Gå til indhold
Del kandidaten
Jan Schoubo
Pensionist - freelancer
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil gerne være med til at sikre, at Fredericia Kommune er et rigtig godt sted at bo - specielt i landsbyerne, hvor jeg selv bor. Vi skal være trygge og trives med job og fritid. Jeg vil støtte borgerinitiativer: forsamlingshuse, parker og legepladser, kulturelle institutioner såsom spillesteder, teatre, idrætspladser og -haller og de attraktioner, der endnu ikke findes. Stem på landsbyerne - stem på Jan Schoubo!

Tillidsposter
2020-nu · Bestyrelsesmedlem, Formand · Foreningen Taulov Station
2004-2017 · Bestyrelsesmedlem · avenue k/s
2007-2011 · Bestyrelsesmedlem, Kasserer · eclipse.dk
2002-2008 · Firma-repræsentant · BEA Weblogic User Group
1989-1994 · Firma-repræsentant (IM SIG) · DECUS Danmark
1986-1988 · Bestyrelsesmedlem · DECUS EU Methods, Languages and Tools SIG
1
Klimasikring af din bolig er dit eget ansvar
Jan Schoubo uddyber:
Du er selv den nærmeste til at sikre din bolig, men kommunen skal træde til, hvor der er brug for fælles infrastruktur, der skal dække et antal boliger.
2
Eleverne i folkeskolerne i Fredericia får kun bedre karakterer, hvis skolerne får flere penge.
Jan Schoubo uddyber:
Folkeskolerne skal løftes - af hensyn til eleverne og af hensyn til samfundet. Generelt er skoler - særligt i landområderne - en helt afgørende bærer af sammenhængskraft og infrastruktur og spiller en rolle, der går langt ud over at børnene har korte eller længere skolevej. Skolen giver fællesskab langt ud over timerne, lærererne er bærer af vores kultur og dannelse og bygningerne kan bruges på alle tider af døgnet og året til aktiviteter for alle. Så at betragte en skole som en udgift er helt forkert, den er en investering i fremtiden.
3
Fredericia skal have en 3. forbindelse over Lillebælt
Jan Schoubo uddyber:
Infrastruktur er generelt en god investering, og den gamle Lillebæltsbro holder ikke evigt.
4
Havnens virksomheder skal gøre mere for at dæmpe deres støj
Jan Schoubo uddyber:
Der er vist gjort en del. Og havnen lå der trods alt først.
5
Uanset hvor længe du vil holde der, skal det ikke koste penge at parkere på midtbyens parkeringspladser.
Jan Schoubo uddyber:
Det kan være et af flere tiltag for at gøre bymidten attraktiv for forretninger og beboere. Langtidsparkering må godt være underkastet restriktioner.
6
Det skal være mindre attraktivt for autocampere at parkere ved Østerstrand
Jan Schoubo uddyber:
Vi skal generelt gøre mere for turismen, og autocampere er en del af et bredt tilbud. Men vi skal undersøge, om ikke vi kan lave alternative placeringer, der er attraktive og ligger steder, hvor der er bedre plads.
7
Gratis bybusser er en god idé
8
Det er vigtigere at få opsat solcelleparker og vindmølleparker for at komme i mål med den grønne omstilling, end at tage hensyn til nogle få boligejeres interesse i de områder, der bliver berørt.
Jan Schoubo uddyber:
Principielt enig, når det er nogle få. Men vi skal forsøge alternativer først. Vi skal presse regeringen til at få lempet reglerne for kommunale og private tage - det har de antydet kunne komme. Lidt offentlig, civil ulydighed er måske på sin plads her - Fredericia Kommune kunne godt være dem, der udfordrer reglerne lidt :-) Vi skal også undersøge nye løsninger, der er på vej. Havstrømsenergi, fex. Hvorfor er vi ikke med i udviklingen af det? Der er vist ret meget strøm i Lillebælt? Og hvad med de nye, vingeløse vindmøller (f.eks. Vortex Bladeless i Spanien)? Det kunne vi godt lave forsøg med. Kommunen egner sig godt til videnstunge virksomheder.
9
Der skal være bedre muligheder for at omlægge tomme butikslokaler til boliger i handelsgader.
Jan Schoubo uddyber:
Jeg synes hellere vi skal gøre det mere attraktivt for forretningerne at blive i handelsgaderne. Bedre parkering, f.ex.
10
Flere af p-båsene i byen skal være forbeholdt elbiler.
Jan Schoubo uddyber:
Det må være ret enkelt at se, hvor ofte de nuværende båse bliver brugt til opladning, og så lade antallet af ladestandere stige, hvis kapaciteten er ved at være brugt.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jan Schoubo uddyber:
Generelt nej, men på udvalgte, nødlidende områder, ja.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jan Schoubo uddyber:
Principielt ja, men det er svært at finde områder, hvor der er plads til betydelige besparelser.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jan Schoubo uddyber:
Det skal ikke være pengene, der tiltrækker byrådsmedlemmerne. Det har ikke været svært at finde kandidater nok.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jan Schoubo uddyber:
Vi skal bort fra den meget problematiske inklusion, og håndtere elever med særlige udfordringer med supplerende timer eller i specialklasser. Inklusionen er en meget dyr løsning, som kun virker med betragteligt øgede midler - se på, hvordan Tyskland har håndteret den.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jan Schoubo uddyber:
Daginstitutionerne beskæftiger sig med vore børn og dermed vores fremtid i alle henseender.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jan Schoubo uddyber:
Folkeskolerne skal løftes - af hensyn til eleverne og af hensyn til samfundet. Generelt er skoler - særligt i landområderne - en helt afgørende bærer af sammenhængskraft og infrastruktur og spiller en rolle, der går langt ud over at børnene har korte eller længere skolevej. Skolen giver fællesskab langt ud over timerne, lærererne er bærer af vores kultur og dannelse og bygningerne kan bruges på alle tider af døgnet og året til aktiviteter for alle. Så at betragte en skole som en udgift er helt forkert, den er en investering i fremtiden.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jan Schoubo uddyber:
Vi kommer ikke uden om velfærdsteknologien (robotstøvsugere osv). Der er simpelthen ikke hænder nok at ansætte, selv ikke med øgede bevillinger.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jan Schoubo uddyber:
Det kan være principielt rigtigt, men alt for ofte bliver der indgået for løse og dårlige aftaler med private aktører. Og man skal huske på, at private aktører altid har et økonomisk incitament til at spare på servicen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jan Schoubo uddyber:
Det er et godt princip, men hvis der ikke er hænder til rådighed, så er alternativet til en robot, at der slet ikke bliver støvsuget. Der kommer til at mangle måske 25.000 i 2035, og de kan ikke bare opfyldes af udlændinge, selv hvis vi lemper reglerne for indvandring.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jan Schoubo uddyber:
Forebyggelse er som reglen bedre end helbredelse.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jan Schoubo uddyber:
Der er allerede gågader nok.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jan Schoubo uddyber:
Jeg stiller op for at støtte landområderne og landsbyerne, så jeg vil arbejde for øget bosætning udenfor byen.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jan Schoubo uddyber:
Hvis ikke vi gør det selv, kommer der sikkert diktater fra regeringen. Ved at være proaktive, bestemmer vi mere. Men vi skal se på alternative placeringer (hustage, veje osv.) først, og vi skal være mere aktive i undersøgelse af nye metoder (vortex-vindmøller, havstrøm, moderne a-kraft osv)
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jan Schoubo uddyber:
Den grønne omstilling er tvingende nødvendig - men ikke gratis på den korte bane.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jan Schoubo uddyber:
Pres på trafik, skoler, daginstitutioner oma. skal selvfølgelig være en integreret del af vækst-politikken.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jan Schoubo uddyber:
Uden grønne områder er hverken firmaer eller private interesserede i at bo i kommunen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jan Schoubo uddyber:
Den demokratiske proces i Fredericia Kommune fungerer, men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer. Et område er transparens.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jan Schoubo uddyber:
Der kommer et punkt, hvor vi er nødt til at tage stilling, og gøre noget.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jan Schoubo uddyber:
Til en vis grad, men lokale initiativer båret af ildsjæle kan også noget.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jan Schoubo uddyber:
Helt enig. Men vi skal være bedre til at drive en proaktiv integration, med sprogskoler, jobtilbud, foreningsliv, kulturelle tilbud osv.