Jeg stiller op, fordi jeg kender systemet indefra. Jeg er vokset op i Nordvest med en kronisk syg mor og har været pårørende hele mit liv. Det har givet mig en klar forståelse for, hvordan vores sundhedsvæsen opleves, når man står som patient eller pårørende og prøver at finde vej gennem systemet. Jeg vil arbejde for mere lighed i sundhed, så adgang til behandling ikke afhænger af baggrund og ressourcer. Jeg vil fjerne unødvendigt bureaukrati, så fagligheden får plads, og patienten møder et system, der hænger sammen. København skal have en stærk stemme i den nye superregion. Jeg vil kæmpe for, at hjælpen kommer til tiden, at psykiatrien får et løft, og at medarbejderne får ordentlige vilkår. Tryghed, nærhed og retfærdighed skal være styrende for hele sundhedsvæsenet.