Folketinget har brug for folk, der tør se langsigtet og skabe det Danmark, hvor alle har frihed til selv at sammensætte et meningsfuldt liv. Et liv med frihed, tillid, tryghed og muligheder, som vi er kommet til at tage for givet. Muligheder for altid at kunne være en del af et fællesskab, en tryg opvækst, en udviklende skole, en god uddannelse, meningsfuldt arbejde, fritid og alderdom og plads til at være familie. Muligheden for rent drikkevand, grøn og billig energi og en rig og levende natur. Det kræver en målrettet, fremsynet og løsningsorienteret tilgang til arbejdet i Folketinget, som jeg vil bære med mig hele vejen. Vi kan lykkes med at give et bedre Danmark videre til næste generation ved at - gennemføre en fuld grøn omstilling på 5 år - give et seriøst løft til børn og unges institutioner, skoler, fritidsordninger og uddannelser - styrke vores internationale samarbejde - nordisk og i EU - altid holde en ansvarlig økonomi - for staten og borgerne. Der er brug for en Plan B.