Gå til indhold
Del kandidaten
Jan Kr. Pedersen
Afslutning af kræftforløb, nu avisbud
Nye Borgerlige

Derfor stiller jeg op til valget

Du bør stemme på mig, hvis du ønsker en stemme med rødder i virkeligheden – ikke i Christiansborg. Jeg kæmper for frihed, ansvar og sund fornuft i politik: mindre bureaukrati, mere tillid til borgerne og mere magt tilbage til lokalsamfundene. Mine mærkesager er: – Folkeskolen tilbage til lærerne, med ro, faglighed og respekt. – Et sundhedsvæsen tæt på borgeren, hvor mennesket kommer før systemet. – Respekt for natur, landbrug og landsbyer – stop grøn tvang og symbolpolitik. – Tillid frem for kontrol i ældrepleje og forvaltning. – Ansvarlig økonomi og lokaldemokrati, hvor pengene bruges klogt og beslutningerne træffes tættere på dem, det handler om. Jeg stiller op, fordi jeg tror på det Danmark, hvor frihed og fællesskab kan gå hånd i hånd – uden at staten blander sig i alt.

Politisk karriere
2019-nu · Næstformand RKSK Lokalforening
2025-nu · Næstformand Region Midtjylland
2017-2019 · Tovholder for genopstart af lokal vælgerforening i RKSK
1983-1988 · meningt medlem
Erhvervskarriere
2011-nu · Selvstændig
Avisbud
Uddannelse
1988-nu · Diskenspringer · Herreekvipering · Alsholm & Madsen
1
Der er plads til flere solceller og vindmøller i kommunen
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Ny Borgerlige har de sidste 4 år, som det eneste parti i byrådet, været modstander af udbygningen af mere sol og vind.Ringkøbing-Skjern har allerede taget mere end sin del. Grøn omstilling er nødvendig, men udviklingen er blevet ubalanceret og uden hensyn til naboer, natur og landbrug. Vi risikerer at forvandle landskabet til et industribælte. Nye projekter skal kun godkendes, hvis de sker i reel dialog med borgerne og med klare afstandskrav. Grøn energi må ikke gennemføres med tvang.
2
Vi skal arbejde på at få endnu flere turister til kommunen.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Vi skal have flere gæster – men på naturens og lokalsamfundenes præmisser, ikke kun for erhvervets skyld.urisme skaber liv, arbejdspladser og omsætning, men vi skal tænke kvalitet frem for kvantitet. Vores landskab og natur er selve grunden til, at folk kommer hertil – ikke noget, der skal slides ned af overturisme. Kommunen bør understøtte lokale initiativer, camping, naturturisme og events, der respekterer natur og lokalsamfund frem for at importere store kommercielle koncepter udefra.
3
En folkeskole skal lukkes, når den har færre end 60 elever
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Små skoler er hjertet i mange landsbyer. De skaber tryghed, nærhed og lokalt engagement. At lukke dem efter et Excel-tal er kortsigtet og ødelæggende for lokalsamfundet. I stedet bør man tænke i samarbejde, delte funktioner og fleksible løsninger, så små enheder kan overleve. Skolen skal være dér, hvor børnene bor.
4
Der bør lukkes flere små plejehjem
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Små plejehjem giver tryghed, genkendelige ansigter og nærvær. Det kan ikke erstattes af store institutioner eller teknologi. Når vi samler alt i få store enheder, mister vi både kvalitet og menneskelighed. I ældreplejen betyder nærhed mere end effektivisering på papiret.
5
Kommunen skal bruge flere penge på at tiltrække flere events og kulturelle projekter som film, cykelløb, Royal Run og lignende.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Det er fint at samle mennesker om oplevelser, men kommunen skal være varsom med at bruge store summer på prestigeprojekter, mens lokale kulturhuse, forsamlingshuse og frivillige kæmper for overlevelse. Jeg foretrækker støtte til lokale events, der skaber fællesskab og identitet frem for import af landsdækkende mediearrangementer.
6
Kommunen skal fortsat tilbyde gratis parterapi til borgerne
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Det er positivt, at kommunen kan tilbyde støtte i svære situationer, men parforhold og familieliv er først og fremmest et privat ansvar. Hjælp bør være frivillig, kortvarig og målrettet dem, der virkelig har brug for det – ikke en permanent kommunal opgave. Vi skal passe på ikke at flytte personligt ansvar over til systemet.
7
Kommunen skal tilbyde gratis adgang til idræts- og kulturfaciliteter for unge under 25 år.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Det er en investering i fællesskab, sundhed og trivsel, men bør målrettes unge i vores egne lokalområder – ikke som en generel gratis ordning. Mange foreninger drives i forvejen af frivillige, og midlerne bør kanaliseres gennem dem i stedet for central kommunal styring. Det handler om at støtte engagementet – ikke om at gøre alt gratis.
8
Kommunen skal droppe økonomisk støtte til eliteklubber og i stedet give pengene til breddeidrætten
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Bredden bærer sporten. Det er dér, fællesskab, sundhed og sammenhold skabes. Eliteklubber kan finde private sponsorer, men kommunale midler bør bruges, hvor de kommer flest til gavn – i børne- og ungdomsidræt, fritidsaktiviteter og lokale foreninger. Det styrker både sundhed og sammenhængskraft.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Vi skal ikke løse problemer ved at hæve skatten, men ved at bruge pengene klogere. Et højt serviceniveau handler om ledelse, tillid og prioritering – ikke om flere penge i systemet. For mange ressourcer går tabt i kontrol, dobbeltarbejde og dokumentation. Først når vi rydder op i bureaukratiet, kan borgerne mærke en reel forbedring. Højere skat er den nemme løsning – men sjældent den rigtige.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Skatten skal sænkes, når vi samtidig rydder op i overflødigt bureaukrati. Der er mange steder at effektivisere uden at svække velfærden – men besparelser må aldrig ske blindt. Jeg tror på, at lavere skat og bedre service godt kan gå hånd i hånd, hvis vi fjerner unødvendige lag af kontrol og rapportering.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Byrådsarbejde skal være drevet af engagement og ansvarsfølelse, ikke af økonomisk gevinst. Vederlaget skal dække udgifter og anerkende tidsforbruget, men ikke forvandles til en levevej. De høje tillæg til udvalgsformænd og næstformænd bør reduceres og fordeles mere retfærdigt mellem de øvrige byrådsmedlemmer. I dag fungerer de ofte som en politisk handelsvare snarere end et reelt arbejdsredskab. Samtidig er byrådsarbejdet blevet langt mere komplekst, og det forudsætter, at flere medlemmer får mulighed for at engagere sig aktivt – ikke at få færre til at leve af politik.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Alle børn skal have støtte – men løsningen er ikke at tage ressourcer fra de øvrige elever. De udfordrede børn skal hjælpes gennem målrettet specialpædagogisk indsats, tidlig indsats og tæt samarbejde mellem skole og forældre. Når klasserne bliver uroplagede, taber alle.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Mange pædagoger drukner i papirarbejde i stedet for at bruge tiden med børnene. Det handler ikke kun om antal, men om at fjerne kontrolsystemer og give tid til nærvær og udvikling. Jeg ønsker flere hænder i praksis – ikke nødvendigvis flere stillinger i systemet.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Mindre klasser kan give ro og nærvær, men det er ikke alene antallet af elever, der afgør kvaliteten. Det handler om faglig frihed, respekt for lærerne og en skoleledelse, der tør stå fast på kerneopgaven: at undervise. Jeg støtter mindre klasser, hvor det giver mening, men vigtigst er det at give lærerne tid og tillid.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Teknologi kan være et værktøj – men aldrig en erstatning for menneskelig omsorg. Værdigheden ligger i mødet mellem mennesker. Når teknologi bruges som sparegreb, forsvinder nærheden. Jeg ønsker en ældrepleje, hvor relationen vejer tungere end systemets effektivitetstal.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Private aktører kan skabe fleksibilitet og nytænkning, men kommunen skal sikre ens kvalitet og ordentlige forhold for både ansatte og borgere. Konkurrence skal handle om service og valgfrihed – ikke om at presse lønninger og tid. Det bedste system opstår, når borgeren får lov at vælge frit mellem reelle muligheder. Og private aktør skal ikke presse på pris, men måles på kvaliteten.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Menneskelig kontakt er en del af omsorgen. Teknologi kan være et godt supplement, men det må aldrig erstatte nærværet. Hvis en ældre selv ønsker en robotstøvsuger, skal det naturligvis respekteres – men det skal være et valg, ikke en spareløsning. Hjemmehjælpen handler om værdighed, tryghed og tillid.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Genoptræning er afgørende for livskvalitet og for, at borgerne hurtigt kan vende tilbage efter sygdom eller operation. Men det må ikke ske ved at tage midler fra forebyggelsen, som netop mindsker behovet for genoptræning. Det afgørende er sammenhæng – ikke kassetænkning. At sætte et aktivt stop for genoptræning, som det nuværende byråd gjorde, er ikke en besparelse, men en fordyrelse. Man flytter blot udgifterne længere frem i systemet, mens borgerne mister funktion, livskvalitet og selvstændighed.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Det skal være muligt at handle, besøge og bruge byen – også for dem, der kommer i bil. Fredelige bymidter er vigtige, men vi må ikke gøre centrum utilgængeligt for ældre, handlende og erhverv. Bedre planlægning og hensyn kan løse problemet – forbud er sjældent den kloge vej.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Der skal være plads til begge dele. I byerne giver fortætning liv og effektiv udnyttelse af infrastruktur, men vi skal også bevare udviklingsmuligheder i landsbyerne. En balanceret planlægning er nødvendig – ikke en ideologisk centralisering, hvor alt samles i bymidter.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
En stemme på Nye Borgerlige er et NEJ til mere udbygning af SOL & Vind.Nok er nok. Vi har allerede leveret langt mere end rimeligt. Nye anlæg må ikke placeres tættere på boliger – det handler om trivsel, natur og landskab. Energipolitikken skal være balanceret og retfærdig. Borgerne i Vestjylland skal ikke ofre deres hverdag for projekter, der først og fremmest gavner investorer og centralmagten.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Miljøhensyn skal tænkes ind, men det må ikke blive en automatisk begrundelse for dyrere byggeri. Mange bæredygtige løsninger kan opnås gennem materialevalg, levetid og energiforbrug – ikke bare ved symbolsk “grønhed”. Kommunen skal bygge fornuftigt, holdbart og økonomisk ansvarligt, ikke for at pynte på klimaregnskabet.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Vækst skal være bæredygtig – ikke blot målt i kvadratmeter og indtægter. Hvis vi vokser uden at sikre skolekapacitet, sundhed og infrastruktur, skaber vi nye problemer. Den kloge kommune prioriterer livskvalitet og balance før kortsigtet vækst.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Grønne områder er en del af vores identitet, sundhed og livskvalitet. De skal beskyttes – ikke betragtes som spildplads. Det er netop vores natur og landskab, der gør kommunen attraktiv for både borgere og virksomheder. Vi skal udvikle med respekt for det, der gør stedet værd at bo i.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Der bliver lyttet – men for sjældent handlet. Mange borgere oplever, at høringer og dialogmøder blot er formalia. Det skal ændres. Reelle borgerinddragelse kræver, at politikere tør ændre kurs, når argumenterne er bedre end forvaltningens plan. Lokaldemokratiet skal tages alvorligt – ikke blot bruges som pynt.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Kommunen skal ikke føre udenrigspolitik. Den slags beslutninger hører hjemme i Folketinget. Lokalt skal vi fokusere på kerneopgaver: ældre, børn, erhverv, natur og infrastruktur – ikke ideologisk aktivisme. Boykotter splitter befolkningen og løser intet.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Kultur binder lokalsamfund sammen og skaber identitet. Jeg støtter støtte til lokale projekter, der drives af frivillighed og ildsjæle – men kommunen skal ikke finansiere alt. Kulturpolitikken bør styrke mangfoldighed og deltagelse, ikke skabe afhængighed. Små midler kan gøre stor forskel, når de bruges rigtigt.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jan Kr. Pedersen uddyber:
Nogle bidrager positivt, andre gør ikke. Det handler ikke om hudfarve, men om ansvar, pligt og vilje til at blive en del af fællesskabet. Kommunen skal støtte dem, der tager ansvar og ønsker at integrere sig – og stille tydelige krav til dem, der ikke vil. Men man må også skelne: indvandring og flygtninge er to helt forskellige ting. Det er et problem, at spørgsmålet ofte blandes sammen af ideologiske årsager. At kalde det hele “en ressource” er en venstreorienteret forenkling, der forhindrer en ærlig debat om både værdier, kultur og krav til fællesskabet.