagog · UC Syd, Aabenraa
1
Planerne om et byggeri i det midlertidige byrum i Nørreport skal fortsætte
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg mener der er plads til både byggeri og et grønt område. Vi mangler boliger og jeg tro også på, at boliger på Nørreport kan være med til at give mere liv i gågaden.
2
Aabenraa Kommune skal hæve niveauet for en værdig ældrepleje
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Vi skal sørge for at der er boliger og plejehjemspladser nok i hele kommunen. Vi skal tænke teknologien med ind hvor det giver mening for den enkelte borger. Vi skal arbejde videre med faste teams.
3
Kommunen bør koncentrere dens tilskud på færre og større events i stedet for at give tilskud til mange mindre events
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg mener vi skal have et stort event, dog er det noget der skal bygges op over flere år. Samtidig er det vigtigt at vi har mange mindre events fordelt i kommunen. Dette er med til at gøre kommunen attraktiv og skabe liv over hele året.
4
Aabenraa Kommune skal fortsætte planerne om at bruge 40 millioner kroner på at bygge et nyt stort museum på Kilen, som samlet koster omkring 200 millioner kroner.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Der går mange år før vi er der, så jeg synes vi skal prioritere pengene anderledes. Ser dog stadig fornuften i at få samlet alt under et nyt museum.
5
Aabenraa skal afsætte flere penge til grøn energi i fremtiden
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Vi skal forsætte den grønne omstilling, dog skal vi altid huske og have borgerne med i processen.
6
Der skal bruges penge på at udvikle gågaden, da der er for mange tomme butikslokaler
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
For mig handler det ikke kun om butikslokaler. Jeg tror vi skal tænke oplevelser meget mere ind i vores gågade.
7
Politikerne skal have fokus på at udvikle tilbud som uddannelse, boliger og kulturtilbud til de unge
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Hvis vi vil have unge familier til at bosætte sig i Aabenraa Kommune, så er en af fokusområderne uddannelse, boliger og kulturtilbud. Der skal bygges flere seniorboliger, så der kan blive huse fri til unge familier. Vores skoler skal være der hvor børnene, de unge bor. Vi skal sørge for at skolerne er udstyret med det rette udstyr og vi skal sørge for at renovere der hvor der er størst behov. Jeg synes vi skal tænke nye uddannelser ind, vi har bygningerne (VUC) hvor der kunne være videregående uddannelser. Vi skal gøre det lettere at være frivilligt, så flere har lyst til at lave tilbud til de unge. Hvis vi vil tiltrække nye familier eller unge studerende, skal vi skabe et miljø de kan se sig selv i.
8
Diskussionen om hotel-og lejlighedsbyggeriet Hvalen ved fjorden viste, at Aabenraa skal få lavet en helhedsplan for, hvordan byen skal udvikle sig
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Det er vigtigt at vi har en helhedsplan, så vi ikke hver gang skal diskutere nogle grundlæggende ting.
9
Aabenraa mangler et samlingspunkt, og politikerne bør prioritere udviklingen af sådan et i de næste fire år
10
Aabenraa Kommune er den dyreste kommune i Sønderjylland, når man skal have passet sit barn i daginstitution. Politikerne bør derfor prioritere at få sat prisen ned
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg synes vi skal gå den anden vej og så sørge for bedre normeringer i alle vores institutioner, bedre vilkår for vores medarbejder og flere uddannede personale. Jeg tænker prisen ikke skal stige, men med de forbedringer jeg kommer med, så er jeg sikker på at forældrene gerne vil betale den pris de betaler nu.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Ja serviceniveauet må gerne øges, dog skal det ikke finasieres med højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Nej det mener jeg ikke.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Det må aldrig være økonomien der gør at man vælger at stille op til byrådet. Dog hører jeg fra flere, at der er mange timer i det og at man nogle gange må arbejde mindre for at få det til at fungere. Så jeg tænker man skal se på det, da det også kan være med til at folk ikke stiller op.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg tænker at det er vigtigt at de børn for den hjælp de har brug for og det rette tilbud. Hvis det lykkes tror jeg også på at de andre elever lykkes.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg arbejder på dette område og kan se at der er for få ansatte. Vi skal have minimumsnormeringer pr institution og ikke på kommune niveau. Det er i daginstitutionerne at børn formes til fremtiden, så det er vigtigt at de møder nok voksne, som kan guide dem videre i livet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg tror egentligt at størrelserne er fine. Jeg ville hellere se på flere ressourcer i klasserne. 2 lærer ordning i de små klassetrin. de rigtige hjælpemidler til de elever der har brug for det. Flere ressourcer til inklusion.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg tror mere velfærdsteknologi kan frigive flere varme hænder. Teknologien skal dog kun bruges der hvor det giver mening og der hvor borgeren ønsker det.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Ja det kan godt være, dog kan det også være det modsatte. Jeg tror det er vigtigt at kommunen har nogle klare forventninger til hvad der som minimum skal være af standart.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Helt enig. Borgeren skal selv kunne vælge hvad der giver mening i hans/hendes hjem.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg er mere tilhænger af, at man forebygger, dette skulle gerne være med til, at der er færre der skal genoptræne. Så mere opmærksomhed omkring forebyggelse.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Det er vigtigt at folk kan parkere tæt på bymidten, men at få den tunge trafik uden om bymidten syntes jeg er fint.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg tror vi skal tænke anderledes når vi skal bygge. Vi er nød til at bygge mere i højden end at udlægge nye områder. Det kræver en helhedsplan, så man ved hvordan Aabenraa Kommune vil udvikle sig.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg synes man skal se på de områder hvor der allerede er opstillet vindmøller og måske for flere op der. I forhold til solceller, mener jeg der er en del projekter i gang, som først skal realiseres inden vi tænker mere. Samtidig er det ved at blive åbnet op for, at kommunale bygninger kan få solceller på taget, dette skal vi helt klart udnytte også.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Ja det er vigtigt, at kommunen går forrest og vi har en forpligtigelse til at være med til at sænke CO2aftrykket.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Vækst kan betyde nye arbejdspladser, som kan betyde nye borger flytter til kommunen. Dette giver flere indtægter, som så kan være med til at opretholde den gode standart der er i kommunen. Vores PTX anlæg, området omkring Kassø er et godt eksempel på, at vi udnytter den nye teknologi/viden, som kan være med til at genere nye følgeerhverv. Der skal tænkes sikkerhed ind der vor presset øges ved skoler og daginstitutioner, her tænker jeg bla. på cykelsti.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg synes det er fint, at vi passer på vores grønne områder. Jeg mener vi skal tænke anderledes når vi skal bygge i fremtiden. Vi skal tænke på at bygge mere i højden for at bevare mere grøn område. Erhvervsbyggerierne skal bygges i områder omkring motorvejen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Det er mit indtryk, at politikkerne er gode til det. Der vil altid være nogen som, føler der ikke bliver lyttet.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Ja kommunen må gerne forholde sig kritisk til de lande de samarbejder med.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Ja det er med til at gøre kommunen attraktiv og give liv i hverdagen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jan Breitenkamp Hansen uddyber:
Jeg ser helt klart en ressource, som vi har brug for.